Her er de 13 vigtigste ting, Folketinget skal nå inden jul

16x9
Folketingsmedlemmerne får travlt, når det nye folketingsår indledes. Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix

Skatteforhandlinger, finanslov og forsvarsforlig. Listen over efterårets politiske dagsordener er lang.

Tirsdag åbner Folketinget med pomp, pragt og besøg fra Kongehuset. Men så snart blomsterdekorationerne er fjernet, og den røde løber er rullet sammen igen, bliver det igen hverdag på 'Borgen', og de folkevalgte får travlt. 

Få her et overblik over 13 af de væsentligste ting, der kommer på dagsordenen i efteråret i politik. Et efterår, der blandt andet byder på kommunalvalg, forsvarsforlig og en plan for næste runde udflytning af statslige arbejdspladser.

Efterårets politiske dagsordener

Finanslov og skatteforhandlinger

Dette års finanslov er koblet sammen med en skattereform. Regeringen vil give skattelettelser for 23 milliarder kroner. Det afviser støttepartiet Dansk Folkeparti, der kun vil være med til at lette skatten i bunden.

Forsvarsforlig

Regeringen ventes at fremlægge sit udspil til et nyt forsvarsforlig i oktober. Forliget skal sætte rammen for Forsvaret fra 2018 til 2022, og der er lagt op til at tilføre ekstra midler.
Dog ikke så mange milliarder, det vil kræve, hvis Danmark skal nå op på de to procent af bruttonationalproduktet, som det fælles mål for Nato lyder på.
Værnepligten er et andet ømt punkt. Regeringspartierne er nemlig ikke enige om, hvilken vej det skal gå. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har flere gange sagt, at han gerne vil have flere unge mennesker i trøjen. Konservative vil gerne have, at de bliver lidt længere. Og så er der Liberal Alliance, der gerne vil have værnepligten afskaffet.
Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, deler ønsket. Partiets forsvarsordfører Marie Krarup vil helt op på 10.000 værnepligtige mod de 4200, der er i dag. 

PostNord

Finansministeriet undersøger, om der skal investeres i det kriseramte postselskab. Flere løsninger er på bordet: Direkte statsstøtte, statsgaranterede lån, lån på markedsvilkår og en ekstern investor.

Støjbergs ulovlige instruks

Før sommerferien var udlændingeminister Inger Støjberg (V) i flere samråd om sin ulovlige instruks om at adskille mindreårige asylansøgere fra ældre ægtefæller. Ministeren er kaldt i nyt samråd.

Grænsekontrol

Til november udløber den midlertidige grænsekontrol. Støjberg har dog varslet, at hun ikke ser for sig, at den hæves. En ny linje fra EU-Kommissionen betyder, at kontrollen kan fortsætte.

Kommunalvalg

November er også valgtid. Kommunalvalget og valget til regionsråd løber af stablen den 21.
Kommunalvalget er vigtigt for folketingspolitikerne, der ganske vist ikke selv er på valg, men alligevel har meget på spil. Selvom mange stemmer anderledes til kommunalvalg end til folketingsvalg, er kommunalvalget en måde at tage temperaturen på, hvordan partierne står i øjeblikket.
Kommunalvalget i 2013 var for eksempel et svidende forvarsel til rød blok om det forestående valg i 2015, hvor magtbalancen som bekendt tippede mod blå blok. 
Denne gang bliver det blandt andet spændende at se, om alliancen mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet giver nye konstellationer i kommunalbestyrelserne. 

Sidste trepartsaftale

Med to delaftaler i hus skal regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne til efteråret lande den sidste trepartsaftale. Den skal styrke området for voksen- og efteruddannelse.

Dødsstødet til produktionsskoler?

Regeringen har varslet en reform af uddannelsestilbud til de svageste unge. Den vil nedlægge produktionsskolerne og i stedet samle de unge på én fælles uddannelse.

Lægemiddelagentur

Til november ventes det afgjort, om Danmarks bestræbelser for at få EU's Lægemiddelagentur til København har båret frugt. 18 andre byer lægger også billet ind på at huse agenturet, når det skal flytte fra Storbritannien.
Regeringen har reserveret Copenhagen Towers i Ørestad til EU's Lægemiddelagentur (EMA). Med EMA følger omkring 900 arbejdspladser.

Udflytning af statslige arbejdspladser

Regeringen har bebudet anden runde i udflytningen af statslige arbejdspladser fra hovedstaden. Selve udflytningen er varslet næste år, så regeringen ventes at annoncere planen i december.
finanslovsudspillet har regeringen afsat 150 millioner kroner til udflytningen.

Medieforhandlinger

Forhandlingerne om det næste medieforlig, der skal træde i kraft 1. januar 2019, påbegyndes så småt.

Burkaforbud

DF fremsætter forslag om at forbyde heldækkende beklædninger som den muslimske burka. Regeringen er splittet. De Konservative er forLiberal Alliance er imod, og Venstre har endnu ikke taget stilling.
- Hvis vi forbød burkaer i morgen, ville vi jo ikke have løst udfordringen med vores modkultur og parallelsamfund, har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blandt andet sagt.

Energiforlig

Regeringen fremlægger sit udspil til et nyt energiforlig for 2020 til 2030. Forud for forhandlingerne har Energikommissionen udgivet en rapport med anbefalinger til et lavemissionssamfund baseret på vedvarende energi.

Kilder: Ritzau og DR.