BLOG: Lise Nørgaard er kendt for 'Matador' - måske vil hun også huskes for Afrika-udtalelser

16x9
Skål og tillykke med de 100 år! Men mange mener, at der ikke er meget at råbe hurra for efter Lise Nørgaards udtalelser om afrikanere i anledningen af hendes store runde dag. Foto: Martin Sylvest / Scanpix Denmark

BLOG: Forfatteren regner med, at afrikanerne til sidst ender med at aflive sig selv – ligesom lemminger.

Forleden blev Lise Nørgaard 100 år og blev selvfølgelig interviewet i anledningen. Således også af Radio 24Syv, hvor hun kom med nogle opsigtsvækkende udtalelser om afrikanere – sådan helt generelt.

I det næsten timelange interview skulle Nørgaard tale om det, hun ser som den største udfordring i verden lige nu. Det var der, hvor sammenligningen med lemminger kom ind.

Lemminger er en lille gnaver, der er i familie med rotter og marsvin. Den lever oppe nord på, i Skandinavien og i Rusland.  Sommetider bevæger de sig i store flokke i søgen efter føde. Det ender ikke sjældent med, at de fleste af dem dør, når de for eksempel ryger ud over en klippe.

Deraf begrebet lemminge-mentalitet. Altså folk, der blindt følger flokken uanset konsekvenserne.

Hun mener, at det er det samme, der sker i Afrika, som der sker for lemminger. 

– Det er bare mennesker, det er ikke lemminger, siger hun.

Naturen skal nok ordne problemet

Matador-forfatteren regner med, at naturen af sig selv ordner problemet.

- Der har været forskellige forsøg på at aflive dem fra naturens hånd, og der skal nok komme en til. Dernede vil der på et eller andet tidspunkt uundgåeligt ske en udryddelse af befolkningerne på stedet, så de holder op med at vandre, siger Lise Nørgaard.

Der er ingen tvivl om, at migrationen fra Afrika mod Europa er et kæmpe problem. Det har Lise Nørgaard helt ret i, og det kan også vise sig at være en af de største udfordringer, som vi står over for.  Men det er samtidig et problem, vi selv har været med til at skabe. Med streg under ”været med til”, for vi er selvfølgelig ikke alene med ansvaret.

Vi har i mange år både givet og taget. Vi har givet milliarder i bistandshjælp. Noget af det har virket, andet har ikke. Og vi har taget fra dem, når vi for eksempel har opført toldmure, som har forhindret afrikanerne i at sælge deres varer til en anstændig pris, som de kan leve for. Det har vi gjort for at beskytte vores egne producenter.

Der er ikke noget quick fix

Nu har vi stået med migrations-problemet i nogle år, og der er ikke noget quick fix. Det vil tage mange år, før afrikanerne sådan generelt har det godt nok til at ville blive, hvor de er født og opvokset, sådan som flertallet af alle mennesker helst vil. En del af den danske bistandspolitik går ud på netop det.

Men vi vil blive ved med at se tragiske drukneulykker på Middelhavet, når afrikanere i overfyldte gummibåde sætter kursen mod det forjættede kontinent.

Ikke alle, der stævner ud fra den libyske kyst, er stakler, der ikke kan tjene til dagen og vejen. Der er lykkeriddere imellem, som øjner en chance. Men lige meget hvem de er, så er sammenligningen med lemminger uanstændig.

Men kan skrive doktor-afhandlinger om vesterlændingenes mishandling af det afrikanske kontinent gennem flere århundreder op til vores tid: Slavehandlen, plyndringerne af deres råstoffer, de fuldstændigt vilkårlige grænsedragninger i begyndelsen af forrige århundrede, der ikke tog hensyn til hverken stammer eller noget som helst, klimaforandringer og vores handelsbarrierer - bare for at nævne noget.

Hvad skal man kalde os? Barbarer?

Lise Nørgaard er jo normalt knivskarp og med 100 år på bagen burde hun også være gammel nok til at kunne huske nogle af forklaringerne på elendighederne i Afrika.

Hun bliver da også spurgt, om ikke vi selv er en del af problemet, når man ser på konsekvenserne af klimaforandringerne.

- Det er jo naturen. Nu er den ved at aflive folk. Nu vil naturen, mener jeg med tanke på lemmingerne, prøve at aflive så mange som muligt. Det er den eneste regulator, man har, lyder svaret.

Forargelse og overbærenhed på de sociale medier

Lise Nørgaards udtalelser er ikke gået upåagtet hen. På de sociale medier har der været både forargelse og overbærenhed med den 100-år gamle dames udtalelser.

En skriver for eksempel på Facebook:

- Jeg synes egentlig, det er lidt synd for Lise Nørgaard. Det må være ligesom at have løbet næsten et helt maraton, og så snuble noget så eftertrykkeligt kort før målstregen. Hendes udtalelser om afrikanere i et radiointerview i forbindelse med sin 100-års fødselsdag er helt formørkede. Undrer mig faktisk, at respekterede danske medier ikke har valgt at forbigå dem i tavshed.

En anden skriver:

- Set med mine øjne ændrer billedet sig væsentligt af LN. Hun er kendt og elsket af mange for sin direkte facon, men her går hun langt over stregen. Ubehageligt menneskesyn.

I anledning af fødselsdagen har Nørgaard i et andet interview sagt, at hun er lidt ked af kun at være kendt som hende, der skrev Matador. Fordi hun har begået så meget andet, som hun siger.

Måske har hun med sit syn på afrikanere begået noget, som hun også vil blive husket for.