Det er 'helt uacceptabelt' at LA stemmer for burkaforbud, mener Lars Seier

16x9
Lars Seier Christensen erklærer sig chokeret over forbuddet. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Selvom Venstre har skiftet holdning, burde Liberal Alliance have vist noget mere rygrad, mener rigmanden.

Saxo Bank-medstifter Lars Seier Christensen har ingen forståelse for, at Liberal Alliance nu vil stemme for et forslag, der forbyder de to muslimske klædedragter burka og niqab.

Rigmanden, der i årene frem mod 2015 støttede Liberal Alliance med millionbeløb, skriver på Facebook en sjælden kritik af Anders Samuelsens parti.

- Jeg forstår, at partiet nu også har sat sig med i det semi-totalitære socialistiske selskab, der vil blande sig i folks påklædning, skriver Lars Seier Christensen om partiet, der indtil i dag har været imod et forbud.

- Jeg er ked af at sige det, men det er efter min mening uacceptabelt. Altså som i helt og aldeles, ganske uacceptabelt. Der var endda et flertal for forslaget uden LA's stemmer, så det gør absolut ingen forskel. Her havde det været mere end passende at udvise noget rygrad.

Det er sjældent, at jeg kritiserer Liberal Alliance. Men jeg forstår at partiet nu også har sat sig med i det...

Publié par Lars Seier Christensen sur vendredi 6 octobre 2017

En meget forkert lov

Lars Seier Christen erklærer sig chokeret over forbuddet, som han kalder en symbolpolitisk sag, som vil fjerne fokus fra vigtigere emner.

- Denne lov er ikke bare meget forkert, den er af væsentlig principiel karakter, og jeg vil blot håbe på, at vi ikke skal lide under en masse efterrationaliseringer fra LA om dette. Jeg går ud fra, at vi gør dette "for regeringens skyld", og lad det så venligst være nok argumentation.

TV 2 har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Lars Seier Christensen, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Sådan ser de to muslimske dragter ud
Sådan ser de to muslimske dragter ud Foto: Grafik: TV 2

Samuelsen: Nu kan vi diskutere noget andet

Liberal Alliance har indtil i dag argumenteret imod forbud mod burka og niqab, fordi det ifølge partiet kan få den effekt, at undertrykte kvinder slet ikke får lov at forlade hjemmet.

Men efter Venstre fredag har besluttet at støtte et maskeringsforbud, der vil forbyde "maskering eller heldækkende beklædning i det offentlige rum", har Liberal Alliance givet efter, så regeringen står samlet.

- Liberal Alliance stemmer for, hvis vi kan finde en fornuftigt måde at gøre det på, og hvis det ikke bliver for absurd. Det primære, vi får ud af det, er, at vi kan diskutere noget andet, siger Anders Samuelsen og uddyber:

- Det er en borgerlig liberal regering. Derfor er der i regeringen borgerlige, som har lige knap så meget tryk på frihed, som vi har.

Der er ikke præcise tal for, hvor mange der går i burka eller niqab i Danmark. Skøn fra en otte år gammel rapport siger mellem 100 og 200 personer.

Forslaget ventes til afstemning i Folketinget i løbet af efteråret. Partierne skal nu forhandle om strafferammen.

Foruden Venstre og Liberal Alliance vil Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.