Kandidat faldt af scenen under vælgermøde - nu får han erstatning

Få overblikket over valgkampens mest opsigtsvækkende historier, der både tæller sexorgier, Hitler på annoncen og erstatningskrav for en brækket arm.

Ole Eli Christiansen har indgået et forlig med Haderslev Kommune, efter han tirsdag var ude for en ulykke ved et vælgermøde i Haderslev Idrætscenter.

Det skriver JydskeVestkysten, der også har fangede episoden på videoen, som kan ses herover.

Spidskandidaten for partiet Det Sorte Register var placeret helt yderst på scenen til debatten, hvor i alt 14 kandidater var repræsenteret.

Undervejs rejse han sig op for at komme med sin mening om et emne, men da han efterfølgende ville sætte sig på sin stol igen, væltede kandidaten ned af podiet sammen med bord, stol, valgplakat og papirer.

Et røntgenbillede afslørede to brud på byrådskandidatens venstre arm, og han rejste derfor et erstatningskrav, da ”sikkerheden ikke var i orden”, som det lød i en pressemeddelelse dagen derpå.

Til JydskeVestkysten fortalte han, at kravet lød på en million kroner.

Men fredag blev der indgået et forlig på et noget mindre beløb.

- Vi har i fællesskab har fundet en løsning, der ikke dræner kommunens pengekasse. Det skal siges, at det aldrig har været meningen at få én million i erstatning af Haderslev Kommune, da Det Sorte Register ikke er interesseret i at tømme kommunens pengekasse. Meningen med det høje erstatningskrav var at få Haderslev Kommune i dialog, og det lykkedes, siger Ole Eli Christiansen til avisen.

Skød gråspurve med kanoner

Den præcise størrelse på forliget er ikke offentliggjort, og det bliver den heller ikke, da det er en del af forliget.

- Men vi ligger langt fra millionen, kan jeg godt sige. Beløbet dækker mine udgifter til en ødelagt mobiltelefon, medicin, transport til og fra sygehus i forbindelse med operationen og nedtagning af valgplakater efter valget, siger Ole Eli Christensen til TV 2.

Ole Eli Christensen må ikke køre bil med sin brækkede arm, og da hans kone ikke har kørekort, er det en del af forliget, at han får støtte til nedtagning af valgplakater efter valget.
Ole Eli Christensen må ikke køre bil med sin brækkede arm, og da hans kone ikke har kørekort, er det en del af forliget, at han får støtte til nedtagning af valgplakater efter valget. Foto: Det Sorte Register

Borgmester Hans Peter Geil (V) bekræfter forliget over for JydskeVestkysten.

Ole Eli Christensen glæder sig over den hurtige afklaring, og selvom han ikke føler, at han har fået særbehandling, erkender han, at han har haft en fordel.

- Det kan være svært at komme i kontakt med kommunerne, det ved jeg fra mit arbejde som politisk konsulent. Derfor er man desværre nogle gange nødt til at skyde gråspurve med kanoner, så jeg 'misbrugte' pressen til at fremsætte mit krav. Hvis jeg havde fulgt den normale vej, var min sag bare blevet syltet, siger han til TV 2.

Flere sager har vakt opsigt

Historien fra Haderslev er blot en af flere opsigtsvækkende historier fra valgkampen frem mod kommunalvalget den 21. november.

Nogle af sagerne er små og uskyldige – og mest af alt uheldige for kandidaten selv – mens andre har betydet, at kandidater har måttet trække sig eller er blevet ekskluderet fra deres respektive partier.

- Der er virkelig mange opstillede ved kommunalvalg, og der vil i alle partier være nogle særlige typer imellem, forklarer TV 2s politiske analytiker Thomas Funding Therkildsen.

- Alle partier har risiko for at opleve de her historier, så de beror sig på, at partiorganisationer får ryddet ud i de værste vildskud. Der kan man se en tendens, hvor de gamle partier med veletablerede partiorganisationer er lidt bedre til at sortere, mens de nyere partier lidt oftere ender med at skulle skille sig af med nogen efterfølgende, siger Thomas Funding Therkildsen.

Du kan se et udpluk af de opsigtsvækkende sager herunder i overblikket, som Ritzau og TV 2 har samlet.

Fravalgte byrådsmøde for sexorgie

Per Zeidler trak sig fredag som kandidat efter historien om sexorgierne i Ammitsbøl forsamlingshus syd for Vejle.
Per Zeidler trak sig fredag som kandidat efter historien om sexorgierne i Ammitsbøl forsamlingshus syd for Vejle. Foto: Camilla Rønde / Scanpix Denmark

Byrådsmedlem i Syddjurs Kommune og formand for familieudvalget, Per Zeidler fra Social Liberal Borgerliste, er ifølge Ritzaus oplysninger sigtet for rufferi i forbindelse med sexorgier i et tidligere forsamlingshus i Vejle.

Historien blev først afdækket af Århus Stiftstidende, der blandt andet kunne fortælle, at et af orgierne fandt sted samtidig med et byrådsmøde. Zeidler er efterfølgende blevet afsat som udvalgsformand, har sygemeldt sig fra byrådsarbejdet og trukket sit kandidatur.

Kaldte partifæller for uægte

DF'eren Per Hauge, der stillede op til kommunalvalget i Solrød, blev ekskluderet fra partiet med omgående virkning for illoyalitet. Årsagen var følgende tekst på hans valgplakat:

- Hvorfor bruge din stemme på den uægte vare = nummer et og to på DF's liste, når du med byrådsmedlem Per Hauge - nummer tre på listen kan få den ægte lokalpolitiker?

