Dan Jørgensen: Socialdemokratiet har et værdifællesskab med DF

Selvom de to partier nærmer sig hinanden, så er der på udlændingepolitikken stadig en vigtig forskel mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti kæmper lige nu mange af de samme kampe. Sådan lyder det fra udlændingeordfører Dan Jørgensen, Socialdemokratiet, få dage inden begge partier møder hver deres bagland til henholdsvis kongres og årsmøde.

- Der er et værdifællesskab, fordi vi jo kan samarbejde på nogle områder. For eksempel har vi jo sammen med DF forhindret, at der kom topskattelettelser. Det ville have været ulighedsskabende. Dansk Folkeparti har sammen med os uden om regeringen lavet en togfond i sidste uge. Vi har lavet fiskeripolitik, lister Dan Jørgensen op i talkshowet 'Lippert' på TV 2 News.

Men hvis vi så tager dit område, du sidder på udlændingeområdet – er der et værdifællesskab på udlændingeområdet?

- Jeg ved ikke, om jeg vil sige, der er et værdifællesskab. For jeg ved, at der stadig er meget lange stræk, hvor vi ikke er enige med Dansk Folkeparti. For eksempel er det allervigtigste for os, at når du kommer til Danmark, så skal du have et arbejde.

Der, hvor vi deler en bekymring, er, om vores velfærdssamfund kan stå distancen

Dan Jørgensen, udlændingeordfører, Socialdemokratiet

Er det noget med menneskesyn?

- Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det menneskesyn eller samfundssyn. Nu skal vi snakke principprogram, som vi skal vedtage på vores kongres i weekenden. Der står jo stadig meget om rettigheder og pligter, uddyber Dan Jørgensen.

På ét punkt er de to partier dog enige om at kæmpe samme kamp i udlændingedebatten.

- Der, hvor vi deler en bekymring, det er, om vores velfærdssamfund kan stå distancen, konkluderer udlændingeordføreren.

Socialdemokratiet nærmer sig DF

Vælgerne kan godt se en linje mellem de to nye samarbejdspartnere, og det er i den sammenhæng Socialdemokratiet, der har flyttet sig mest, lyder dommen. En ny måling lavet af Megafon for TV 2 viser, at 50 procent af danskerne mener, at det er Socialdemokratiet, der har nærmet sig DF, 10 procent mener, Dansk Folkeparti har nærmet sig Socialdemokratiet, og 33 procent mener, partierne har nærmet sig hinanden lige meget.

- Jeg synes ikke, vi er i gang med at overtage deres politik, men det er rigtigt, at på udlændingeområdet har vi skiftet kurs. Vi fører en udlændingepolitik nu, hvor vi er mere opmærksomme på, at antallet, der kommer hertil, betyder noget.

Der er dog et vigtigt princip, der ifølge udlændingeordføreren skiller de to partier ad.

- Den væsentligste forskel er, at Dansk Folkeparti ikke ønsker at integrere de udlændinge, der kommer til Danmark. De ønsker ikke, de skal i arbejde. Det er et hovedelement i vores udlændingepolitik. At hvis du kommer til Danmark, selv hvis du kun skal være her midlertidigt, så skal du bidrage til samfundet, pointerer Dan Jørgensen.

Ændring i udlændingepolitikken

Målingen om de to partiers politik er lavet få dage efter, Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Inger Støjberg, præsenterede et nyt lovforslag med det formål at stramme udlændingepolitikken. Forslaget vil betyde, at Danmark både i 2016 og 2017 ikke kommer til at tage imod kvoteflygtninge.

Nu holder vi en pause, vi skal lige have et pusterum

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg om stop for kvoteflygtninge

Fra januar 2018 skal det desuden være op til den siddende udlændinge- og integrationsminister år for år at beslutte, hvorvidt der skal kvoteflygtninge til landet. Ifølge Inger Støjberg er det et vigtigt indgreb, fordi Danmark har haft problemer med at integrere de flygtninge, der indtil videre er kommet til landet.

- Vi skal være sikre på, at vi kan følge med. Og selvom vores antal af asylansøgere er meget lavt lige nu, så er der et kæmpe efterslæb, når det handler om integrationen af dem, der allerede er kommet hertil. Derfor er det vigtigt at sige: Nu holder vi en pause, vi skal lige have et pusterum, forklarer ministeren i et interview til TV 2 Nyhederne den 9. september.

Der er kommet markant færre asylansøgere til Danmark, siden antallet steg kraftigt i 2015 til flere end 21.000. Sidste år var antallet af asylansøgere på 6266, mens der til og med juli i år er kommet 1918. Danmark har siden 1989 forpligtet sig til at tage cirka 500 kvoteflygtninge årligt, men det er den aftale, regeringen nu lægger op til at suspendere.

Socialdemokratiet har støttet forslaget om at stoppe for modtagelsen af kvoteflygtninge. Blandt andet fordi man frygter, at effekten af de mange asylansøgninger i 2015 først slår igennem nu.

- Det er det, der er vigtigt. Nu er vi kommet ned på et lavt antal ansøgninger, men familiesammenføringerne fra dem, der kom i 2015, begynder jo at komme i 2018. Og der kan vi forvente os adskillige tusinde familiesammenføringer, siger Dan Jørgensen.

Inger Støjberg vil ikke sætte et bestemt årstal på, hvornår Danmark igen skal tage imod kvoteflygtninge. Ifølge hende afhænger det af, hvor mange asylansøgere der kommer til landet i 2018 og fremadrettet, men også af, hvor godt integreret de flygtninge, der allerede bor i Danmark, er.