BLOG: COP23 er kampen mellem det sorte USA og det grønne USA

16x9
FNs klimakonference COP23 i Bonn, Tyskland. Foto: Ronald Wittek / Scanpix Denmark

BLOG: Det er opgøret mellem det grønne og det sorte USA, der dominerer FNs klimakonference COP23 i Bonn i Tyskland.

Det sorte USA er selvsagt den officielle delegation, der repræsenterer Donald Trumps USA.

Det grønne USA anføres af New York og Californien, det vil sige af tidligere New York-borgmester Michael Bloomberg og Californiens guvernør, Jerry Brown.

Den officielle amerikanske delegation startede ugen med et fremstød for fossile brændstoffer, kul, olie og gas. Det var en kopi af Polens alternative kul-konference, da COP19 blev holdt i Warszawa i 2013.

Den grønne amerikanske delegation understreger, at den ikke blot repræsenterer New York og Californien, men hele 20 delstater og 50 storbyer i USA. Og sammenlagt repræsenterer de en økonomisk styrke, der er tæt på at matche Kina – og vel at mærke er mere end halvdelen af USA.

Det er stadig det officielle USA, der lægger linjen og afgør, om COP’erne har en fremtid. Derfor kom det som en væsentlig afklaring, da Trump regeringen mandag meddelte på COP23, at USA fortsat vil være medlem af FN’s klimaorganisation UNFCCC. USA ønsker stadig at have foden indenfor og ønsker dermed også at kunne påvirke udviklingen i organisationen.

Dette kan være positivt eller negativt. Men det fjerner den trussel, mange havde set, om, at andre lande kunne følge i USA's fodspor og vende ryggen til Paris-aftalen fra 2015 om at nedskære verdens CO2-udledning og sætte udviklingen af vedvarende energi i et nyt tempo - i håb om at kunne bremse de stigende temperaturer på jordkloden. Målet er at begrænse stigningen til to grader, og håbet er, at man dermed kan begrænse klimaforandringer med afsmeltning af is omkring Nord- og Sydpolen, forsuring af verdenshavene, stigning af vandstanden globalt, voldsomme vejrfænomener som ødelæggende orkaner samt ødelæggelse af landbrugsjord i sårbare lande.

Frygten blandt tilhængere af Paris-aftalen var, at en række lande ville følge USA, hvis Trump regeringen forlod Paris-aftalen – først og fremmest Japan og Australien, men potentielt også Rusland og en lang stribe olielande. Denne trussel synes nu afværget.

Men der er stadig meget at gøre ved COP23.

Chefen for FN’s miljøorganisation, Unep, Eric Usher, ser to store mangler, der skal udbedres ved Paris-aftalen. Der skal gøres meget mere for at mindske udledning af drivhusgasser som CO2, og der skal skaffes langt flere penge til at lappe på de fattigste og mest sårbare landes klimaødelæggelser og til at betale deres omstilling til vedvarende energi.

- Det er nu op til de enkelte lande at øge de ambitioner, som de meldte ind i Paris. For der mangler meget for at nå det mål, vi har sat os i 2030, siger Eric Usher.

- Og når det gælder pengene, har vi behov for at mobilisere yderligere 1.500 milliarder dollars (godt og vel 10.000 milliarder kroner) i klimafinansiering.

Men mens det officielle USA startede ugen med et møde, hvor de foreslog at gå ind for at bruge flere fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas, så erobrede det grønne USA PR-siden omkring mødet, hvor delstaterne Oregon og Washingtons guvernører kom til orde hos verdenspressen.

Samtidig fik det grønne USA støtte af en ny global rundspørge, som Ørsted (det tidligere DONG Energy) har fået foretaget. Den viser, at i de 13 lande, der har deltaget, mener 82 procent af de adspurgte, at det er vigtigt at skabe en verden, hvor vedvarende energi fuldt ud leverer energien i samfundet. Tallene i Danmark er 83 procent og i Kina hele 93 procent.

Desuden viser undersøgelsen, at næsten tre fjerdedele mener, at der skabes flere job, og at der i det hele taget er positive virkninger af den grønne omstilling. Og samlet set ses klimaet som verdens vigtigste problem lige efter terrorisme.

Dansk Energis administrerende direktør, Lars Aagaard, der deltager i COP23 i Bonn, siger:

- Den her undersøgelse viser, at den grønne bevidsthed har slået rødder verden over, og det langtfra er et dansk særtræk at ønske grøn omstilling af vores samfund.

- Det er især opløftende for os i Danmark, fordi vi har satset så meget på den erhvervsstyrke, som grøn energi er - og som nu efterspørges folkeligt i hele verden. 

- Det siger noget om, at vi i Danmark skal holde fast på at være foregangsland og udvikle og demonstrere energiløsninger, for vi er ikke det eneste land, der lige nu er i rivende udvikling, hvad angår grøn energi.

- Det kan forhåbentligt være med til at sætte pres på verdens ledere, der lige nu er samlet til klimatopmøde i Bonn.

Til gengæld er der skeptiske toner i vurderingen af den indsats, der kommer fra Danmark og Skandinavien. Den danske nødhjælpsorganisation CARE ser klimafinansiering som helt afgørende for at kunne mindske virkningerne af klimaforandringerne.

I Paris lovede de rige lande, at de ville finde nye og ekstra penge (100 milliarder dollars årligt) til øget klimastøtte til de hårdest ramte lande.

Men ifølge CARE viser en dansk rapport, at dansk klimafinansiering er halveret på få år.

I 2014 lå den samlede klimastøtte på 1,9 milliarder kroner, men i 2015 faldt den til én milliard kroner. Rapporten viser også, at der ikke er balance mellem, hvor meget støtte der gives til grøn omstilling (det vil sige reduktion af drivhusgasser), og hvor meget der gives til klimatilpasning. De rige lande har i FN-regi forpligtet sig til at fordele støtten ligeligt, men i perioden 2010-2015 gik 36 procent af den danske klimastøtte direkte til reduktion af udslip, mens kun ni procent gik direkte til klimatilpasning.

Så samlet set er der mere end nok at tage fat på ved COP23, nu hvor politikerne i dag overtager styringen, efter at embedsmændene har gjort arbejdet den første uge.