Regeringen præsenterer sit bud på finanslov: Her er hovedpunkterne

Regeringen vil blandt andet skære i betalingen til DSB.

Flere penge til skattevæsenet og Forsvaret, men færre til DSB.

Det er nogle af hovedpunkterne i regeringens finanslovsudspil, som finansminister Kristian Jensen (V) torsdag har præsenteret.

Her kan du få overblikket:

square to 16x9

Vækst i det offentlige forbrug

  • Overordnet set ønsker regeringen en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 procent i 2018, og dette er inklusiv penge til Forsvaret og politiet. I regeringsgrundlaget var der lagt op til en vækst på 0,3 procent, men ifølge Finansministeriet er en vækst på 0,6 procent nødvendig for at holde trit med befolkningsudviklingen.

Forsvar, politi og fængsler

  • I perioden 2018 til 2021 vil regeringen afsætte 2,5 milliarder kroner hvert år til åbne forhandlinger. Regeringen lægger op til, at pengene fra 2018 skal bruges på Forsvaret, politiet og Kriminalforsorgen.
  • Regeringen foreslår også at bruge 100 millioner kroner i perioden 2018-2021 på en ny national strategi mod cyberkriminalitet.
  • Der skal afsættes 65 millioner kroner til at stramme straffen for grov vold med en tredjedel og 60 millioner til nye initiativer mod bandekriminalitet.

Færre penge til DSB

  • Noget af finansieringen skal blandt andet findes ved at skære på statens betaling til DSB. Konkret nedsættes statens kontraktbetaling til DSB med 207 millioner kroner i 2018, 415 millioner kroner i 2019, 622 millioner kroner i 2020 og 829 millioner kroner i 2021.
  • Regeringen vil også hente 300 millioner kroner i 2018 i den almene boligsektor som følge af planerne om at flytte realkreditlån for 162 milliarder kroner over i staten. Besparelserne vil efter 2018 stige gradvist år for år til 1,4 milliarder kroner i 2025.

Sundhed og ældre

  • Der er lagt op til at afsætte en halv milliard kroner til kernevelfærd, en såkaldt "velfærdsreserve". Pengene øremærkes til blandt andet sundhed og ældrepleje.

Flere penge til skattevæsenet

  • På finansloven for 2017 er der afsat fem milliarder kroner til bedre skattekontrol, men i finanslovsudspillet for 2018 foreslår regeringen at bruge yderligere 5,5 milliarder kroner over fire år på skattevæsenet.
  • Regeringen vil afsætte yderligere 400 millioner kroner over fire år til kontrol af små og mellemstore virksomheders skat.

Ændret håndværkerfradrag

  • Regeringen ønsker at gøre håndværkerfradraget permanent, men det ændres, så håndværksarbejde ikke længere er med i ordningen. For fremtiden skal det målrettes servicedelen som eksempelvis rengøring og børnepasning. Fradragssatsen foreslås hævet fra de nuværende cirka 27 procent til 40 procent. Samtidig fastholdes det maksimale fradragsberettigede beløb på 6000 kroner. Dette koster 180 millioner kroner årligt.

Infrastruktur

  • Regeringen vil afsætte 410 millioner kroner de næste fire år på en række vejprojekter. Der er blandt andet tale om kørsel i nødspor på motorvejen over Vestfyn og en forhøjet hastighedsgrænse på henholdsvis 90 km/t og 130 km/t på udvalgte lande- og motorveje.

Kongehuset

  • Kongehuset får en mindre stigning i udbetalingerne fra staten næste år. Dronningen stiger fra et beløb på 81,2 millioner kroner i år til 84,6 millioner kroner næste år. De øvrige medlemmer af kongehuset stiger fra samlet 27,6 millioner kroner i årpenge i år til 28,8 millioner kroner næste år.

Udflytning af statslige arbejdspladser

  • Regeringen vil fortsætte med at udflytte statslige arbejdspladser. Der afsættes 150 millioner kroner, og i forbindelse med et kommende udspil på området vil der blive taget stilling til, om der skal flere penge til.

Udviklingsbistand

  • Færre asylansøgere betyder, at regeringen næste år vil afsætte 12,6 milliarder kroner til udviklingsbistand i den tredje verden. Det er 4,5 milliarder kroner mere end på finansloven for 2016.

Uddannelse og forskning

  • I finanslovsforslaget lægges der op til at bruge omkring 400 millioner kroner ekstra til forskning og udvikling i 2018. Det skal blandt andet gå til forskning, som afdækker, hvorfor personer slutter sig til bandemiljøet.
  • Regeringen vil gøre det lettere for handicappede og børn med behov for specialundervisning at gå på privatskole. Det sikres ved at målrette penge til undervisning af elever med særlige behov.

Mindre initiativer

  • Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fordeler en pulje på 100 millioner kroner til "mindre initiativer", som partierne hver især afgør. Liberal Alliance sender sin pulje videre til forhandlingerne om lavere skatter. Læs mere om det her.

Hvor skal pengene komme fra?

Med skatteudspil (Jobreform fase 2) tirsdag, erhvervs- og iværksætterudspil onsdag og finanslovsforslag torsdag har regeringen nu fremlagt tre udspil på tre dage.

Det store spørgsmål har været, hvordan udgifterne på 17 milliarder kroner skal dækkes.

Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) vil regeringen finde penge i reformen af kontanthjælpssystemet fra 2015 (Jobreform fase 1), i tilbagetrækningsreformen fra juni 2017 og gennem nedskæringer af overførselsindkomster. Blandt andet børne- og ungeydelsen.

Derudover vil regeringen hive yderligere næsten otte milliarder kroner ud af det økonomiske råderum.

Som nævnt oven for vil regeringen også finde finansiering ved at overtage realkreditlån i den almene boligsektor og via nedskæringer i statstilskuddet til DSB.