Festede på rådhuset – nu betaler borgmester penge tilbage

Københavns beskæftigelsesborgmester er kommet i modvind på grund af sin bryllupsreception, som blev holdt på Københavns Rådhus.

Efter det i går kom frem, at Københavns beskæftigelsesborgmester, den radikale Anna Mee Allerslev, afholdt sin private bryllupsreception på Københavns Rådhus i juli 2017 uden at betale leje, har hun været genstand for en del kritik.

Kritikken har nu fået Anna Mee Allerslev til at bede om en ekstern undersøgelse af Borgerrepræsentationens regler. Samtidig meddeler borgmesteren, at hun vil betale 17.316,25 kroner tilbage for den fødselsdagsreception, som hun ligeledes afholdt på Københavns Rådhus.

Lånet af rådhusets lokaler til bryllupsreceptionen var muligt, fordi gruppeformændene i Borgerrepræsentationen har aftalt en administrativ praksis, der tillader folkevalgte at benytte Rådhushallen til bryllupper. 

Igangsætter en ekstern undersøgelse

På Facebook skriver Anna Mee Allerslev, at hun selv var af den overbevisning, at hun havde fulgt reglerne. Derfor vil hun nu bede om en ekstern undersøgelse af Borgerrepræsentations regler, og om Borgerpræsentationens sekretariat berettiget kan fastholde, at reglerne er korrekte, herunder om processerne har været fulgt korrekt.

Kære alle Tak for jeres store opbakning og omsorg. Selvom jeg har fulgt alle regler og dobbelttjekket med Borgerrepr...

Posted by Anna Mee Allerslev on Wednesday, September 13, 2017

- Hvis det viser sig, at grundlaget for Borgerrepræsentationens regler ikke har været korrekt, forventer jeg at modtage en indstilling på, hvordan vi hurtigst muligt retter op på det, som jeg selvfølgelig vil følge, skriver hun i et svar til BT. 

Vil betale penge tilbage for fødselsdag

Derudover vil beskæftigelsesborgmesteren på eget initiativ betale 17.316,25 kroner tilbage for maden til en fødselsdagsreception, som hun holdt i 2014 i forbindelse med sin 30-årsfødselsdag. 

Anne Mee Allerslev skriver i den forbindelse:

- Sekretariatet fulgte reglerne for officielle, offentlige runde fødselsdagsreceptioner. Derfor sendte de ikke regning videre dengang. Men jeg har i dag betalt for forplejningen kr. 17.316,25 til receptionen, da jeg ikke vil have, at dette kommer til at skygge for mit politiske virke, skriver hun.

Kalder BT's historie for usmagelig

Sagen kommer, efter det tirsdag kom frem, at Anna Mee Allerslev den 26. august benyttede Københavns Rådhus til sin bryllupsreception uden at betale, selv om det for almindelige borgere koster 65.000 at leje.

Inden artiklen blev offentliggjort i BT, skrev hun på Facebook, at hun ganske rigtigt havde afholdt sin bryllupsreception på Rådhuset, men at hun fandt avisens historie "usmagelig".

I morgen bringer BT en historie om, at jeg har holdt vores bryllupsreception på Rådhuset. Det er helt korrekt. Vi...

Posted by Anna Mee Allerslev on Monday, September 11, 2017

Opbakning fra kollegerne

Efter sagen kom frem i går, har det ellers ikke skortet på opbakning fra kollegerne på Rådhuset.

- Som jeg har forstået det, har Anna Mee Allerslev fået grønt lys af Borgerrepræsentationens sekretariat. Hun har holdt sig inden for reglerne, sagde Venstres Flemming Steen Munch til BT.

Og hos Socialdemokratiet lød det fra gruppeformand Lars Weiss til BT, at "vi må gå ud fra, at reglerne er fulgt".

Anna Mee Allerslev får også opbakning fra den radikale formand, Morten Østergaard, som samtidig sender en spydig hilsen til BT.

I morgen bringer BT en historie om, at jeg har holdt vores bryllupsreception på Rådhuset. Det er helt korrekt. Vi...

Posted by Anna Mee Allerslev on Monday, September 11, 2017

TV 2 forsøger at få en kommentar på sagen fra Anna Mee Allerslev.