Videofortælling:

I 2013 endte det med sammenbrud - genoplev den dramatiske lærerkonflikt

Videofortælling:

I 2013 endte det med sammenbrud - genoplev den dramatiske lærerkonflikt

Det var historisk, da knap 70.000 lærere i 2013 blev lockoutet og mere end en halv million elever ikke kunne komme i skole i flere uger.
Konflikten opstod efter et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening, og netop de to parter tager tirsdag for alvor hul på en ny omgang armlægning.
Det sker når KL og Lærernes Centralorganisation formelt udveksler krav til overenskomstforhandlingerne.
Siden 2013 har en lov bestemt, at det er skolelederne, der beslutter, hvordan lærernes arbejdstid skal tilrettelægges. Men står det til Danmarks Lærerforening, skal arbejdstidsreglerne nu igen til forhandling.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Dorthe Pedersen fra CBS kan vi se frem til et meget spændende forløb.
Hun siger, at der i princippet er risiko for en ny konflikt, men tvivler dog på, at historien fra 2013 kommer til at gentage sig.
- Jeg tror ikke, at regeringen har meget lyst til en konflikt. Lars Løkke Rasmussen er meget kompromisernes mand, og jeg tror, at regeringen er meget indstillet på kompromis. Men selvfølgelig ikke for enhver pris, siger Dorthe Pedersen til TV 2.
Her kan du i video og tekst genopleve de dramatiske uger med lærerkonflikten i foråret 2013. Efter videofortællingen giver Dorthe Pedersen sit bud på, hvad lærernes utilfredshed fra den gang kan betyde for de kommende forhandlinger.

Sammenbrud i forhandlingerne - lockout er på vej

Efter flere måneders forgæves forhandlinger varsler Kommunernes Landsforening (KL) den 28. februar 2013 lockout gældende fra 1. april.
Lockoutet vil omfatte cirka 50.000 folkeskolelærere og 17.000 statsansatte lærere.
KL kræver særligt to indrømmelser fra lærerne i den nye overenskomst: Lærerne skal undervise mere og forberede sig mindre. Og derudover skal skolelederne have meget frie hænder til at bestemme, hvad lærerne bruger deres arbejdstid på. 
Danmarks Lærerforening afviser begge krav, fordi de frygter for kvaliteten af undervisningen. Lærerforeningen kræver en rammeaftale, som garanterer et minimum af forberedelse.

De sidste håb om en aftale falder til jorden

Trods lockout-varslet fortsætter forhandlingerne mellem KL og lærerne i Forligsinstitutionen, men den 25. marts falder det hele til jorden. Det sker, da forligsmand Mette Christensen siger, at det ikke er muligt at lande en aftale.
Dermed står det klart, at omkring 875.000 elever og kursister - heraf er 557.000 elever i folkeskolen - rammes af lockouten fra 1. april, da lærerne ikke må undervise.
Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, er stærkt utilfreds med KL. Han mener, at lærerne har udvist stor vilje til kompromis.

Lockouten træder i kraft

1. april 2013 er dagen, hvor det bliver tydeligt for tusindvis af danskere, at lockouten er trådt i kraft.
Flere steder landet over går lærere på gaden for at møde eleverne og give dem hjælp med lektierne, da skolerne er lukkede.
KL fastholder sit krav om, at skolelederne skal have ret til at tilrettelægge arbejdstiden. Chefforhandler Michael Ziegler understreger dog, at målet ikke er, at lærerne skal undervise 37 timer om ugen.

Konflikt giver travlhed hos bedsteforældrene

En del forældre kæmper for at finde på alternative pasningsformer, nu hvor deres børn ikke kan komme i skole, som de plejer.
For en helt bestemt gruppe mennesker giver det travlhed.
Landet over træder mange bedsteforældre i april 2013 til med en hjælpende hånd. Et af de steder er i Odense, hvor mormor og morfar tager Helene og Oskar Simonsen Christiansen fra Stige Friskole med i Odense Zoo.

Lærere fra hele landet demonstrerer foran Christiansborg

Den 11. april demonstrerer titusindvis af lærere foran Christiansborg. De er kommet fra hele landet og ønsker en afslutning på konflikten.
Samtidig svarer et flertal i befolkningen, at de går ind for et regeringsindgreb, så konflikten ved lov bliver stoppet. Dette afviser finansminister Bjarne Corydon dog.
Hos KL siger chefforhandler Michael Ziegler, at lærerne bliver nødt til at give skolelederne lov at bestemme over arbejdstiden, hvis der skal findes en aftale.

Efter 25 dage med lukkede skoler griber regeringen ind

Den 25. april 2013 kommer så det indgreb, mange har ventet på. 
Med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i spidsen beslutter regeringen at gribe ind over for lockouten.
Der sker ved at fremsætte et lovforslag, som umiddelbart efter bliver stemt igennem af et bredt flertal i Folketinget.
Centralt i loven står, at skolelederne får den fulde ledelsesret, og at KL dermed bliver imødekommet. Til gengæld får lærerne blandt andet en milliard kroner til efteruddannelse og samlet 300 millioner kroner i lønstigning.
Foran Christiansborg modtager flere utilfredse lærere beskeden fra regeringen.
Daværende erhvervs- og vækstminister samt formand for SF, Anette Vilhelmsen, har efterfølgende sagt, at lærerlockouten var aftalt spil mellem regeringen og KL.
EFTERSPIL
Siden lovindgrebet i slutningen af april 2013 har lærernes arbejdstid som udgangspunkt været bestemt af den enkelte skoleleder frem for som tidligere via kollektive aftaler.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 kunne parterne ikke blive enige om en ny arbejdstidsaftale, og derfor er det fortsat loven fra 2013, der gælder. Mange kommuner rundt om i landet har dog lavet lokale aftaler om lærernes arbejdstid.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Dorthe Pedersen fra CBS er der dog fortsat utilfredshed på landets lærerværelser.
Hun siger, at mange fortsat føler, at de blev kørt over af regeringen og KL i 2013, men hun tør ikke spå om, hvor de nye overenskomstforhandlinger lander.
For Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, handler det om at kunne vise forbedringer til sine medlemmer, men samtidig sikre sig, at han ikke står så stejlt, at han ikke er med i reelle forhandlinger, vurderer Dorthe Pedersen.
På den anden side handler det for KL om grundlæggende at holde fast i ændringerne fra 2013.
 - Jeg tror, de vil gøre meget for at undgå en ny konflikt, siger Dorthe Pedersen og tilføjer:
- Det koster på mange andre fronter end kun den økonomiske at have en konflikt. Så jeg tror, at man har taget lidt ved lære af, at det måske ikke er nogen god idé at lægge sig ud med folkeskolelærerne en gang til.