Skatteforhandlingerne er i gang: Så stor kan lettelsen blive i din kommune

Både støttepartiet Dansk Folkeparti og rød blok mener, at regeringens skattelettelser rammer skævt. Få overblik over fordelingen her.

Hvem skal have skattelettelser? Og hvor meget skal de have?

Det er nogle af de vigtigste spørgsmål i de skatteforhandlinger, der for alvor er blevet taget hul på torsdag.

To af regeringens mærkesager er en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget samt et nyt jobfradrag målrettet de laveste indkomster.

Både rød blok og støttepartiet Dansk Folkeparti kritiserer regeringen for, at en afskaffelse af beskæftigelsesfradraget vil ramme socialt skævt, og at det særligt vil være de velstillede, der får noget ud af det.

Skatteministeriet har for nylig regnet på, hvor stor gevinsten bliver i landets kommuner, hvis de to forslag gennemføres. Her viser det sig, at topscoreren er Hørsholm Kommune med en gennemsnitlig skattelettelse per indbygger på 5630 kroner, mens bundskraberen er Langeland med 2120 kroner.

Sådan ser det ud i din kommune

Gennemsnitlig skattelettelse( i kroner) per indbygger med foreslåede ændringer af beskæftigelsesfradraget og indførelse af jobfradrag

Derfor er der forskelle

Det er en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, der er med til at skabe forskellene på tværs af landet.

I dag udgør beskæftigelsesfradraget 8,75 procent af indkomsten, men der er et loft på 30.000 kroner. Det opnås ved en årsindkomst på omkring 343.000 kroner, og derfor bliver fradraget ikke større, selvom du tjener mere end det.

Men lykkes det for regeringen at samle flertal for en afskaffelse af loftet, vil fradraget kunne stige for danskere med indkomster over 343.000 kroner, og jo større indkomsten er, desto større vil fradraget blive.

I kommunerne omkring og nord for København er gennemsnitsindkomsten højere end i eksempelvis Syddanmark, og det er derfor, at kortet viser de største skattelettelser her.

Jeg frygter, Dansk Folkeparti er ved at lokke sig ind i en fælde, hvor de giver en skattelettelse til nogle andre end dem, de gerne vil

Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokratiet

DF vil ikke give skattelettelser til de højeste indkomster

Efter forhandlingerne i Finansministeriet torsdag sagde Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, til TV 2, at han er modstander af at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget.

DF-formanden mener, at det vil være det samme som at give de topskattelettelser, som regeringen ellers har droppet.

- Vi synes, der bliver sat rigeligt med penge af til skattelettelser. Specielt til folk med høje indkomster, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han tilføjer, at det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at der er penge til ældre, sundhed og politi i fremtiden. Og hvis der skal gives skattelettelser, skal det målrettes lavere indkomster end det, regeringen har spillet ud med, siger han.

- De sidste 8-10 år har man givet skattelettelser til folk med højere indkomster, nu er det på tide, at folk med lavere indkomster også får glæde af det her.

S frygter DF lokkes i en fælde

Selvom Dansk Folkeparti gerne ser eventuelle skattelettelser målrettet de lavere indkomster, vil Kristian Thulesen Dahl ikke på forhånd afvise noget af det, regeringen har spillet ud med.

Det vækker bekymring i Socialdemokratiet, som ikke er med i forhandlingerne.

Partiets finansordfører Benny Engelbrecht har noteret sig, at Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen tilbage i september i Børsen udtalte, at han er klar til at se på at hæve loftet over beskæftigelsesfradraget.

Hvor meget ville René Christensen ikke svare på, men dengang kunne han ikke forestille sig, at det skulle hæves til over den nuværende topskattegrænse på 479.600 kroner.

- Når jeg hører Dansk Folkeparti snakke om at hæve beskæftigelsesfradraget helt op til topskattegrænsen, må jeg sige, at de skal passe på. Jeg frygter, de er ved at lokke sig ind i en fælde, hvor de giver en skattelettelse til nogle andre end dem, de gerne vil, siger Benny Engelbrecht.