Kandidat bifaldt sterilisation af flygtninge

Nye Borgerlige ekskluderede partiets spidskandidat i Frederikssund, Morten Johan Lintrup, efter han havde bifaldet sterilisation af muslimske rohingya-flygtninge i Bangladesh.

Hans navn står dog stadig på listen, da den ikke kan laves om, og han opfordrer derfor folk til at stemme ham ind som uafhængigt medlem af kommunalbestyrelsen.

Radikal kandidat blev kaldt Hitlers

Den radikale kandidat Katja Hillers fra Skanderborg Kommune blev ved en fejl kaldt Katja Hitlers i en valgannonce i Ry Ugeavis.

Fejlen lå hos avisen, og selv om Hillers var "træt af den", trak hun også lidt på smilebåndet af den, fordi hun "står for det direkte modsatte" af den tyske diktator, udtalte hun til TV 2.

Sådan ser annoncen ud på side to i Ry Ugevis i denne uge. Hillers er blevet til Hitlers efter en uheldig forbytning af et 'l' og et '¨t'.
Sådan ser annoncen ud på side to i Ry Ugevis i denne uge. Hillers er blevet til Hitlers efter en uheldig forbytning af et 'l' og et '¨t'. Foto: Ry Ugeavis

Kandidat fældet for at opfordre til etnisk udrensning

Kandidat for Nye Borgerlige i Esbjerg Johnny Boalth Lambertsen har trukket sit kandidatur og meldt sig ud af partiet efter afsløringer i Ekstra Bladet. Han skal gentagne gange have fremsat voldelige ytringer på sociale medier.

Han har blandt andet opfordret til etnisk udrensning og skrevet "skyd dem ned og lad dem ligge" om to personer, der skulle have slået en buschauffør.

Annoncebommert udløste panik

Ugeavisen Esbjerg udkom med et annonceomslag på fire sider med alle Venstres kandidater. Ved en fejl stod der i en tekst, at annonceomslaget var købt og betalt af Esbjerg Kommune, skrev JydskeVestkysten.

Det er ikke alene ulovligt, det var også forkert, og det har Venstre i Esbjerg siden haft travlt med at understrege alle steder.

DF-kandidat kopierede S-borgmesters politik ord for ord

Der var røde ører hos Dansk Folkepartis spidskandidat i Odsherred Kommune, Paw Pedersen, da han måtte erkende, at han i sidste uge var kommet til at kopiere to politiske svar fra den socialdemokratiske spidskandidat og borgmester, Thomas Adelskov (S), i den lokale avis Nordvestnyt.

Over for TV 2 erkendte Paw Pedersen, at fejlen lå hos ham og hans parti, men han glædede sig alligevel over, at fejlen kun kunne ske, fordi de to partier er meget enige. De er vel at mærke i valgforbund til valget. Du kan se de et af de næsten enslydende svar her:

square to 16x9

Spidskandidat beskyldte fodboldhold for slavehandel

Henrik Kraglund, der er spidskandidat for Fælleslisten i Ikast-Brande, har på et valgmøde beskyldt FC Midtjylland for at drive sort slavehandel:

- Det er til at brække sig over, at FCM henter 14 år gamle drenge i Nigeria og tjekker, om de er dygtige nok. De giver dem godt nok lidt skolegang. Bliver de vraget, sendes de retur. Det er da sort slavehandel, lød det ifølge Herning Folkeblad.

Han har fået en irettesættelse af partiet, der tager afstand fra udtalelsen, og han fortryder selv vendingen "sort slavehandel", men fastholder sin kritik.

Gratis bryllup på rådhuset

Både tidligere beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) og Venstres spidskandidat i København, Cecilia Lonning-Skovgaard, har gratis holdt bryllupsreception på Københavns Rådhus.

Sagen var medvirkende årsag til, at Anna Mee Allerslev trak sig fra politik, selv om hun betalte de 65.000 kroner for lån af hallen. Cecilia Lonning-Skovgaard har også meddelt, at hun vil betale, når hun får en regning.

Kommunalvalg 2017

Tre sager der kan afgøre valget i din kommune

Vi kan ikke finde en kommune med det navn. Prøv igen
Sammen med TV 2 Regionernes politiske redaktører og reportere har vi samlet overblikket over, hvilke sager der bliver diskuteret lige nu.
Hop til en af de seks største kommuner
Læs mereKøbenhavn
Hvordan skal man komme af med banderne? Fri hash eller straf til de kriminelles familier
Læs mereAarhus
Trafikken og nybyggerierne i Aarhus C får temperamentet til at koge i Smilets by
Læs mereAalborg
Kirkeombygning giver p-problemer i Aalborg, mens landområderne spørger 'Hvad med os?'
Læs mereOdense
Skattestigning deler byrådet - er enten velfærd eller falliterklæring
Læs mereEsbjerg
Hver femte stemme er i spil efter Esbjergs ukronede bykonge har forladt sin trone
Læs mereRanders
'Svagpisser' - den hårde tone i byrådet har ført til opsigelser i administrationen og kan påvirke valget

Er du i tvivl om, hvem du skal stemme på til kommunalvalget og regionsvalget den 21. november? Så kan du tage vores kandidattest her: