Stop med at udhule vores folkeskole

16x9
Vi er 80 procent af danskerne, der sender vores børn i folkeskolen hver dag. Som forældre har vi krav på, at den ansvarlige minister fortæller os sandheden om de nedskæringer, hun står for, skriver Magnus Heunicke. Foto: Scanpix

I går aftes sad jeg med vores ældste datter og lavede lektier. Hun går i 5. klasse i folkeskolen, og hendes dygtige lærere og søde klassekammerater fylder meget i hendes liv. Vi er 80 procent af danskerne, der sender vores børn i folkeskolen hver dag. Som forældre har vi krav på, at den ansvarlige minister fortæller os sandheden om de nedskæringer, hun står for.

Desværre ser det ud til, at Liberal Alliances undervisningsminister Merete Riisager prøver at fylde os med usandheder om hendes politik. Se bare her:

I et stort anlagt interview i Berlingske, forklarer hun, at der i hendes regnestykke ikke er sket en økonomisk udhuling af folkeskolen i forhold til privatskolerne.

Men det er en lodret usandhed om regeringens egen politik. For ved de sidste to finanslove har regeringen efter krav fra netop Liberal Alliance skruet voldsomt op for støtten til privatskolerne. Første gang kostede det 120 millioner om året. Den pris steg før jul til 254 millioner kroner. Altså en kvart milliard kroner, som Liberal Alliance hælder i privatskolerne, mens der er sparerunder i folkeskolen. Det ville ærlig talt klæde undervisningsministeren at stå ved sin politik frem for at forsøge at bilde os noget andet ind.

Men prøv at se, hvordan hun svarer på Berlingskes ellers ret præcise spørgsmål:

Berlingske: Mange lærere vil måske mene, at der er sket en udhuling af folkeskolen til fordel for privatskolen. Er det ikke også en del af problemet?

»Der er ikke sket en udhuling. Der er sket det, at mange forældre fravælger folkeskolen. Men rent økonomisk er der jo ikke sket en udhuling af folkeskolen,« siger Merete Riisager.

Det regnestykke tror jeg ikke, min datter ville komme igennem med i hendes 5. klasses matematik.

Men i øvrigt er folkeskolens økonomi faktisk slet ikke noget, man bestemmer som undervisningsminister, forsvarede Merete Riisager sig med på et kritisk samråd i folketinget i går.

Ok, jeg foreslår at vi tager undervisningsministeren på ordet. Lad os se på, hvad regeringens politik er for den kommunale velfærd. I regeringsgrundlaget står, at regeringen vil have en økonomisk lavvækst på kun 0,3 procent om året i en tid med flere ældre og flere børn i skolealderen, som tilsammen betyder, at der i 2025 vil være tale om en samlet besparelse på den offentlige velfærd på 14 milliarder kroner i forhold til, hvis man lod pengene følge de mennesker, der har brug for ældrepleje og undervisning.

Altså har vi det: Folkeskolens økonomi bliver udhulet. I stedet forhøjer VLAK-regeringen tilskuddet til privatskolerne med 254 millioner kroner om året.

Uligheden skal vokse

Nu har vi 10 år i træk set, at der år for år er færre elever i folkeskolen. Mens privatskolerne vokser. Det får privatskolerne markant bedre økonomi til nu. Og som om det ikke var nok: Liberal Alliance har netop præsenteret et mål om at hæve tilskuddet til privatskolerne med yderligere mindst 200 millioner kroner. Om året. Og selv i regeringsgrundlaget står der direkte: ”Tilskuddet til de frie grundskoler er hævet både på finansloven for 2016 og efterfølgende finansloven for 2017. Regeringen ønsker at hæve tilskuddet yderligere.”

Så kan det vist ikke siges tydeligere. Uligheden skal vokse, hvis det står til regeringen. Det ville ærlig talt klæde undervisningsministeren at stå ved sin politik. For den får alvorlige konsekvenser for vores folkeskole.

Det ved Niels Egelund, der er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Han advarer imod at styrke de private skoler på bekostning af folkeskolen.