Socialdemokratiets finansordfører henviser til et svar fra Skatteministeriet, som ifølge ham viser, at en forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget fra maksimalt 30.000 kroner til 50.000 kroner (omkring topskattegrænsen) vil ramme skævt.

Ifølge svaret vil forhøjelsen med 20.000 kroner ikke give en krone i skattelettelse til en enlig HK’er, 240 kroner til den enlige LO’er, men 5120 kroner til den enlige direktør.

Regeringen fremhæver selv, at skatteudspillet skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, og at arbejdsudbuddet – hvor mange der står til rådighed for arbejdsmarkedet – øges med 7600 personer.

Benny Engelbrecht mener dog ikke, at skattelettelser og øget arbejdsudbud bør være det primære fokus.

- Der er jo først og fremmest behov for at sikre, at de mange flere hænder, der så kommer, rent faktisk har de rigtige kompetencer, siger Benny Engelbrecht.

Kristian Jensen tror på enighed med DF

Regeringen mangler fortsat at redegøre for, hvordan skattelettelserne for samlet 23 milliarder kroner skal finansieres.

En del af pengene skal hentes i det økonomiske råderum, ligesom der også tages midler i jobreformen fra 2015 og den såkaldte tilbagetrækningsreform.

Derudover skal der findes omkring fem milliarder kroner ved at skære i overførselsindkomster, men på mødet torsdag afviste finansminister Kristian Jensen(V) at komme det nærmere.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl kalder det paradoksalt, at regeringen ikke har fremlagt en fuld finansiering endnu, men Kristian Jensen forsikrer, at det kommer senere i forhandlingerne.

Finansministeren føler sig overbevist om, at parterne nok skal finde hinanden.

- Det er klart, at Dansk Folkeparti ikke er enig i alt, hvad regeringen har foreslået, men der er en god stemning og en villighed til at nå hinanden, siger Kristian Jensen efter torsdagens forhandlinger.

- Jeg er klar til at lytte til Dansk Folkeparti. Vi ved, at det er dem, der er villige til at bære en skatteaftale igennem, og det er også klart, at når man starter en forhandling, står man i hver sin side, og når man slutter, mødes man og bliver enige, tilføjer han.

Forhandlingerne om en ny skattereform fortsætter i den kommende tid.

Hovedpunkter: Det vil regeringen på skatteområdet

Fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget

Et af de store elementer i regeringens skatteudspil går på, at loftet over beskæftigelsesfradraget fjernes gradvist frem mod 2023. Den ændring vil føre til, at alle med en arbejdsindkomst på mere end cirka 350.000 kroner får en skattelettelse. Forslaget er blevet kritiseret af rød blok og Dansk Folkeparti for at være socialt skævt.

Jobfradrag målrettet lavindkomster

Regeringen vil indføre et nyt jobfradrag, der målrettes lønmodtagere med de laveste indkomster. Jobfradraget skal udgøre 30 procent af den del af arbejdsindkomsten, som overstiger 174.000 kroner. Dog maksimalt 17.500 kroner.

Afskaffelse af skatten på fri telefon

Regeringen foreslår at afskaffe den skat på arbejdsgiverbetalt telefon, som knap en halv million danskere i dag betaler. Det er især danskere i de højeste indtægtsgrupper, der kan se frem til en skattelettelse, hvis regeringens forslag om at afskaffe beskatningen af fri telefon gennemføres. Læs mere her.

Hurtigere forhøjelse af topskattegrænsen

Som led i skattereformen fra 2012 er det allerede aftalt, at hæve topskattegrænsen gradvist frem mod 2022.
Regeringen foreslår i sit udspil at fremrykke den resterende del af indfasningen til 2018. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12.000 kr. i 2018.