Første dansker sigtet efter tiggerlov

16x9
Stramningen af loven for tiggeri kom efter et forår, hvor der særligt i København var meget fokus på hjemløse østeuropæere. ARKIVFOTO. Foto: MARIJAN MURAT / Scanpix Denmark

Flere udlændinge er allerede idømt fængselsstraffe efter den nye tiggerlov.

Da et flertal af Folketingets partier kort før sommerferien vedtog at stramme loven for tiggeri, sagde flere politikere, at formålet var at ramme udlændinge.

Men nu kan Radio24syv fortælle, at Københavns Politi har sigtet en dansk statsborger for at tigge.

Hos organisationen Gadejuristen er jurist Maja Løvbjerg Hansen ikke overrasket over, at en dansker nu risikerer 14 dage bag tremmer.

- Vi ved godt, at den politiske debat, da man skærpede straffen, gik på udenlandske hjemløse, men det er ikke det, loven siger, siger Maja Løvbjerg Hansen og nævner, at loven som udgangspunkt ikke kan skrues sammen, så der skeles til nationalitet.

- Vi vidste godt, at der er danske statsborgere, der tigger, og vi har også vidst, at lovgivningen ramte både danskere og udlændinge. Jeg kan godt finde en vis betryggelse i, at Københavns Politi ikke diskriminerer, men jeg er i tvivl om, hvorvidt politikerne havde forstået omfanget af den strafskærpelse, de vedtog, tilføjer hun.

Dømt for at sidde på jorden og tigge

Stramningen af loven for tiggeri kom efter et forår, hvor der særligt i København var meget fokus på hjemløse østeuropæere.

Tidligere var det også ulovligt at tigge, men tiggeri blev først straffet med syv dages betinget fængsel efter en advarsel.

Det blev der lavet om på i juni, hvor regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet hævede straffen til 14 dages ubetinget fængsel ved tiggeri på gågader, stationer, foran supermarkeder eller i offentlig transport.

Ifølge Radio24syv er der alene i Københavns Byret afsagt 18 domme siden stramningen.

Radiostationen har tidligere beskrevet, hvordan flere udlændinge er blevet idømt fængselsstraffe for at sidde på jorden og tigge, men da der er tale om en verserende sag, vil Københavns Politi ikke sige noget om, hvor og hvordan den danske statsborger har tigget.

Venstre: Vi havde romaer i tankerne

Venstre var et af de partier, der talte om, at lovændringen skulle ramme særligt østeuropæiske tiggere, men partiets retsordfører, Preben Bang Henriksen, er ikke overrasket over, at en dansk statsborger nu er blevet sigtet.

- Vi kan lige så godt være ærlige og sige, at det var romaer og så videre, vi havde i tankerne. Men det er helt naturligt, at der er en dansker, der bliver sigtet. Det er en lov, der er objektiv og ikke farvet af nationalitet, siger Preben Bang Henriksen til TV 2 og tilføjer:

- Det har ikke været juridisk muligt at lave regler, der kun gælder for udlændinge.

Hos Dansk Folkeparti afviser udlændingeordfører Martin Henriksen Gadejuristen og Preben Bang Henriksens påstand om, at det er umuligt at lave en lov, som kan friholde danske tiggere.

- Men det ønskede de andre partier ikke. Jeg synes ikke, det er særligt rart, at en dansk statsborger er blevet sigtet, men alternativet var ikke at gøre noget, og så havde problemet med for eksempel østeuropæiske hjemløse og tiggere været langt større, siger Martin Henriksen til TV 2.

- Selvpineri for skattekroner

Maja Løvbjerg Hansen fra Gadejuristen mener, at der gik panik og overbudspolitik i den hos politikerne, da de vedtog stramningen.

Gadejuristen ser helst, at tiggeri afkriminaliseres, da det ifølge hende er dyrt for samfundet at føre kontrol og straffe. Derudover løser det ikke de hjemløses problemer at straffe dem og sende dem i fængsel, siger hun.

- Det her er selvpineri for skattekroner. Vi sender politiet ud med fokus på det her, så de ikke har tid til at passe de andre opgaver. Og det løser ikke de hjemløses problemer, der efter end straf ender på gaden igen, siger Maja Løvbjerg Hansen, der opfordrer den danske statsborger til at henvende sig til Gadejuristen for at få rådgivning.