Bredbåndspenge skulle gå til udkantsdanmark - men selv Amalienborg kan søge

Flere af partierne bag aftalen vil have ministeren til at lave den om. På kortet kan du se, at husstande i Københavnsområdet har fået støtte.

Det var planen at sikre bedre internet i udkantsdanmark, da et flertal i Folketinget afsatte sidste år 200 millioner kroner til en bredbåndspulje.

Men en gennemgang, Ingeniøren har foretaget, viser nu, at det langt fra kun er bredbåndsprojekter i yderområderne, der har fået tilskud.

Projekter i Region Hovedstaden fik eksempelvis 15 af de 80 millioner kroner, der blev fordelt på landsplan i 2016. Og af de 15 millioner gik tre millioner kroner til et projekt nær Utterslev Mose i København.

Her kan du se de 31 projekter, der fik tilskud i 2016.

Her har staten givet tilskud til bredbånd

- Det er pilskævt

Det er danskere, der ikke kan købe sig til en internetforbindelsen højere end 10/2 Mbit/s, der kan søge. Men et kort fra Energistyrelsen viser, at mange husstande - også i København - har en forbindelse, der er langsommere end det.

For eksempel fremgår det af kortet, at adresser på Amalienborg Slotsplads i København har adgang til en forbindelse på maksimalt 5/1 Mbit/s, og dermed kan der i princippet søges her. Det samme gælder også adresser på Christiansborg og i Tivoli.

Socialdemokratiets Landdistrikts- og øordfører, Magnus Heunicke, er utilfreds med fordelingen.

- Det er pilskævt. Det her blev solgt som et stort løft til vores landdistrikter. Nu skulle man kunne bo i små landsbyer, arbejde og gå på internettet, og så viser det sig, at man har brugt en stor, stor del af pengene i vores storbyer og i Storkøbenhavn, siger Magnus Heunicke til TV 2.

Dansk Folkepartis teleordfører, Jan Rytkjær Callesen, havde regnet med en anden fordeling.

- Da vi gik med i aftalen, havde vi egentlig forventet, at pengene kom lidt længere ud på landet. Vi ville jo godt have været ude og fange den sidste mand, der bor ude i kanten eller helt ude ved vandet, så han også kunne få en god bredbåndsforbindelse, siger Jan Rytkjær Callesen til TV 2.

Svært at komme i betragtning med langt mellem husene

31 ud af de i alt 174 ansøgende projekter i 2016 fik støtte. Noget af forklaringen på fordelingen skal findes i de fem kriterier, som partierne bag aftalen (V, LA, K, S, DF, R og SF), har valgt.

De fem kriterier

- Andel af husstande i området, der deltager.

- Andel af husstande med særligt dårligt internet (maks. 5/1 Mbps), der deltager.

- Projektets størrelse.

- Totalpris pr. adresse.

- Andel af egenbetaling (mindst 2.000 kr. pr. adresse).

Kilde: Ingeniøren

Dem fem kriterier er andel husstande i området, der deltager, andel af husstande med særligt dårligt internet (maksimalt 5/1 Mbit/s), projektets størrelse, totalpris per adresse og andel af egenbetaling.

Kriterierne betyder blandt andet, at det kan være svært for områder på eksempelvis Langeland med langt mellem husene at komme i betragtning.

Derfor er der også dele af Danmark, hvorfra der stort set ikke er blevet søgt, viser Energi- Forsynings- og Klimaministeriets opgørelse over ansøgninger i 2016. Således kom der slet ingen fra Langeland og kun 18 fra hele Region Nordjylland.

Brancheforeningen Dansk Energi organiserer de energiselskaber, der i mange tilfælde står for projekterne. Til Ingeniøren foreslår brancechef for teleområdet, Thomas Woldiderich, et sjette kriterium for at sikre, at flere i yderområderne får glæde af støtten.

- Befolkningstæthed kunne også godt være et kriterium, så tilskuddene blev målrettet landdistrikter. På den måde kunne man sikkert barbere antallet af adresser ned, siger han til Ingeniøren.

Regeringen må rette op

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er med i aftalen og har derfor også været med til at forhandle kriterierne på plads. Men de mener begge, at det er regerigen, der må sørge for at få rettet op.

Ingen af dem forstår, hvorfor villaer tæt ved Utterslev Mose i København samlet har fået tre millioner kroner i tilskud og siger, at det må være rentabelt for internetudbyderne at etablere hurtigt internet her, uden staten skal spæde til. 

Over for Ingeniøren afviser Eva Birgitte Bisgaard, der er vicedirektør hos Yousee, der har stået for projektet, ikke, at det kunne have været gennemført på almindelige markedsvilkår. Hun understreger dog, at det er vigtigt for Yousee, at selskabets investering kommer hjem igen i form af nok betalende kunder.

I et interview med TV 2 sidste år sagde Energi- Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at puljen er målrettet områder som Langeland og andre udkantsområder, men erkendte, at alle ikke kan hjælpes. TV 2 arbejder på at få en ny kommentar fra ministeren.

Med 80 millioner kroner uddelt er der 120 millioner tilbage i bredbåndspuljen. I 2017, 2018 og 2019 vil der blive fordelt 40 millioner kroner årligt.