Antallet af ikke-vestlige på kontanthjælp stiger

Ifølge lederen af den sociale boligindsats i Mjølnerparken har de ikke-vestlige indvandrere vænnet sig til livet på kontanthjælp.

Mens der er kommet færre på kontanthjælp blandt stort set alle andre grupper i samfundet, så går det den forkerte vej for gruppen af ikke-vestlige indvandrere. Her er andelen, der modtager kontanthjælp, steget til knap 18 procent (17,7) på fem år ifølge Danmarks Statistik.

I 2012 var andelen 12,6 procent. I 2015 var andelen 16,4 procent og sidste år var andelen 17,7 procent. Udviklingen går altså den forkerte vej.

Samtidig viser et svar fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, at 85 procent af de københavnske ægtepar, hvor begge modtager kontanthjælp, er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere.

En livsstil at være på kontanthjælp

Ifølge Eskild Dahl Pedersen, der er leder af den boligsociale indsats i Mjølnerparken på Nørrebro i København, er det blevet en livsstil for nogle borgere at leve af offentlige ydelser. Han mener ikke, at det er lykkedes samfundet at få de ikke-vestlige borgere til at forstå, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse.

- For os andre er det en midlertidig ydelse for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men for folk, der er kommet hertil og har modtaget kontanthjælp i årtier, bliver det en månedlig 'semi-pension', siger Eskild Dahl Pedersen.

Andel ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp

  • 2012: 12, 6 procent
  • 2013: 14,0 procent
  • 2014: 15, 1 procent
  • 2015: 16, 4 procent
  • 2016: 17, 7 procent

Kilde: Danmarks Statistik

Han forklarer, at der er tale om en hel industri, som godt nok kun består af nogle få tusinde mennesker, men som har fundet sig til rette med livet på kontanthjælp.

- Isoleret set er det ikke noget kæmpe problem, men fremskriver vi det 10 eller 15 år, bliver udfordringen for København de børn, som vokser op og tager livsstilen og teknikkerne til sig.

Blev mødt af en 'pas dig selv'-kultur

Ifølge Eskild Dahl Pedersen tager mange af beboerne i Mjølnerparken kontanthjælpen for givet, fordi mange af de omkring 2000 beboere kom til landet omkring 1990, hvor Danmark stort set blot kunne tilbyde kontanthjælp og ellers en 'pas dig selv derhjemme'-kultur.

I de følgende år fandt de ikke-vestlige indvandrere ud af at gevinstoptimere ved at kombinere de forskellige former for understøttelse.

- Når man er på overførselsindkomst, får man tilskud til briller og tandlæge, og børnene får friplads i institutionen. En familie på fem, seks eller syv personer kan få en rimeligt god økonomi, og man kan trække ret gode services uden at gå på arbejde, siger Eskild Dahl Pedersen.

Han foreslår, at man fjerner kontanthjælpen og i stedet giver borgerne et retskrav på job og uddannelse. Kun på den måde kan man lære familierne, at penge ikke er noget, man får, men noget, man tjener.

I Mjølnerparken forsøger man i samarbejde med den selvejende institution 'Frigg' at give beboerne kompetencerne til at træde ud på arbejdsmarkedet.

- Det vil måske tage et årti at få hjulpet alle herude, men den gode historie er, at vi kan se, at det er muligt at løse denne opgave, siger Eskild Dahl Pedersen.

Enhedslisten: Integrationsydelsen har ikke virket

Enhedslistens fungerende ordfører, Søren Søndergaard, mener, at den høje procentdel af ikke-vestlige på kontanthjælp vidner om, at politiske tiltag som integrationsydelsen, der er på niveau med SU, har slået fejl.

- Det viser tydeligt, at integrationsydelsen ikke har virket. Løsningen er en fortsat indsats for at opkvalificere indvandrere til det danske arbejdsmarked.

Han mener samtidig, at det er vigtigt ikke at blæse tallene ud af proportioner.

- Andelen stiger, ja. Men ser man på efterkommerne alene, så stiger deres beskæftigelse faktisk rigtig meget. Det er værd at notere sig i den her debat, siger Søren Søndergaard.

Fungerende politisk ordfører for Venstre Louise Schack Elholm erkender, at regeringen har en svær integrationsopgave foran sig.

- Den her gruppe er svær at få i beskæftigelse. En af de vigtige indsatser, vi i regeringen har lavet, er blandt andet, at nytilkomne flygtninge skal erklæres arbejdsparate, samt indførelsen af kontanthjælpsloftet.

Selvom andelen af kontanthjælpsmodtagere stiger blandt ikke-vestlige indvandrere, så viser tal fra Danmarks Statistik også, at beskæftigelsen steg markant fra 2015-2016 for de ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, som har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de sidste otte år.

I 2015 fandt under én procent af gruppen hver måned et arbejde, og denne andel var steget til mere end to procent ved udgangen af 2016.