BLOG: Ophavsret skal tages seriøst

16x9
Internettet er på mange måder at sammenligne med en jungle, skriver Peter Skaarup. Foto: Loic Venance / Scanpix Denmark

BLOG: Forestil dig følgende situation: En ung mand går ind i din lokale Kvickly. Han går målrettet over mod hylderne med DVD Film, tager en håndfuld under armen. På vejen ud af butikken går han uden at blinke gennem kassen og direkte ud på gaden uden at betale for de nu stjålne DVD’ere.

Jeg tror ikke, at du som læser er i tvivl om, at der i dette tilfælde ville være tale om et klokkeklart tyveri, som faktisk ville kunne have udviklet sig til et røveri, hvis en butiksdetektiv i Kvickly havde forsøgt at fastholde den unge mand, der havde snuppet DVD’erne uden at betale, og tyven så havde forsøgt at rive sig ud af butiksdetektivens greb og stikke af.

Det overstående eksempel var rent hypotetisk, men ganske realistisk. Jeg tror de færreste danskere, om nogen ville synes den fiktive unge mands adfærd var socialt acceptabelt, for slet ikke at tale om juridisk ditto. Alligevel er der mange tusinder af unge mænd og kvinder, og borgere i det hele taget i det danske land, der jævnligt snupper en film fra forskellige hjemmesider og kanaler på internettet – helt uden at betale. Jeg er klar over, at det kan synes mindre harmløst mentalt og psykologisk, når man sidder bag en computerskærm og snupper en film gratis, da der jo ikke er nogle øjne, der umiddelbart overvåger ens ulovlige adfærd, og ingen mennesker i nærheden, som er klar til at gribe ind og stoppe een. Alt imens man gør brug af et andet menneskes produkt uden at betale for det, selvom man jo godt inderst inde ved, han eller hun har knoklet for at producere det.

Ulovlige downloads har store konsekvenser for filmskaberne

Der er næppe ret mange, der ikke har kendskab til andre, eller som ikke selv har gjort brug af et ulovligt download af en film eller andre ting fra nettet, som man ellers skal betale for at benytte. Men det er ikke et argument for systematisk at tage for sig af andre menneskers livsværk gratis. Det er derimod vigtigt, at vi alle stopper op og tænker os godt og grundigt om, inden vi i en fysisk butik såvel som i en virtuel butik tager for os af retterne uden at betale.

Langt de fleste danskere er gode og ordentlige mennesker og kunne aldrig finde på at stjæle noget fra andre. Desværre er det dog som om, at de moralske grænser rykker sig lidt, når elektronikken og internettet opstår som et filter mellem os og det gode og hårdtarbejdende menneske en filmskaber er, så det for en del mennesker bliver nemmere at downloade en film og se den uden at betale. Det er ligesom ikke så åbenlyst krænkende, når det foregår på nettet, hvor ingen rigtigt følger med og (tilsyneladende) overvåger os.

Men forestil dig, at du er en ung filmskaber, som måske er så heldig at få filmstøtte og samle finansiering til at producere din første rigtige spillefilm. Budgettet er skrabet og du må så og sige spise havregrød og leve fra dag til dag, mens filmen produceres. Hver dag er en kamp og du ved, at den store eksamen først kommer, når publikum og kritikere skal vurdere filmen med deres nådesløse kritik. Du har måske brugt år af dit liv, satset hele butikken og nu skal du så have tjent pengene hjem igen, og helst lidt ekstra, så du også kan få en rigtig løn for din indsats.

Jeg ved, fordi jeg har været i kontakt med filmskabere og andre, der lever af det, der med et fint ord kaldes immaterielle rettigheder, at de risikerer personlig ruin og smalhals, fordi deres film deles uhæmmet via forskellige kanaler på nettet, som de jo hverken har midler eller teknologisk indsigt til at holde øje med. Det er selvklart, at de store Hollywood-producenter også lider under ulovlige downloads, men de har trods alt råd til at hyre advokater og andre til at hjælpe sig med at opkræve penge for ulovlig brug af deres film og andre produkter. Men den lille danske filmproducent, de unge danske spiludviklere eller den håbefulde forfatter, der har udgivet sin første E-Bog, har altså ikke den slags muligheder. De kan i værste fald imødese økonomisk ruin, og i bedste fald ’blot’ risikere at miste titusinder af kroner, hvilket svarer til den løn, de skulle have modtaget for deres arbejde på en film eller andet godt.

Vi kan alle blive mere bevidste om vor adfærd på internettet

Internettet er på mange måder at sammenligne med en jungle. Det er stort, uoverskueligt og fyldt med farer i form af virus og ondsindede skabninger, der vil snyde andre for penge, falske identiteter og et hav af skjulte dagsordener. Mange af os ville have fordel af at handle med større forsigtighed på nettet.

Internettet er med andre ord ret fremmedgørende på en række punkter, så vi nemt kan begå fejl og gøre ting, vi aldrig kunne finde på at gøre i det ’virkelige’ liv. Vi ville aldrig stjæle en film i et supermarked, vi ville aldrig udlevere dybt private oplysninger til en ekspedient i et supermarked og vi ville ikke lukke, hvem som helst ind i vores eget hjem – men alle disse fejl begår vi i varierende grad på nettet. Jeg skriver VI, fordi vi alle begår fejl på nettet – jeg selv inklusive. Dette er altså ikke ment som en anklage, men nærmere en opfordring til skærpet bevidsthed og opmærksomhed om egen færden og adfærd på nettet.

Vi skylder derfor dem, der lever af at lave hjemmesider, apps, økonomistyringssystemer, musik og film osv. at respektere, at de også har krav på at få betaling for deres produkter, som alle os andre, der ikke blot producerer produkter, der kun findes på nettet. Vi skal ganske enkelt huske, at rigtigt mange helt almindelige mennesker lever af at skabe produkter på nettet, som de naturligvis skal have betaling for, at vi andre benytter.