Nye tiltag skal sætte en stopper for kvotekonger

Danske fiskekvoter er de seneste år blevet koncentreret hos få og rige fiskere. Men det laves om nu, lover fiskeriministeren.

Kvoterne i dansk fiskeri skal spredes ud på flere fiskere, og det skal ske med bedre og strammere regler, der kan spænde ben for de såkaldte kvotekonger.

Det er essensen af den aftale, som regeringen torsdag aften har landet med alle Folketingets partier.

- Jeg er meget tilfreds, siger fiskeriminister Karen Ellemann (V) 

- Vi får et fiskeri, hvor der både er plads til de store og de små og dem midt imellem, og vi sikrer, at dansk fiskeri fortsat kan være rentabelt, forsikrer hun. 

Ny model for kvoteejerskab

Med aftalen indføres en ny model for opgørelse af kvoteejerskab, der skal spænde ben for, at man via investeringer eller kreative konstruktioner kan eje eller disponere over kvoter ud over det gældende loft.

- Vi får sat en effektiv stopper for de her kvotekonger, der har misbrugt og fundet kreative huller i systemet, siger Socialdemokraternes fiskeriordfører, Simon Kollerup.

For eksempel har kun det formelle ejerskab af en kvote talt med i en fiskers kvoteregnskab. Det bliver nu lavet om, så også den bestemmende indflydelse, fiskere udøver gennem pengestrømme til andre fiskere, tæller med i kvoteregnskabet.

- Fremover bliver det helt klart, at et loft er et loft, siger fiskeriminister Karen Ellemann (V). 

Minister betalte pris for årelang praksis

Aftalen kommer efter mange måneders sønderlemmende kritik af Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af de danske fiskekvoter, der betød, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) blev frataget fiskeriområdet i august.

Sagen om de såkaldte kvotekonger tog for alvor fart i slutningen af 2016, da et flertal udenom regeringen indgik en fiskeriaftale, der blandt andet havde til formål at gøre op med kvotekongerne.

Det er en betegnelse for de få, velhavende fiskere, der de seneste år har sat sig på en meget stor del af de danske fiskekvoter og dermed skabt næsten monopollignende tilstande.

Og i august i år kom Rigsrevisionen med en rapport, der indeholdt en meget skarp kritik af Miljø- og Fødevareministeriets  kontrol af systemet med fiskekvoter. 

Kvotekongerne blev større

Folketinget har i årevis haft det mål, at kvoterne skulle være fordelt mellem en række fiskere og ikke skulle koncentreres hos nogle få store fiskere, men ifølge rapporten har ministeriet ikke gjort noget for at sikre, at Folketingets målsætning blev opfyldt. 

Ifølge Rigsrevisorernes rapport har ministeriet ikke opsat grænser for, hvor mange kvoter den enkelte fisker kunne eje. Ministeriet har heller ikke haft et reelt overblik over, hvem der ejede de forskellige kvoter.

Derfor er der sket det, at nogle få ’kvotekonger’ har sat sig på en stadig større del af dansk fiskeri.

Ifølge Rigsrevisionens rapport fra august ejer 16 store fiskere 66 procent af kvoterne for sild, makrel og industrifisk, mens ti store fiskere ejer 47 procent af kvoterne for torsk, rødspætte og jomfruhummer.

Men det skal der nu laves om på.

Rejsehold af eksperter

For eksempel skal kontrollen med kvoteejerskab styrkes ved at etablere et rejsehold hos Fiskerikontrollen bestående af specialister, der skal føre kontrol med, at reglerne bliver overholdt.

Kontrolteamet får til opgave at kontrollere pengestrømmene og ejerskabet af kvoterne, samt reglerne for hvem der må eje kvoter. Derudover indføres der skrappere sanktioner for at overtræde af kvotekoncentrationslofterne.

- Vi vil gerne sende et klart og tydeligt signal om, at hvis man snyder, så finder vi ud af det, siger fiskeriminister Karen Ellemann (V).

- Det er vores helt klare forventning, at erhvervet allerede nu vil rette ind i lyset af det meget klare signal fra et samlet Folketing.

Arbejdet med at implementere aftalen begynder med det samme, og den nye model for kvoteejerskab samt kontrol og sanktioner forventes fuldt implementeret fra starten af 2019.