Regeringen vil indføre samfundstjeneste for børn ned til 12 år

Regeringen vil indføre en form for samfundstjeneste til unge og oprette ungdomskriminalitetsnævn i hver politikreds.

Samfundstjeneste kan fremover blive en af konsekvenserne for unge helt ned til 12 år, hvis de træder ved siden af loven.

Det er en af tankerne i et nyt regeringsudspil, der skal sætte ind overfor kriminelle børn og unge.

Udspillet ’Alle handlinger har konsekvenser’ blev fredag formiddag fremlagt af justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og børne- og socialminister Mai Mercado (K).

- Det nuværende system mangler fælles retning og konsekvens. Der er stadig en hård kerne, vi i dag ikke når. 1 procent af en ungdomsårgang laver 44 procent af kriminaliteten, siger justitsminister Søren Pape Poulsen.

Kriminelle skal vaske brandbiler 

Han understreger, at det ikke nytter at sætte børn i fængsel eller ind i et domstolssystem, og idéen om at sænke den kriminelle lavalder er droppet.

Initiativer mod ungdomskriminalitet

Initiativer over for unge i den kriminelle fødekæde:

Ungelavalder

Ungdomskriminalitetsnævn

Straksreaktion og forbedringsforløb

Forpligtende ansvar for kommunerne

Forpligtende afgørelser for de unge

Ungekriminalforsorg

Øget mulighed for magtanvendelse på institutioner

Initiativer over for unge i risikozonen:

Pligt til at overveje ungepålæg og håndhævelse ved politiet

Samfundsnyttigt arbejde

Pligt til at overveje forældrepålæg

Tidlig forebyggende indsats:

Ny fælles ramme for SSP-samarbejdet

Uddannelse i kriminalitetsforebyggelse

Effektiv udveksling af personoplysninger

Forebyggelsesenheder i alle politikredse

Regeringen vil derimod indføre en ungelavalder på 12 år samt oprette et ungdomskriminalitetsnævn og en decideret ungdomskriminalforsorg.

Ønsket er, at der skal være et ungdomskriminalitetsnævn i hver eneste politikreds. Der skal sidde en dommer for bordenden og indgå repræsentanter fra både politiet og kommunen.

Nævnets opgave bliver at fastsætte en såkaldt 'straksreaktion', der tydeligt skal markere, at den unge er gået for vidt, og føre den unge ud af den kriminelle løbebane.

De unge kan for eksempel blive sat til at vaske brandbiler, gøre rent i den lokale boligforening eller rydde op efter sig, hvis de har begået hærværk, nævner de to ministre som eksempler.

Forældre skal også inddrages

Nævnet skal også kunne bestemme, at de unge skal i et 'forbedringsforløb', der kan vare op til to år og i særlige tilfælde helt op til fire år. 

Sådan et forløb kan indeholde en uddannelsesplan, og nævnet kan for eksempel også kræve, at den unge skal passe sin skole, gå i behandling for stofmisbrug eller - i de mest alvorlige tilfælde - anbringes på en døgninstitution.

Det kan ikke være rigtig, at der er forældre, der lader stå til, mens deres børn render rundt på gaden om natten

Mai Mercado (K), børne- og socialminister

Forældre kan også blive inddraget i møder i nævnet. Der er endda lagt op til, at politiet kan tage ud og hente dem, hvis de ikke dukker op til møderne, og at nævnet kan pålægge forældre at sørge for, at børnene eksempelvis er hjemme på bestemte tidspunkter.

- Vi skal også sørge for, at forældrene påtager sig opdragelsen af deres unge mennesker. Hvis ikke de gør det, må vi med et forældrepålæg sørge for, at de lever op til deres opgave, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).

- Det kan ikke være rigtigt, at der er forældre, der lader stå til, mens deres børn render rundt på gaden om natten.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser bliver bindende for kommunerne, som forpligtes til at iværksætte og gennemføre nævnets reaktioner. Og den ønskede ungekriminalforsorg skal sørge for konsekvent opfølgning og sikre, at den unge følger nævnets afgørelse - om nødvendigt med hjælp fra politiet.

Vil have fat i de helt unge

Både justitsministeren og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har flere gange tidligere varslet, at der ville komme en indsats mod kriminelle unge.

De helt unge skal mødes med konsekvens og en fast hånd, når de træder forkert. Men også et varmt hjerte

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin tale ved åbningen af Folketinget

Justitsminister Søren Pape Poulsen lovede en reform mod ungdomskriminalitet i sin grundlovstale i juni.

- Vi ved jo desværre, at mange hårdkogte er startet i det små. En indsats mod ungdomskriminalitet er derfor en måde at få "lukket for hanerne" til blandt andet rocker- og bandemiljøet og de mere ekstremistiske miljøer, sagde Pape.

Og statsministeren fortalte i sin tale ved åbningen af Folketinget den 3. oktober, at der snart ville komme en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, der var målrettet børn ned til 12 år.

- De helt unge skal mødes med konsekvens og en fast hånd, når de træder forkert. Men også et varmt hjerte og et håb om et andet og bedre liv, lød det fra statsministeren, der også forsikrede, at "børn er børn. Og vi vil ikke sætte børn i fængsel".

Opgiver at sænke den kriminelle lavalder

De tre regeringspartier har længe ønsket at sænke den kriminelle lavalder. Men den idé er skudt til hjørne.

- Jeg vil forbeholde mig retten til som politiker at lytte til argumenter, og jeg vil forbeholde mig retten til at blive klogere, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og understreger, at den ungelavalder på 12 år, som regeringen foreslår i udspillet, ikke er det samme som en ny kriminel lavalder.

Regeringens udspil mod ungdomskriminalitet vil koste 61,2 millioner kroner i 2018 stigende til 122,2 millioner kroner i 2021.

Regeringen lægger op til at tage en del af pengene fra den allerede afsatte ramme til ungdomskriminalitet, mens resten skal finansieres af forhandlingsreserven i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2018, fremgår det af udspillet.