Hvad er kommunalvalg? Få svar på det og 11 andre almindelige spørgsmål

16x9
Valgkampen står for døren. Der er kommunalvalg til november. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Er du i tvivl om, hvad der er op og ned på kommunalvalget, så fortvivl ikke. TV 2 har sørget for svar på de 12 mest almindelige spørgsmål.

Partierne har knoklet på partiprogrammer og bakset med opstillingslister i mindst et år, men først når politikerne vender tilbage fra sommerferie, begynder valgkampen også at blive synlig for resten af os. 

Danskerne skal til stemmeurnerne til november. Men hvad er det egentlig, vi skal stemme om? Hvem er på valg? Og hvad er der på spil? 

TV 2s politiske redaktion giver her svar på alt, du behøver at vide om kommunalvalget 2017. 

Tip os

Er der noget, du mangler svar på? Så tip os gerne, så vi kan besvare dit spørgsmål i artiklen. Vi opdaterer løbende.

Skriv til TV 2s politiske reporter, Rikke Struck Westersø, på risw@tv2.dk. 

1. Hvornår er der kommunalvalg?

Tirsdag den 21. november 2017 er der kommunalvalg i alle landets 98 kommuner.

For første gang åbner valgstederne klokken 8, skriver dknyt. Det er en time tidligere end sædvanligt, men det vil også gælde ved fremtidige folketingsvalg for at undgå kø i aftentimerne. Valgstederne vil fortsat lukke klokken 20. 

2. Hvad er det for et valg? 

Faktisk er det to valg på samme dag. Danskerne skal vælge borgmestre og byrådsmedlemmer til deres kommune for de kommende fire år.

Samme dag er der regionsrådsvalg, hvor borgerne skal stemme 41 regionsrådsmedlemmer ind i hver af landets fem regioner.

3. Hvor tit er der kommunalvalg?

Der er kommunalvalg hvert fjerde år. Valget afholdes altid den tredje tirsdag i november i valgåret. 

Det seneste kommunalvalg blev afholdt 19. november 2013. 

4. Hvem kan stemme til kommunalvalg og regionsrådsvalg? 

Man har stemmeret (også kaldet valgret), hvis man er fyldt 18 år og enten er dansk statsborger eller statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge eller har boet i Danmark mindst de seneste tre år. 

Man kan stemme til kommunalvalget i den kommune, man har fast bopæl i. Det samme gælder regionsrådsvalget. 

Personer, der er gjort umyndige, kan også stemme til kommunal- og regionsrådsvalg. 

Hjemløse med dansk statsborgerskab kan også stemme. De er som regel skrevet op på listen over stemmeberettigede, kaldet valglisten, i den kommune, hvor de sidst havde en registreret adresse.

TV 2 og TV 2 Regionerne bygger sammen med Megafon og Paqle kandidattest til både kommunal- og regionsrådsvalget, som kan hjælpe med at svare på, hvem man er mest enig med.

5. Hvem kan stille op til kommunalvalg og regionsrådsvalg? 

Man kan stille op til kommunale og regionale valg, hvis man har stemmeret. 

Man skal altså være fyldt 18 år, have fast bopæl i den kommune eller region, man ønsker at stille op i, og være enten dansk statsborger eller statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge og have boet mindst de seneste tre år i Danmark. 

Der er nogle undtagelser, hvis man er tidligere straffet. Dem kan man læse om på Borger.dk.

Typisk bliver man kandidat ved at stille op for et parti. Men man kan også stille op alene eller på en borgerliste. 

6. Hvem stiller op? 

Selvom kommunalvalgkampen allerede begynder at ulme, når politikerne vender tilbage fra sommerferie, findes der endnu ikke nogen hurtig liste over, hvem der stiller op i de forskellige kommuner. 

Man kan dog se kandidaterne på mange af partiernes hjemmesider. For eksempel kan du her se byrådskandidaterne for Konservative, Alternativet og Socialdemokratiet

7. Hvor og hvordan stemmer man til kommunalvalget? 

Alle stemmeberettigede med fast bopæl får tilsendt valgkort inden valgdagen. På valgkortet står der, hvor man skal gå hen for at stemme, og hvornår valgstedet er åbent. 

Valgkortene kommer automatisk med posten senest fem dage inden valget.
Valgkortene kommer automatisk med posten senest fem dage inden valget. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

På valgdagen tager man sit valgkort med til stemmestedet og giver det til en valglistefører, som tjekker, at man har stemmeret og ikke allerede har stemt. Så får man en stemmeseddel og kan gå ind i stemmeboksen og sætte sit kryds. 

Ved valget 21. november vil man få stemmesedler til både kommunalvalget og regionsrådsvalget.   

8. Kan man brevstemme til kommunalvalget? 

Man kan brevstemme til kommunalvalget i stedet for at troppe op på afstemningstedet på valgdagen. 

Man kan for eksempel stemme på borgerservicecentrene i alle landets kommuner, på sygehuse, hvis man er indlagt, på plejehjem og i fængsler. (Se flere muligheder på Borger.dk.)

Man kan brevstemme i Danmark fra og med 10. oktober til og med fredag den 17. november.

Er man på ferie eller af anden årsag i udlandet, kan man brevstemme ved de danske ambassader eller konsulater i landet.  

Man skal medbringe legitimation, når man skal brevstemme, men man behøver ikke at tage sine valgkort med. De er kun til afstemning på valgdagen. 

Man skal sikre sig, at ens brevstemme kan nå frem, inden afstemningen begynder klokken otte på valgdagen. 

9. Hvad er forskellen på kommunalvalget og på folketingsvalget? 

Kommunalpolitikere er selvsagt tættere på borgerne end folketingspolitikere. Der er derfor tendens til, at personer er vigtigere end partier ved kommunalvalgene. Mange danskere stemmer på et parti ved folketingsvalget og stemmer så på en person fra et helt andet parti til kommunalvalget, fordi de kender vedkommende fra den lokale politiske scene.

Valgplakater må ophænges fra den fjerde lørdag inden valgdagen og skal fjernes senest otte dage efter valget.
Valgplakater må ophænges fra den fjerde lørdag inden valgdagen og skal fjernes senest otte dage efter valget. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Derfor går det også partierne markant anderledes ved kommunalvalgene end til folketingsvalgene. For eksempel har Dansk Folkeparti trods sin massive fremgang i landspolitik endnu ikke oplevet at få en borgmesterpost. Regeringspartiet Liberal Alliance har indtil videre heller ikke haft den store medvind i kommunalpolitik.

Omvendt er der i en lang række kommuner en stærk tradition for konservative borgmestre, selvom partiet efterhånden er blevet det mindste på Christiansborg med blot seks mandater i Folketinget. 

Der er som regel lidt lavere stemmeprocent ved kommunalvalgene end til folketingsvalgene. Det kan blandt andet skyldes, at langt flere kan stemme ved kommunalvalgene end til folketingsvalgene, hvor man skal være dansk statsborger.

Stemmedeltagelsen ved kommunalvalgene ligger oftest omkring 70 procent. Ved folketingsvalgene er deltagelsesprocenten lidt højere. I 2015 stemte 85,8 procent af danskerne til folketingsvalget. 

10. Hvordan er valgsystemet? 

Vælgerne stemmer på et parti eller en person. Alt efter hvordan partiets kandidater er opstillet, afgør stemmetallet, hvem der bliver valgt ind. 

Når stemmerne er talt op, skal politikerne blive enige om, hvordan de skal konstituere sig i en ny kommunalbestyrelse. Det begynder allerede på valgaftenen og trækker som regel ud på de små timer. Det kaldes 'konstitueringsnatten'. 

Daværende kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev og de andre medlemmer af de borgelige partier i København regnede på mandater i et forhandlingslokale på Københavns Rådhus til langt ud på natten efter valgaftenen i 2013.
Daværende kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev og de andre medlemmer af de borgelige partier i København regnede på mandater i et forhandlingslokale på Københavns Rådhus til langt ud på natten efter valgaftenen i 2013. Foto: Katrine Emilie Andersen / Scanpix Denmark

I nogle kommuner udvikler det sig dramatisk og kan vare flere dage, før der er en aftale på plads, og man kan udpege en borgmester. 

Kort sagt er det ikke den, der får flest stemmer, der automatisk vinder borgmesterposten. Det er - ligesom i landspolitik - den, der kan samle et flertal bag sig. Dét giver basis for alliancedannelse på tværs af traditionelle politiske venskaber og forhandlinger, hvor opbakning købes for indflydelse i form af politiske poster og løfter. 

Den nordsjællandske kommune Allerød er et af de steder, hvor det kan gå heftigt for sig, når politikerne skal konstituere sig. Ved valget i 2013 tog konstitueringen en drejning flere gange. Først efter mere end to ugers forhandlinger blev den konservative Jørgen Johansen endegyldigt udråbt til borgmester. 

11. Hvem vandt og tabte ved seneste kommunalvalg? 

Du kan se, hvordan kommunalvalget faldt ud i din kommune - og på dit valgsted - her.

Kommunalvalget i 2013 var et svidende forvarsel til rød blok om det forestående valg i 2015, hvor magtbalancen som bekendt tippede mod blå blok. 

