Kattemad og skyllemiddel kører af sig selv: - Vi skal finde en form med plads til det hele

Hvad gør vi, når robotterne kommer? Det skal Regeringens nye 'Disruptionråd' drøfte i disse dage, når det tegner rammerne for fremtidens arbejdsmarked

Robotterne er nederst i hierakiet på Coops lager i Albertslund.

Egentlig har de førerløse trucks forkørselsret, men robotter kan hverken brokke sig eller bære nag, så det er nemmere at lave en fræk overhaling på en robot end på en kollega. Og man ved, at de holder tilbage, for sådan er de programmeret. 

De førerløse trucks er blevet hverdag her. De fragter trofast - og lidt spøgelsesagtigt - paller med kattemad, skyllemiddel og sodavand rundt med seks-otte kilometer i timen.

Et andet sted i bygningen vasker en orange-rød maskine med påmalede øjne og et smil gulvet. Og statsministeren scanner og betaler en drikkeyoghurt alene ved brug af sin mobiltelefon for at prøve et nyt system, der måske en dag vil afløse kassedamer i dagligvarebutikker. 

Tanken er ikke, at det skal være slut med kassedamer. Det er snarere, at selvbetjening kan være alternativet til butikslukninger i tyndt befolkede områder. 

Det er det her, han mener, Lars Løkke Rasmussen (V), når han snakker om "disruption". Når ny teknologi betyder, at vi må ændre måden, vi gør ting på - eller måske ligefrem gør mennesker overflødige.

Som når robotteknologi kan løse plejeopgaver, eller når Airbnb pludselig presser hoteldrift. Hvad gør vi så? 

Ny teknologi og arbejdspladser

Det er det, det såkaldte 'Disruptionråd' skal snakke om, når det samles for første gang mandag og tirsdag i denne uge.

- Vi står overfor en udvikling, for eksempel i detailhandlen, hvor vi vil kunne se en masse jobs forsvinder. Allerede med den kendte teknologi vil man jo kunne køre Coops lagersystemer med halvdelen af de medarbejdere, man har i dag. Vi skal finde en form, hvor vi tager den teknologi ind, samtidig med at vi sikrer arbejdspladser, siger Lars Løkke. 

- Det kræver mange ting som efter- og videreuddannelse og de vilkår, vi giver virksomheder for at ibrugtage ny teknologi. Dem, der går forrest med ny teknologi, er dem, der overlever og sikrer arbejdspladser, og det er jo det, det her går ud på, siger statsministeren, mens de førerløse trucks bipper og bakker i baggrunden. 

Rådet er et af VLAK-regeringens store prestigeprojekter, der var en del af regeringsgrundlaget. 

32 medlemmer fra A.P. Møller Mærsk, Lego og Danish Crown over arbejdsmarkedets parter som LO, HK og andre forkortelser samt eksperter, ministre og en enkelt Hella Joof skal analysere og komme med forslag til, hvordan Danmark bedst griber mulighederne i den teknologiske udvikling og skaber fremtidens arbejdsmarked.

Rådet skal både bidrage til debat om fremtidens arbejdsmarked i befolkningen og rådgive regeringen. Det har frem til udgangen af næste år til dén opgave.

Frygter ikke robotterne

Tilbage på Coop lyder folkene på lageret ikke til at være bange for, at robotterne kommer og tager deres arbejde. Det bliver bare anderledes. For eksempel gik Lone Hauritz rundt med små skilte, pen og papir før i tiden. Nu registrerer hun varerne med en scanner, når truckførerne læsser dem af. 

På scanneren kan hun også kalde ordren frem, så hun kan se, om alt er, som det skal være. Og den fortæller selv, hvis hun har scannet for meget eller for lidt ind. 

- Nu går man rundt med en scanner og scanner på stregkoder. Det er i sig selv en stor ting. Det kommer jo frem og fortæller hele tiden, hvis der er noget galt. Du kan hele tiden følge med på scanneren, så du er fri for at gå hen på kontoret og kigge på computeren for at se, er den nu god nok, fortæller hun. 

Der er blevet introduceret mange nye ting, siden hun begyndte på lageret i 1998. Nogle gange har hun tænkt sit om det nye, men for det meste har forandringerne været gode. 

Selvom robotterne efterhånden kan det samme, som hun kan, frygter hun ikke, at hun en dag bliver gjort arbejdsløs af den grund.

 - Nej, det gør jeg faktisk ikke. Så skulle det hele blive robotstyret, men det tror jeg ikke på. Det er er jeg ikke så nervøs for. Det tager jeg stille og roligt, siger Lone Hauritz og får medhold af nogle af kollegerne: 

- Nej, vi er jo glade for, at vi har en gaffeltruck, ellers havde vi jo mange paller at læsse. Noget af det letter os jo i det daglige, siger én og berører dermed en anden central grund til, at statsministeren gør så stort et nummer ud af disruption: Lagerarbejde er voldsomt nedslidende. Og en dårlig ryg er dyr. Både for arbejdsgiveren, samfundet og naturligvis for den, der skal bære rundt på den.

- Vi kan undgå nedslidning

Det handler altså både om at sikre, at danske virksomheder er med på noderne og dermed konkurrencedygtige, men også om at indrette arbejdsmarkedet, så færre bliver slidt ned. 

- Danmarks historie er rig på den her type omstillinger. Jeg tror ikke, der er nogen, der går og drømmer sig tilbage til dengang, vi alle arbejdede i landbruget med hårdt fysisk arbejde, blev slidt ned og døde alt for unge, siger Lars Løkke og uddyber pointen med det hele: 

- Den her teknologi har en masse godt i sig. Vi kan undgå nedslidning, monotone gentagne bevægelser. Der er rigtig meget godt i det. Men der er selvfølgelig også nogle jobfunktioner, der forsvinder, erkender han.

- Så skal vi opfinde nogle nye. Det er jo det, det hele handler om: Hvordan griber vi fremtiden, så vi får alle gevinsterne uden at slås med risikoen, som selvfølgelig er, at hvis man er uddannet til at køre truck, og de bliver pludselig bliver førerløse, hvad skal man så? Så skal man selvfølgelig lave noget andet. Så skal man efteruddannes, så man kan løse en anden jobfunktion.

Hos Coop tror de, at den nye teknologi vil udrydde visse jobtyper, der er opslidende og ikke særlig eftertragtede, og skabe nye jobs, der forhåbentlig er sjovere.

Indtil videre er det stadig menneskene, der bestemmer på lageret.