– Det er virkelig et liberalt islæt, der er kommet der. Man kan sige, at det ikke betyder ret meget i kroner og øre for den enkelte forældre, at man nu skal betale lidt mindre for en plads på en friskole, men set i en samfundsmæssig sammenhæng er det uhensigtsmæssigt, at man på den måde støtter de private skoler, som jo "stjæler" mange af de ressourcestærke børn og forældre, siger Niels Egelund til Arbejderen.Han mener, at vi ved at få skabt et såkaldt A- og B-hold allerede fra grundskolen.

– 16,6 procent går i privatskole – der har vi A-holdet. Og så er der dem, der bliver tilbage i folkeskolen – det er så B-holdet, påpeger professoren.

Vi ved det godt

Det ved vi jo godt, os der har børn i folkeskolen og kommer der i hverdagen. Os, der taler med vores børns lærere og de andre forældre. Os, der modsat den nuværende undervisningsminister faktisk holder af folkeskolen og ikke vil skære ned på vores børns uddannelse.

Det er efterhånden en noget skizofren oplevelse at sammenligne Riisagers udtalelser med den hverdag, vi møder.

Når vi kan se, at der skal spares på vikarer, siger den ansvarlige minister, at ”det er vigtigt, at man faktisk har en læreruddannelse eller tilsvarende, hvis man står bag katederet og har ansvaret”. Jo tak, det lyder da fint. Men når der ikke er penge til det på grund af ministerens egen politik, hvad kan vores børn så bruge ministerens flotte ord til?

Jeg elsker at være forælder i den danske folkeskole. For jeg synes, folkeskolen er en af de smukkeste idéer i det danske samfund.

Prøv engang at sige navnet højt: Folkeskolen. En skole for hele folket, hvor vores børn bliver dygtige og udvikler sig sammen. Det er da fantastisk. Jeg må indrømme, at jeg har haft tårer i øjenkrogen, når vores børn er startet i skolen. Over at se dem med skoletasker på ryggen og spidsede blyanter parate til at lære, lege, opdage og udvikles.

Derfor er det ærgerligt som forældre at opleve, at vi nu har en undervisningsminister i Danmark, der så entydigt vil udhule folkeskolen og forringe økonomien.

Taler folkeskolen ned

En ting er, at hun nægter at stå ved sin egen politik. Noget andet er de ord, hun bruger, når hun beskriver vores folkeskole.

Ifølge undervisningsministern skyldes det, at så mange har valgt privatskole, nemlig at privatskoler i modsætning til folkeskolen er skoler ”hvor der er en ansvarlig skoleleder, hvor lærerne er myndighedspersoner, og hvor der er en respekt for det faglige.”

Ja, du læste rigtigt. Sådan lyder hendes citat.

Hvad er det for en holdning at have over for de 50.000 lærere i folkeskolen, Riisager er politisk ansvarlig for? Og hvad med de tusindvis af dygtige skoleledere der står med kæmpe ansvar hver dag i folkeskolen, skal de nu læse, at deres minister ikke mener, de er ansvarlige? Og det må vi forældre så også indstille os på, hvis det står til ministeren. Altså at vi hver dag sender vores børn et sted hen, hvor der ifølge undervisningsministeren ikke er faglighed, ikke er ansvarlige ledere og ikke er lærere som myndighedspersoner.

Jeg synes ærlig talt, det er at tale vores folkeskole ned.

Og bare for lige at slå fast: Ja, selvfølgelig har vi også mange venner, der har valgt at sætte deres børn i fri- og privatskoler. Det bliver vi ikke uvenner over. Fri- og privatskoler skal for mig at se være et nødvendigt pædagogisk alternativ til folkeskolen for dem, der ønsker det. Men folkeskolen bør altid være den naturlige førsteprioritet, så vi ikke ender med et A-hold på privatskolerne og et B-hold i folkeskolerne.

Folkeskolens rolle som samfundsbærende institution og stedet, hvor alle børn, uanset baggrund, udvikler sig fagligt og socialt er truet. Det haster med at gøre op med Liberal Alliances politik om at forstærke den udvikling vi har set i alt for mange år, hvor folkeskolen bliver svækket og privatskolerne styrket.