Regeringen vil afskaffe omdiskuteret afgift - og lempe flere skatter og takster

Danskerne skal betale mindre i skat af de første 100.000 kroner i aktieindkomst, mener regeringen. Få overblikket over forslagene her.

Under overskriften 'Sammen om fremtidens virksomheder' har regeringen onsdag præsenteret et erhvervs- og iværksætterudspil med 22 initiativer.

Her er der blandt andet fokus på lavere aktiebeskatning og en afskaffelse af den omdiskuterede nøddeafgift, der skal hjælpe erhvervslivet og iværksættere.

Gennemføres alle forslagene, vil udspillet koste 12 milliarder kroner frem mod 2025. Få overblikket over de vigtigste punkter her:

Nødder og Storebælt

  • En næsten 100 år gammel afgift har gjort nødder væsentligt billigere i eksempelvis Sverige og Tyskland end herhjemme. Men står det til regeringen, skal der fra 2018 ikke længere være en afgift på nødder. Herunder kan du se, hvordan afgifterne i dag varierer, alt efter om nødderne er ubehandlede, malet til mel, eller om skrællen er pillet af.
Så høj er afgiften på forskellige nødder

 

  • Regeringen foreslår at gøre det billigere at køre over Storebæltsbroen. Konkret vil der blive barberet en fjerdedel af prisen for vejtrafik og persontog over tre år. For en almindelig personbil med Brobizz vil det betyde, at en enkelttur over Storebælt nedsættes fra 228 kroner til 171 kroner frem mod 2021, og for en lastbil på mellem 10 og 20 meter vil taksten blive nedsat fra 1135 kroner til 850 kroner inklusiv moms. 

Lavere skat på aktier

  • Regeringen foreslår i sit erhvervsudspil at lempe beskatningen af aktieindkomst ved at forhøje progressionsgrænsen fra 52.900 kroner til 100.000 kroner. I dag beskattes aktieindkomst på op til 52.900 kroner med 27 procent og alt derudover med 42 procent. 
  • Efter svensk forbillede vil regeringen indføre en såkaldt aktiesparekonto, hvor almindelige danskere skal have nemmere adgang til at købe aktier med lavere beskatning end i dag. Aktiesparekontoen skal være fritaget for beskatning på afkastet. I stedet beskattes værdien af depotet med 1,25 procent årligt.
  • Reglerne for aktieløn skal lettes, foreslår regeringen. Op til 20 procent af lønnen skal kunne udbetales som medarbejderaktier i den virksomhed, medarbejderen arbejder i. I dag er det 10 procent.
  • Regeringen er klar med et investorforslag, der skal fremme den risikovillige kapital i små og mellemstore virksomheder, der ikke er noteret på børsen. Formålet er at gøre det mere attraktivt at investere i danske iværksættervirksomheder. 
  • Det skal være lettere for danskerne at gennemskue, hvad pensionsselskaberne investerer deres penge i. Regeringen vil derfor gå i dialog med Forsikring og Pension og ATP om at indgå en brancheaftale om større gennemsigtighed.

Lettere at drive virksomhed

  • Regeringen vil forlænge forskerordningen for højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. I dag kan personer på forskerordningen slippe med at betale 26 procent i skat i fem år. Regeringen vil udvide ordningen til syv år, men øge skatteprocenten til 27.
  • Regeringen vil sænke kravet til egenkapitalen i et aktieselskab fra 500.000 kroner til 400.000 kroner. Danmark ligger i forvejen højt i forhold til EU-minimumkravet og kravene i vore nabolande. 

 Det maritime Danmark

  • I forsøget på at tiltrække nye handelsskibe og udenlandske rederier vil regeringen afskaffe registreringsafgiften på handelsskibe.
  • Sømandsbeskatningen udvides til også at omfatte personale på offshoreskibe, der blandt andet betjener boreplatforme og opsætter vindmøller. Det skal gøre danske skibe mere konkurrencedygtige i forhold til udenlandske.

Ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil udgifterne på i alt 12 milliarder frem mod 2025 være fuldt finansieret inden for rammerne af finanslovsforslaget for 2018.

Det er dog først torsdag, at regeringen præsenterer sit finanslovsforslag.

Derfor kommer forslagene

Ved præsentationen onsdag fortalte erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), at regeringen med sit udspil ønsker at styrke iværksætteri og køb af aktier, fordi velstanden ifølge ministeren ikke kan tages for givet.

- Verden er i hurtig udvikling. Ikke mindst i kraft af den digitale og teknologiske udvikling. Derfor vil regeringen gerne have en stærkere aktiekultur, og så skal vi have flere danskere til at investere i virksomheder, siger Brian Mikkelsen.

I 2013 præsenterede den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre en vækstplan til samlet 92 milliarder. Blandt andet med selskabsskattelettelser.

Ved den lejlighed kaldte Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen det for "en fin lille aftale", men når VLAK-regeringens udspil "kun" løber op i 12 milliarder kroner, betyder det ikke, at det nye udspil er endnu mindre, siger Brian Mikkelsen.

Finansminister Kristian Jensen (V) er enig og betoner, at de to ikke kan sammenlignes, da det nye udspil ikke er en vækstpakke.

- Væksten er kommet i Danmark. Hvor vi i 2013 og andre år stod med en dansk økonomi, der kørte i slæbegear, og hvor vi virkelig havde svært ved at rykke os fri af krisestemningen, så er vi nu i en situation, hvor økonomien er i en helt anden form. Beskæftigelsen tordner i vejret, siger Kristian Jensen og tilføjer:

- Så det, vi har brug for, er jo ikke at sætte mere kul på økonomien på kort sigt. Det, vi har brug for, er at styrke de grundlæggende, strukturelle konkurenceegenskaber, der er bag vores virksomheder.