160 soldater skal aflaste politiet ved grænsekontrol og bevogtning

Forsvaret skal hjælpe politiet med grænsekontrol og bevogtningsopgaver.

På mandag begynder 160 soldater på et 14-dages uddannelsesforløb, så de fremover kan afløse politibetjente ved opgaver i forbindelse med grænsekontrollen og bevogtningsopgaver. 

Det skal sammenlagt aflaste politiet med 128 årsværk, der kommer hjem til politikredsene.

Der vil også komme flere hjemmeværnsfolk ved grænserne og ved færgeovergangene i blandt andet Rødby. 

Det oplyser justitsminister Søren Pape Poulsen (K), forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg og forsvarschef Bjørn Bisserup ved et pressemøde i Justitsministeriet. 

- Det er ingen hemmelighed, at det er udfordrende tider for dansk politi. Bandekonflikt, grænseindsats og terrortruslen trækker store veksler på korpset. Derfor har vi besluttet, at Forsvaret fremover skal aflaste politiet ved grænsen og i bevogtningsopgaver sådan, at vi frigør betydelige politiressourcer. Det betyder, at danske betjente kan komme tilbage i kredsene og skabe tryghed lokalt, siger Søren Pape Poulsen. 

Her skal de 160 soldater bistå politiet

Cirka 75 af soldaterne skal indsættes ved Danmarks grænse mod syd, hvor de skal aflaste politiet med transportopgaver og bevogtning. De skal ikke lave indrejsekontrol, som fortsat varetages af politiet og Hjemmeværnet.

Cirka 75 af soldaterne skal aflaste politiet i bevogtning af jødiske institutioner i hovedstadsområdet.

20 af soldaterne er hjemmeværnsfolk, der skal hjælpe ved grænsen, så Hjemmeværnet når op på 145 frivillige i grænsekontrollen.

Cirka 10 er administrativt personel fra Forsvaret, der skal aflaste politiet i forbindelse med EU's grænseagentur, Frontex.

Kilde: Regeringen, Forsvaret.

Skal frigive betjente 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede 11. august ved Venstres sommergruppemøde, at Forsvaret fremover skal aflaste politiet. Meldingen kom efter en længere periode med daglige skyderier på Nørrebro i København som konsekvens af bandekonflikten.

Det er bevogtningopgaver – det er jo ikke sådan, at folk fremover møder soldater, når de går i Magasin. 

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) 

Hensigten var at lade soldater bistå politibetjente ved grænsekontrollen og ved bevogtningsopgaver (som Carolineskolen, syngagogen i Krystalgade og Dansk Jødisk Museum i København) for at frigive betjente til bandekonflikten og de opgaver, som politiet har svært ved at finde ressourcer til på grund af grænsekontrol og bevogtning. 

Konkret kommer soldaterne til at indgå i de bevogtningsopgaver, hvor vi i dag er blevet vant til at se politifolk. Dog vil det fortsat kun være politiet, der bevogter Carolineskolen i København - af hensyn til skolebørnene. 

Soldater bliver bevæbnede

Det vil stadig være politiet, der leder opgaverne. Soldaterne, der indgår i opgaverne, vil blive bevæbnet på samme måde som politiet, men vil ikke have ret til at anholde folk. Det er fortsat en opgave for politiet.

- Men hvis der opstår en særlig situation i forbindelse med en opgaveløsning, så kan folkene fra Forsvaret naturligvis foretage en civil anholdelse. Det betyder også, at man umiddelbart efter skal overdrage pågældende til politiet, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. 

Soldaterne vil komme til at optræde i deres sædvanlige uniform, så borgerne tydeligt kan se, om det er en soldat eller en politimand. 

Det er forventningen, at både folk fra Forsvaret og Hjemmeværnet vil være indfaset i politiopgaverne allerede fra slutningen af september. 

Soldater er uddannet til at bevogte og beskytte

Der er ikke sat nogen udløbsdato på ordningen, oplyser justitsministeren. Men det er ikke meningen, at danskerne skal vænne sig til at se soldater i gaderne, lyder det fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

 - Når politiet er under pres - og det er jo klart for enhver, at der er en enorm arbejdsbyrde for politiet, så er det da naturligt, at når vi råder over mennesker, der er uddannet til at beskytte og bevogte mål, der står jo også soldater ved Amalienborg, så kan det da give god mening, at de også kan aflaste politiet andre steder, siger Claus Hjort Frederiksen og tilføjer:

- Jeg vil godt lige understrege, at det er bevogtningopgaver – det er jo ikke sådan, at folk fremover møder soldater, når de går i Magasin. 

- Vi skal passe på med at gøre det alt for dramatisk. Det er så længe, det er nødvendigt, og så vurderer vi hele tiden situationen, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Beslutning vækker undring

Hjemmeværnet er i det seneste år blevet brugt til grænsekontrollen, men det er ikke normalt i fredstid, at man i Danmark benytter soldater til at varetage politiopgaver.

Beslutningen faldt, trods det politiske flertal, heller ikke kun i god jord.

Man har siddet på hænderne hele sommeren i forhold til at få lavet en aftale om politikadetter, og nu skal Forsvaret så løse opgaven.

Jesper K. Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel

Der var kritik fra oppositionspartierne. Blandt andet skrev SF's Lisbeth Bech Poulsen på Twitter:

- Vi er ikke i krig. Det er uacceptabelt at indsætte militæret ved grænsen. Regeringen er på vildt skråplan.

Politiforbundets Claus Oxfeldt var "rystet". 

- Fordi det er meget udansk at sætte militæret ind til at løse civilopgaver. Vi er stadigvæk i fredstid, på trods af bandekrigen, og derfor er jeg noget overrasket over, at man vælger at bruge militæret til at løse nogle politiopgaver, sagde han.

Og hos militæret var der lige så stor undren. Jesper K. Hansen, formand for Forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel, kaldte det "en panikhandling". 

- For vi har jo heller ikke for mange ressourcer i Forsvaret, så det undrer mig, at vi så også lige pludselig skal løse de opgaver. Og så synes jeg, at det er lidt underligt, at man hele sommeren har siddet på hænderne i forhold til at få lavet en aftale på politikadetter, og så står vi nu her, og så skal Forsvaret løse opgaven. Det virker lidt panisk.