Danmark skal betale milliardbeløb for redning af Postnord

Aftalen indebærer blandt andet, at Postnord fremover skal håndtere post og pakker samtidigt.

Efter lange forhandlinger om Postnords kriseramte danske afdeling er den danske og svenske stat blevet enige om en aftale.

Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Danmark betaler mest

Aftalen betyder, at ejerne - den danske og svenske stat - skal skyde yderligere kapital i Postnord.

Danmark skal betale klart mest, nemlig næsten 1,4 milliarder danske kroner.

Omkring 200 millioner kroner er kapitalindskud, mens cirka 1,2 milliarder kroner skal dække udgifter i forbindelse med afskedigelser af tidligere tjenestemænd.

- Det muliggør en rationalisering fra 10.000 til 6000 medarbejdere, så vi får en stærk og levedygtig forretningsmodel, der også kan håndtere, at der fremover bliver sendt endnu færre breve, siger Kristian Jensen om de 4000 stillingsnedlæggelser, der tidligere på året blev meldt ud i den danske afdeling.

Sverige betaler godt 300 millioner danske kroner.

Post og pakker samtidigt

Som en del af aftalen vil der blive indført en ny produktionsmodel, så Postnord fremover skal håndtere udbringning af post og pakker samtidig.

Finansminister Kristian Jensen (V) lover, at danske postmodtagere ikke kommer til at mærke det.

- Postbefordringsloven bliver der ikke ændret ved. Danske postmodtagere kommer heller ikke til at opleve serviceforringelser for at få det til at blive en rentabel forretning. Det er et spørgsmål om at indrette Post Danmarks produktionsform, så den bliver rentabel, siger Kristian Jensen.

Omkostningerne til denne omlægning løber op i underkanten af fire milliarder danske kroner. Postnord skal også selv bidrage via eksempelvis effektiviseringer.

Ifølge Kristian Jensen er den samlede aftale meget afgørende for at redde Postnord i Danmark, som vi kender det i dag.

- Uden en tilførsel af kapital nu og her og uden en omstilling og transformation af Postnord, så ville vi ikke kunne drive selskabet videre på rentabel vis.

Økonomiske problemer

Ejerskabet i Postnord er delt. Danmark sidder på 40 procent, mens Sverige ejer 60 procent.

Postnords danske afdeling har længe været i økonomiske problemer. Blandt andet fordi brevmængden siden 2000 er faldet med cirka 80 procent.

I februar fremlagde Postnord et regnskab for 2016 med et driftsunderskud på lige over en milliard svenske kroner. Selskabet forventer samme underskud i 2017 og 2018.

et bud på en redningsplan i maj bad Postnord ejerne om 2,3 milliarder kroner til at omlægge selskabet. Altså en halv milliard kroner mere, end der er lagt op til i den nye aftale.

I forbindelse med redningsplanen i maj blev det meldt ud, at der vil blive skåret op mod 4000 fuldtidsstillinger de næste fire år. Det er disse stillingsnedlæggelser, den danske stat nu skal betale for i aftalen.

Som en del af den nye aftale skal den svenske stat også kompensere Postnord, hvis udviklingen i den svenske del af selskabet nødvendiggør det.

Postnord Danmark har 10.000 ansatte, og selskabet har siden 2013 foretaget reduktioner svarende til cirka 3000 fuldtidsstillinger.

- En utilstrækkelig lappeløsning

Hos Enhedslisten er transportordfører Henning Hyllested langt fra tilfreds med aftalen.

- Det her er en utilstrækkelig lappeløsning. Det får måske Postnord Danmark ud af krisen nu og her, men hvad er det for et postvæsen, vi vil have? De praler af, at der ikke er lagt op til serviceforringelser, men i dag kan et brev altså også være fem dage undervejs. Så er det svært at levere meget ringere service, siger Henning Hyllested.

Til gengæld er Dansk Folkeparti positivt indstillet.

- Det lyder som et rigtig godt kompromis. Det har været vigtigt for os fra starten, at vi selvfølgelig lever op til lovgivningen om posten i Danmark, så vi er trygge ved, at vi stadig kan få post i papirform i Danmark, siger René Christensen til TV 2.