Mette Bock står ved sin million-fratrædelse, men er åben for at ændre ordningen

Flere partier på Christiansborg mener, at den nuværende kulturministers fratrædelsesordning i DR er alt for stor.

Kulturminister Mette Bock (LA) står ved, at hun efter sin egen frivillige opsigelse som programdirektør i DR i 2009 modtog over to millioner kroner i et fratrædelsesordning.

Det siger hun til TV 2, efter Ekstra Bladet torsdag fortalte om den nuværende kulturministers exit fra DR.

- Det er mange år siden, jeg fratrådte min stilling i DR, og jeg indtræder i en lang række af fratrådte chefer i DR, og det står jeg fuldt og helt ved, siger Mette Bock til TV 2.

Hun fremhæver, at hun var 54 år, da hun i 2011 blev valgt til Folketinget for første gang, og at hun derfor har en historie med sig.

- Og hvis der er nogle, der synes, at det er dadelværdigt (fortjener kritik, red.) i forhold til mig, så er vi jo i et frit land, og det er fuldstændig op til folk selv at vurdere, hvad de synes om det. Det er noget, der er foregået, inden jeg gik ind i politik, siger hun.

Kritik på Christiansborg

Mette Bocks gyldne håndtryk er blevet kritiseret af mange partier på Christiansborg, hvor også regeringspartneren Venstre har kaldt de mere en to millioner for en ”usædvanlig stor fratrædelsesgodtgørelse”.

TV 2 Nyhedernes Facebook-profil er der også mange danskere, som er utilfredse med beløbets størrelse.

"Det lyder som en ekstravagant ordning."

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Thursday, August 17, 2017

Sagen kommer efter en tid, hvor der igen har været fokus på høje lønninger i DR.

Senest har det skabt undren på Christiansborg, at DR’s forhenværende mediedirektør Gitte Rabøl blev ansat som mangfoldighedskonsulent til en årsløn på over to millioner kroner.

Efter længere tids medieomtale af sagen sagde Gitte Rabøl dog søndag sin stilling op.

Åbner for ændringer

Liberal Alliance og Mette Bock er selv fortalere for et slankere DR, men kulturministeren vil ikke svare direkte på, om det er god brug af licensmidler at give flere millioner kroner til personer, der selv siger op.

- Jeg har den holdning, ikke kun til DR, men også til andre statslige kulturinstitutioner, at det er i de politiske aftaler, vi regulerer rammerne. Det med at gå direkte ind i direktionslokalet eller bestyrelseslokalet, det skal vi simpelthen afholde os fra som politikere, siger Mette Bock.

Hun åbner dog for, at fratrædelsesordningerne kan komme på bordet, når partierne på Christiansborg efter nytår skal forhandle om et nyt medieforlig, der skal skal afløse det nuværende fra 2019.

- Vi skal regulere rammerne, når vi laver aftalerne, og i den daglige drift skal vi overlade det til ledelse og bestyrelse. Det betyder ikke, at vi ikke også kommer til at diskutere de her ting, og der skal måske lægges nogle andre rammer omkring det, men det rigtige tidspunkt at gøre det på, det er altså, når vi skal lave den nye medieaftale.

Kræver undersøgelse af DR

Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, sagde torsdag til TV 2, at han finder størrelsen på Mette Bocks fratrædelsesordning ”ekstravagant”.

Han vil derfor have Rigsrevisonen til at lave en uvildig undersøgelse af lønforholdene i DR.

- Det er min holdning – på baggrund af de sager, vi nu har set – at vi skal bede Rigsrevisionen om at kigge på de her ting i DR. Altså forholdene omkring ansættelser og aftrædelser og også gerne benchmarke (sammenligne, red.) dem med resten af mediemarkedet, som man jo sådan set konkurrerer med, når det gælder ansættelser, sagde han torsdag til TV 2.

Ifølge Ekstra Bladet er der politisk flertal for at bestille sådan en undersøgelse.

Flere partier på Christiansborg mener, at den nuværende kulturministers fratrædelsesordning i DR er alt for stor. Video: Morten Nielsen

Advarer mod klapjagt

Det er statsrevisorerne, der skal bestille undersøgelsen hos Rigsrevisionen, men fredag advarer statsrevisorernes formand Peder Larsen (SF) mod, at det bliver en klapjagt på ministeren.

Han mener, det er nødvendigt at få undersøgt, om der generelt er tale om overdrevent brug af offentlige midler i DR.

- Vi er som statsrevisorer forpligtet til at forvalte de offentlige midler med rettidig omhu - og det vil sige, at man ikke kaster penge efter en undersøgelse, der ikke fører ret langt, siger Peder Larsen til Ritzau og tilføjer:

 - Men hvis der er grundlag for at foretage en undersøgelse, så er jeg selvfølgelig fuldt ud med på at lave en sådan.