Denne borgmester har landets største flertal i ryggen

16x9
Her ses borgmester i Herlev Thomas Gyldal Petersen på talerstolen på talerstolen til Socialdemokratiets kongres. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Det kan være en udfordring for oppositionen at få indflydelse, når borgmesterens parti sidder tungt på magten.

10 borgmestre landet over behøver ikke søge politisk rygdækning fra andre partier, når der skal træffes afgørende beslutninger i byrådene.

De har et komfortabelt flertal i ryggen, fordi borgmesterens parti har mere end halvdelen af mandaterne. Det kaldes også absolut flertal.

Størst flertal har Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), med 13 ud af 19 mandater bag sig (se liste over de største flertal i bunden af artiklen).

Det kan være en udfordring for oppositionen at få indflydelse i disse kommuner.

Det mener Kim Kristensen, der er valgt for Dansk Folkeparti til byrådet i Herlev.

- Der har været for meget bykonge over det, hvor det socialdemokratiske flertal har afklaret tingene inden møderne, siger han.

Af samme årsag valgte DF'eren at stå uden for den budgetaftale, der tidligere på efteråret blev indgået mellem de andre partier i byrådet.

- Vi kunne ikke se, at vi kunne få noget som helst gennemført, og så ville vi hellere stå uden for aftalen, siger han.

Nogle ting er ikke til at flytte

Næst efter Herlev er Herning det sted i landet, hvor borgmesteren har det største flertal i ryggen.

Lars Krarup (V) sidder solidt på magten med 19 ud af 31 mandater i byrådet.

Det kan godt lade sig gøre at sætte fingeraftryk på den førte politik, mener Enhedslistens Jørn Vedel Eriksen.

- Vi har sat mange røde fingeraftryk, men der er ting, for eksempel omkring arbejdsklausuler og lærernes arbejdstid, der ikke er til at flytte, siger han.

Artiklen fortsætter herunder.

Kommunalvalg 2017

Tre sager der kan afgøre valget i din kommune

Vi kan ikke finde en kommune med det navn. Prøv igen
Sammen med TV 2 Regionernes politiske redaktører og reportere har vi samlet overblikket over, hvilke sager der bliver diskuteret lige nu.
Hop til en af de seks største kommuner
Læs mereKøbenhavn
Hvordan skal man komme af med banderne? Fri hash eller straf til de kriminelles familier
Læs mereAarhus
Trafikken og nybyggerierne i Aarhus C får temperamentet til at koge i Smilets by
Læs mereAalborg
Kirkeombygning giver p-problemer i Aalborg, mens landområderne spørger 'Hvad med os?'
Læs mereOdense
Skattestigning deler byrådet - er enten velfærd eller falliterklæring
Læs mereEsbjerg
Hver femte stemme er i spil efter Esbjergs ukronede bykonge har forladt sin trone
Læs mereRanders
'Svagpisser' - den hårde tone i byrådet har ført til opsigelser i administrationen og kan påvirke valget

Professor Ulrik Kjær, Syddansk Universitet, har undersøgt forholdene.

Det generelle billede er ifølge professoren, at borgmestre med absolut flertal samarbejder med mindretallet.

- Den borgmester, som sidder med absolut flertal, skal hele tiden passe på, at han eller hun ikke kommer til at føre for meget flertalspolitik og overse mindretallet. Det kan udvikle sig til en kritik af borgmesteren og blive noget, der kan true borgmesterens position på sigt.

- Så mange af de her borgmestre deler ud af magten til mindretallet. Flertalsborgmestre er altså ikke nødvendigvis borgmestre, der tromler hen over mindretallet, siger Ulrik Kjær.

De største flertal

I valgperioden siden det seneste kommunalvalg i 2013 har borgmestrene i Gentofte og Billund fra henholdsvis De Konservative og Venstre mistet deres absolutte flertal, men til gengæld har borgmestrene i Langeland Kommune og i Jammerbugt fået absolut flertal.

Derfor er der fortsat 10 kommuner, hvor ét parti sidder på magten alene.

Borgmestre med absolut flertal

Thomas Gyldal Petersen (S)

13 af 19 mandater i Herlev.

Lars Krarup (V)

19 af 31 mandater i Herning.

Erik Buhl (V)

15 af 25 mandater i Varde.

Jesper Würtzen (S)

15 af 25 mandater i Ballerup.

Henrik Rasmussen (K)

8 af 15 mandater i Vallensbæk.

Ole Bjørstorp (S)

11 af 19 mandater i Ishøj.

Erik Flyvholm (V)

12 af 21 mandater i Lemvig.

Mogens Gade (V)

14 af 27 mandater i Jammerbugt.

Kent Max Magelund (S)

10 af 19 mandater i Brøndby.

Bjarne Nielsen (V)

10 af 15 mandater på Langeland.