Kritik af kinesisk panda-gave til Danmark: - Vi har været søde over for et diktatur

Udveksling af pandaer er en gammel tradition, der blandt andet blev brugt under den kolde krig. Ifølge Løkke hjælper det ikke at vende Kina ryggen.

Når Danmark næste år efter planen modtager de to kinesiske pandaer Mao Sun og He Xing, er det udtryk for, at vi har underkastet os et kommunisitisk diktatur.

Det mener Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, på dagen, hvor Lars Løkke Rasmussen er i Kina for blandt andet at besøge de to nye beboere i Københavns Zoo.

- Det er bekymrende, fordi vi får dem til låns på den baggrund, at vi har gjort noget, der tilfredsstiller dem, og det bryder jeg mig ikke om. Vi får dem, fordi vi set med et kommunistisk diktaturs øjne har været en sød dreng, og det synes jeg er helt uantageligt, siger Søren Espersen til TV 2.

Zoos nye pandastjerner ankommer i 2018

Zoologisk Have forventer, at de to pandaer - en han og en hun - ankommer til Zoo i slutningen af 2018.

- De to pandaer bliver ikke placeret i et tilfældigt bur i Zoo. Der bygges et helt nyt anlæg til dem, som den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels, BIG Architects, og Schønherr Landskabsarkitekter står for.

- Det nye anlæg skal erstatte det gamle elefanthus, der har stået tomt siden 2008.

- Pandaanlægget skal stå færdigbygget i slutningen af 2018 og kommer til at koste 125-150 millioner kroner.

- Dyrepassere fra Zoo har været på adskillige studieture i Kina for at lære, hvordan man passer dem.

Kun få lande får kinesiske pandaer

At Lars Løkke Rasmussen under sit besøg i Kina vælger at besøge pandaer kan umiddelbart virke besynderligt.

Men pandaerne har en stor symbolsk betydning for kineserne, og ifølge flere internationale forskere, Politiken har talt med, er udlånet af dem en del af en klar politisk og handelsmæssig strategi, hvor gode partnere bliver belønnet.

Danmark bliver det kun 14. land i verden, som får pandaer i en zoo. Men ifølge Søren Espersen sker det på en kedelig baggrund.

Det er velkendt at Kina bruger pandaer til at belønne ukritiske samarbejdspartnere. Det er pinligt for Danmark at være i den kategori

Nikolaj Villumsen, udenrigsordfører hos Enhedslisten

Han mener, at det hele begyndte, da der i 2009 blev udarbejdet en skriftlig diplomatisk erklæring – en såkaldt verbalnote – hvor regeringen fastslog, at Danmark ”modsætter sig Tibets uafhængighed”.

Erklæringen blev ifølge Politiken udarbejdet kort tid efter, at Lars Løkke Rasmussen havde gjort Danmark voldsomt upopulær i Kina efter at have haft tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama, på besøg.

Siden kom den omdiskuterede sag, hvor politiet under et kinesisk statsbesøg i 2012 fjernede Tibet-demonstranter.

- Det her drejer sig om danske forhold. Det er danske demonstranter, der ikke må vise utilfredshed, og vi er tvunget til at skrive under på en verbalnote, hvor vi tager afstand fra Tibet. Det er to ting, vi har gjort op med, og det er kineserne meget begejstrede for, siger Søren Espersen.

- Pinligt for Danmark

Hos Enhedslisten mener udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, også, at pandaerne er et tegn på, at Danmark har givet efter.

Han siger, at den danske regering har lagt sig fladt ned og kun tør tale om menneskerettigheder bag lukkede døre, hvor ingen hører det. Ifølge ham er den danske tilgang til Kina meget ”følagtig”.

- Det er velkendt, at Kina bruger pandaer til at belønne ukritiske samarbejdspartnere. Det er pinligt for Danmark at være i den kategori. Vi bør stå vagt om menneskerettighederne, siger Nikolaj Villumsen til TV 2.

Løkke svarer igen: En blind kan se forskel

TV 2 er med på Lars Løkke Rasmussens besøg i Kina, og efter statsministeren tirsdag besøgte Chengdu Panda Base, hvor Mao Sun og He Xing bor nu, spurgte vi ham, hvad han mener om kritikken.

- En blind kan se, at der forskel på Danmark og Kina målt på alle parametre, og vi skal jo ikke give køb på det land, vi er. Jeg syntes, det er en god varetagelse af Danmarks interesser, at vi orienterer os mod resten af verden. At forestille sig, at vi ikke søgte en relation til Kina, ville jeg synes, ville være en tåbelighed, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2 og fortsætter:

- Verden bliver ikke bedre af, at vi vender ryggen til den. Verden bliver bedre af, at vi søger relationer.

En ældgammel tradition

Traditionen med at give dyr i gave går langt tilbage. Pandaen har aldrig levet i andre lande end Kina, så den var en eksotisk gave at give til statsoverhoveder, der så kunne vise bjørnene frem til måbende gæster.

Det første kendte eksempel på diplomatiske udveksling af pandaer fandt sted tilbage i Tang-dynastiet, hvor kejserinde Wu Zetian (år 625 – 705) sendte et par pandaer til den japanske kejser.

Og kineserne er ikke de eneste, der benyttet sig af dyr som bløde diplomater. I 1400-tallets Firenze fik bykongen Lorenzo de' Medici foræret noget så eksotisk som en giraf af en egyptisk sultan, der håbede at gøre forretning med de rige, italienske købmænd. Giraffen overlevede dog ikke længe, og der skulle gå flere hundrede år, før der igen kom giraffer til Europa.

Mere levedygtigt har pandadiplomatiet vist sig at være. Det mest kendte moderne eksempel er fra 70’erne, der kom i stand under USA’s daværende præsident Richard Nixons historiske besøg i Beijing i 1972.

Ling-Ling og Hsing-Hsing, som de to pandaer hed, var symbolet på, at årtiers kold luft mellem USA og Kina var begyndte at varme op, og at en vigtig ny alliance blev formet, da kineserne lagde afstand til medkommunisterne i Sovjetunionen og i stedet begyndte at orientere sig mod USA.

At pandaerne så samtidig var mere nuttede end en gennemsnitlig diplomat gjorde heller ikke noget: I henholdsvis 20 og 25 år var de to pandaer store tilløbsstykker for den zoologiske have i Washington, der til gengæld forærede kineserne to moskusokser.