Politikere vil gøre S-tog førerløse - og de skal gøres private

13 millioner ekstra passagerer om året vil kunne køre med S-tog i hovedstadsområdet, hvis de bliver førerløse.

S-togene, der kører i hovedstadsområdet, skal være førerløse i fremtiden. Det er planerne i en ny politisk aftale, der ventes indgået onsdag morgen.

Det oplyser den radikale transportordfører, Andreas Steenberg, hvis parti er klar til at gå med i aftalen sammen med regeringspartierne og Dansk Folkeparti.

Vi ved, at det handler om førerløse tog, og det synes jeg er helt hen i vejret

Lisa Sonesen, repræsentant for pendlerne på Hillerødbanen

- Det vil betyde, at man kan flytte 12-13 millioner ekstra passagerer ind i S-togene om året, fordi man simpelthen kan køre flere S-tog, fortæller Andreas Steenberg.

- På den måde er det noget af det bedste, vi kan gøre for at skabe udvikling i hovedstaden, løse trængselsproblemerne og løse problemerne med luftforurening.

Det ventes at koste samlet set 4,5 milliarder kroner at ombygge S-togsnettet til førerløs drift. Men pengene vil ifølge Steenberg komme ind igen takket være de højere billetindtægter.

Teknologien er ikke klar

De danske pendlere kan imidlertid ikke se idéen i at lægge så mange penge i førerløse tog.

- Vi ved, at det handler om førerløse tog, og det synes jeg er helt hen i vejret. Teknologien er ikke klar, og alle de åbne baner skal sikres. Det er en udgift, som besparelsen ikke kan måle sig med, siger Lisa Sonesen, repræsentant for pendlerne på Hillerødbanen.

Driften skal udliciteres

Et andet led i planen er, at driften af de førerløse S-tog og strækningen mellem København og Malmø skal i udbud til private.

Det sker efter forbillede fra den københavnske metro, hvor det er Metroselskabet, der ejer stationer, skinner og tog, men private, der står for driften.

Men det møder ikke opbakning fra Socialdemokratiet. De mener, at det er et forkert fokus:

- Jeg forstår ikke, at de radikale tilsyneladende går med til en udliciteringsplan, der ikke giver garanti for bedre trafikafvikling. Det væsentlige må være, at passagererne får de bedste forhold, og ikke at udenlandske investorer skal kunne tjene mest muligt. Med de mange udfordringer, den kollektive trafik har, burde man have nytænkt området, sådan som Socialdemokratiet har foreslået, siger partimedlem Benny Engelbrecht.

Modellen får også kritik fra Enhedslisten. Partiets transportordfører, Henning Hyllested, påpeger, at S-tog er en af DSB's store indtægtskilder.

- Det vil være en katastrofe, hvis S-togene privatiseres, skriver han i en pressemeddelelse.

- Internationale erfaringer taler imod. Det bliver både dyrere og dårligere togdrift, når private skal ind og tjene penge på pendlerne og de rejsende.

Efter DSB's ønske

Men den valgte model er ifølge Andreas Steenberg faktisk den, DSB selv ønsker.

- Det bliver DSB, der har S-togssystemet og så køber drift ind hos en privat. Ligesom man køber rengøring, siger han.

- Det fungerer godt i metroen. Og når vi ikke har valgt som stat at udvikle det it-system (der skal drive togene, red.) i metroen, så vil det være en dårlig idé ikke at købe det it-system hos en privat, som har prøvet det før.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) offentliggjorde i juni den analyse, der ligger til grund for de nye planer for S-togene.

Dengang fremhævede han blandt andet, at de førerløse tog vil kunne give S-tog døgnet rundt, højere grad af punktlighed og færre aflyste afgange. Ministeren har også tidligere, i et interview med Berlingske i juni, talt for at sende S-togene i udbud.

- Jeg synes, at togdriften er meget dyr i Danmark. At effektivisere togdriften for at gøre den billigere er en nødvendighed for, at togdriften kan have en fremtid i Danmark, sagde ministeren her.