Det blev mest brutalt for SF, der gik ni procent tilbage og mistede 224 mandater i byrådene landet over. Det udløste krisemøder i partiet, der blot få måneder senere trak sig ud af regeringen efter salget af Dong Energy til Goldman Sachs. I samme ombæring trak daværende partileder Anette Vilhelmsen sig. 

Samlet gik rød blok (S, R, SF og Ø) 4,3 procent tilbage. 

Socialdemokratiet gik lidt (1,1 procent, red.) tilbage og mistede 28 mandater. Langt mere alvorligt var det, at tilbagegangen kostede 16 borgmesterposter. 

Ved socialdemokraternes valgfest på Vega i København i 2013 måtte statsminister Helle Thorning-Schmidt erkende, at det ikke så så godt ud for partiet ude i kommunerne, som håbet.
Ved socialdemokraternes valgfest på Vega i København i 2013 måtte statsminister Helle Thorning-Schmidt erkende, at det ikke så så godt ud for partiet ude i kommunerne, som håbet. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Da konstitueringerne var landet efter valget, stod Socialdemokratiet med 33 borgmesterposter, mens Venstres byrødder kunne tage borgmesterkæden på i 48 kommuner (17 flere end efter det forrige valg, red.) og kalde sig valgets vinder. 

Set med kommunalpolitiske briller var det ikke en bragende fremgang, Venstre præsterede, men de har alligevel åndet lettede op dagen derpå i Løkkes parti. De havde forventet langt værre. 

Partiformanden blev nemlig ganske kort før valget beskyldt for misbrug af offentlige støttepenge i forbindelse med GGGI-sagen, der blandt andet endte med, at daværende udviklingsminister Christian Friis Bach (R) trak sig fra sin post. 

Igennem hele valgkampen var det store spørgsmål derfor, hvor meget partiformandens møgsag ville dryppe på V-kandidaterne i landets kommuner. 

Under debatten om GGGI-sagen holdt V-formand Lars Løkke Rasmussen en måned før kommunalvalget et pressemøde, hvor han svarede på spørgsmål om sine rejser for organisationen uafbrudt i tre timer.
Under debatten om GGGI-sagen holdt V-formand Lars Løkke Rasmussen en måned før kommunalvalget et pressemøde, hvor han svarede på spørgsmål om sine rejser for organisationen uafbrudt i tre timer. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Men igen: I kommunalpolitik handler det mere om personer end om partier. Og vælgerne straffede tilsyneladende ikke deres lokale kandidater for formandens problemer, selvom Venstres fremgang måske havde været større, hvis sagen ikke var dukket op. 

Enhedslisten og Dansk Folkeparti var blandt valgets store vindere. Begge partier fik deres "kommunale gennembrud", lød det fra politisk kommentator Hans Engell. 

- Hver især har de igennem længere tid haft stor indflydelse på Christiansborg, men med kommunalvalget brager de også ind i kommunalpolitik, hvor de ellers tidligere har været politiske dværge, sagde han til TV 2.

12. Hvad er der på spil? 

I forhold til landspolitik betragtes kommunalvalg som en slags midtvejsvalg. Christiansborgpolitikerne er ikke selv på valg, men holder alligevel vejret og håber på lokal fremgang, der kan smitte af på det forestående folketingsvalg eller indikere, hvilken vej vinden blæser.

Ifølge de seneste meningsmålinger er Socialdemokratiet fortsat størst på landsplan, mens Venstre - efter længere tids aftagende opbakning - er ved at genvinde terræn. Ved den seneste Megafonmåling for TV 2 og Politiken i slutningen af juni havde regeringspartiet den største vælgeropbakning siden valget i 2015.

For Venstre er der 48 borgmesterposter, der skal forsvares. Og de store partier vil kæmpe for at vinde landets store byer. 

Borgmesteren er den største politiske profil i enhver kommune, og den store synlighed vil oftest kaste flere personlige stemmer af sig, der kan trække ekstra mandater med ind i kommunalbestyrelsen for partiet. 

Landets fire største byer - København, Aarhus, Odense og Aalborg - er på socialdemokratiske hænder, og S-borgmestrene forventes at blive genvalgt. Der er dog en helt ny situation i Odense, hvor borgmesterveteranen, den 67-årige Anker Boye (S), forlod politik ved årsskiftet for at overlade posten til den yngre partifælle Peter Rahbæk Juhl, så han kunne nå at blive kørt i stilling til valget.

Kampen om borgmesterposten kommer formentlig til at stå mellem Peter Rahbæk Juhl og Venstres rådmand Jane Jegind. Men tidligere har både Konservative og Radikale Venstre været ved at snuppe borgmesterkæden, så intet er givet på forhånd i Odense. 

Kilde: Borger.dk, KL, KMD Valg, Altinget, Wikipedia, Pio Pio, Ritzau.