Se, hvor stor en skattelettelse der kan være på vej i din kommune

16x9
Regeringen forsøger for øjeblikket at skaffe flertal for en ny skatteaftale. Foto: Scanpix

Socialdemokratiet mener, at regeringens forslag vil være med til at skævvride Danmark.

Hvis regeringen kommer igennem med sit forslag om at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget, vil der være store forskelle på skattelettelserne rundt omkring i landets kommuner.

Det viser nye tal fra Skatteministeriet.

Størst gevinst vil der være i Københavnsområdet og Nordsjælland, hvor Gentofte Kommune er topscorer. Her vil den gennemsnitlige skattelettelse per indbygger være på 4670 kroner om året, hvis loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes.

Noget anderledes forholder det sig i det sydlige Danmark samt i det nord- og vestjyske. Her vil den gennemsnitlige skattelettelse i flere kommuner være under 1000 kroner. Lavest ligger Langeland med 470 kroner.

Sådan ser det ud i din kommune

Gennemsnitlig skattelettelse( i kroner) per indbygger, hvis loftet over beskæftigelsesfradraget fjernes

Derfor er der forskelle

Årsagen til de forholdsvis store kommunale forskelle er danskernes lønninger. En afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vil nemlig betyde, at skattelettelsen i kroner og øre vil stige i takt med indkomsten.

Her følger forklaringen:

I dag udgør beskæftigelsesfradraget 8,75 procent af indkomsten, men der er et loft på 30.000 kroner. Det opnås ved en årsindkomst på omkring 343.000 kroner, og derfor bliver fradraget ikke større, selvom du tjener mere end det.

Men lykkes det for regeringen at samle flertal for en afskaffelse af loftet, vil fradraget kunne stige for danskere med indkomster over 343.000 kroner, og jo større indkomsten er, desto større vil fradraget blive.

I kommunerne omkring og nord for København er gennemsnitsindkomsten højere end i eksempelvis Syddanmark, og det er derfor, at kortet viser de største skattelettelser her.

Se eksemplerne: Skattelettelsen er afhængig af indkomst

Årsindkomst på 300.000 kroner

Skattelettelse på nul kroner.

Årsindkomst på 400.000 kroner

Skattelettelse på 1600 kroner.

Årsindkomst på 500.000 kroner

Skattelettelse på 4300 kroner.

Årsindkomst på 600.000 kroner

Skattelettelse på 7000 kroner.

Årsindkomst på 800.000 kroner

Skattelettelse på 12500 kroner.

- Regeringen skævvrider landet

Det er Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen, der har bedt Skatteministeriet regne på den geografiske fordeling. Han mener, tallene afslører en ulige fordeling.

- Det er en meget tydelig skævvridning af det her land, som regeringen lægger op til. Der er både en social skævhed, men altså også en øget økonomisk forskel mellem landsdelene. Så det er klart et forslag, der modarbejder et Danmark i balance, siger Jesper Petersen til TV 2. 

Hos Landdistrikternes Fællesråd er formand Steffen Damsgaard ikke overrasket over, at det især er borgerne i de nordsjællandske kommuner, der får noget ud af en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, da de højeste lønninger findes her.

Han mener, det er vigtigt, at regeringen tænker på vækst og udvikling i hele landet, når den vil lette skatterne.

- Umiddelbart virker det her til at trække i den forkerte retning, siger Steffen Damsgaard til TV 2.

Et unuanceret billede

Forslaget om en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget er en del af et større skatteudspil, hvor regeringen blandt andet også vil indføre et nyt jobfradrag målrettet de laveste indkomster (se mere i bunden af artiklen).

Effekterne af det nye jobfradrag er dog ikke indregnet i tallene fra Skatteministeriet, hvor der udelukkende er kigget på beskæftigelsesfradraget.

Derfor ser det samlede billede af regeringens skatteplaner reelt anderledes ud, mener Dansk Erhverv, der tidligere har rost udspillet. Ifølge cheføkonom Steen Bocian er det unuanceret kun at se på beskæftigelsesfradraget.

- Hvis man tager den fulde pakke med, så bliver billedet meget mere nuanceret, end hvis man kun fokuserer på beskæftigelsesfradraget, siger Steen Bocian til TV 2.

Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes Fællesråd erkender, at den pointe er vigtig at have med.

- Set ud fra et enkelt element ser det jo ikke ud som om, at det bidrager til at skabe bedre økonomiske muligheder i lige stor grad i hele landet, men vi er også nødt til at se det i et samlet hele med de forskellige forslag, siger Steffen Damsgaard.

Økonomiprofessor: Skævt geografisk billede

Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet, er enig i, at de kommunale forskelle vil blive mindre, hvis også jobfradraget tages med i betragtningen.

Det ændrer dog ikke ved det overordnede billede af regeringens skatteudspil, hvor forslag om eksempelvis lavere registreringsafgifter og en afskaffelse af beskatningen på fri telefon også indgår. 

- Hvis man tager hele befolkningen med, er der stadigvæk en ganske betydelig skævhed, som også må have en geografisk fordeling, som er ret skæv, siger Bo Sandemann Rasmussen og tilføjer:

- Der er en ret stor skævhed, fordi dem med de laveste indkomster – typisk dem på overførsler – umiddelbart slet ingenting får.

Venstre afviser

Hos regeringspartiet Venstre er skatteordfører Louise Schack Elholm ikke enig med Bo Sandemann Rasmussen i, at regeringens samlede skatteudspil er med til at skævvride Danmark.

Hun mener, at jobfradraget vil øge tilskyndelsen til at tage et arbejde, så flere i yderområderne kan forsørge sig selv.

- Der, hvor vi har en skævhed, er, når folk ikke er i arbejde. Derfor er det vigtigt, at flere mennesker får et job, siger Louise Schack Elholm til TV 2.

Regeringen skal i løbet af efteråret forhandle sig frem til et flertal for en ny skatteaftale.

Hovedpunkter: Det vil regeringen på skatteområdet

Fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget

Et af de store elementer i regeringens skatteudspil går på, at loftet over beskæftigelsesfradraget fjernes gradvist frem mod 2023. Den ændring vil føre til, at alle med en arbejdsindkomst på mere end cirka 350.000 kroner får en skattelettelse. Forslaget er blevet kritiseret af rød blok og Dansk Folkeparti for at være socialt skævt.

Jobfradrag målrettet lavindkomster

Regeringen vil indføre et nyt jobfradrag, der målrettes lønmodtagere med de laveste indkomster. Jobfradraget skal udgøre 30 procent af den del af arbejdsindkomsten, som overstiger 174.000 kroner. Dog maksimalt 17.500 kroner.

Afskaffelse af skatten på fri telefon

Regeringen foreslår at afskaffe den skat på arbejdsgiverbetalt telefon, som knap en halv million danskere i dag betaler. Det er især danskere i de højeste indtægtsgrupper, der kan se frem til en skattelettelse, hvis regeringens forslag om at afskaffe beskatningen af fri telefon gennemføres. Læs mere her.

Hurtigere forhøjelse af topskattegrænsen

Som led i skattereformen fra 2012 er det allerede aftalt, at hæve topskattegrænsen gradvist frem mod 2022.
Regeringen foreslår i sit udspil at fremrykke den resterende del af indfasningen til 2018. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12.000 kr. i 2018.