Både finansministeren og LA lavede sjov, da finanslov blev vedtaget

Efter flere ugers højspændt politisk drama er finansloven for 2018 blevet vedtaget. Og det var ikke uden, at politikerne kunne trække på smilebåndet.

Det tog sin tid, men nu kan julefreden sænke sig på Christiansborgs gange.

Regeringen har med et bredt flertal fået vedtaget sin finanslov for næste år, da den fredag aften blev tredjebehandlet i Folketinget.

91 stemte for, mens 18 stemte imod i Folketingssalen, hvor der også var plads til overbærende grin. Da formanden for Folketinget, Pia Kjærsgaard, spurgte, om nogen havde lyst til at udtale sig om lovforslaget, viftede finansminister Kristian Jensen (V) voldsomt med armene.

LA med vittighed fra talerstolen

Også inden afstemningen var der plads til lidt sjov - denne gang fra regeringspartiet Liberal Alliance, som ellers i længere tid truede med ikke at stemme for finansloven, medmindre der var en skatteaftale på plads inden tredjebehandlingen.

- Efter et langt, opslidende og indædt forhandlingsforløb, er det nu glædeligt, at en historisk stor skatteaftale endelig er faldet på plads. Det er faktisk den mest omfattende skatteaftale i 30 år, lød det fra finansordfører Joachim B. Olsen (LA) fra talerstolen.

- For os er det selvfølgelig en lille streg i regningen, at den er vedtaget i USA, sagde han med henvisning til den skattereform, republikanerne i USA har fået igennem.

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik aftale om finansloven 8. december.

Det skete med LA's højst usædvanlige melding om, at regeringspartiet kun ville stemme for, hvis der var indgået en skatteaftale med historisk store skattelettelser.

Finansloven ville kun blive vedtaget, "hvis den skatteaftale, som ligger på bordet, falder på plads", lod Joachim B. Olsen forstå, kort før aftalen blev præsenteret.

Truslen fra LA fik Dansk Folkeparti til at tale om "en revolver på forhandlingsbordet" og en regering, der var ved at "gå op i limningen".

LA lægger "ultimative krav" bag sig

Men Liberal Alliance stod fast. Altså lige indtil tirsdag aften, hvor Anders Samuelsen på et pressemøde slog fast, at LA ville stemme for finansloven - og i øvrigt ville lægge forhandlingsstilen med ultimative krav bag sig.

Efter nytår vil regeringen og DF forhandle videre om de skattelettelser, som LA og resten af regeringen stiler mod - samt det nybrud i udlændingepolitikken, som støttepartiet har som modkrav.

Hovedpunkter i finanslovsaftalen

Velfærd

● I alt er der afsat cirka 4,7 milliarder kroner til bedre sundhed og ældrepleje i perioden 2018-21.
● På sundhedsområdet er der afsat cirka 2,0 milliarder kroner til blandt andet frit valg i forhold til genoptræning og fra 2019 en ekstra akutlægehelikopter til udkantsområderne.
● 2,7 milliarder kroner om året er sat af til en bedre bemanding på plejehjem, mere frit valg, så ældre blandt andet selv kan vælge madordning, og mere fokus på at sikre ældre en værdig død.

Tryghed og politi

● Der sikres et yderligere meroptag på i alt 300 politistuderende i 2018 og 2019, hårdere straffe for grov vold og indbrud, skærpet indsats mod bande- og ungdomskriminalitet.
● Reetablering af rytterisektion i dansk politi.
● Styrket grænsekontrol.

Infrastruktur

● Udvidet motorvej over Vestfyn
● Lavere takster over Storebæltsbroen.
● Hastighedsopgraderinger på landeveje og motorveje
 

Skat og arbejde

● Skatten på fri telefon og internet fjernes. Dog først fra 2020.
● En permanent boligjobordning.
● Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes. 
 

Uddannelse

● Kvalitetspulje til erhvervsuddannelserne på 170 millioner kroner. Ifølge oppositionen er der dog reelt tale om besparelser på erhvervsskolerne. Det skyldes, at de fortsat er omfattet af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som betyder, at der hvert år skal skæres to procent på budgettet. Derudover forsvinder en pulje på 150 millioner kroner fra sidste års finanslov. Det giver netto et minus på samlet 100 millioner kroner.
●  Øget tilskud til frie grundskoler