Indvandrere og efterkommere kostede statskassen 28 milliarder på et år

Nye beregninger fra Finansministeriet viser, at indvandrere og deres efterkommere kostede statskassen 28 milliarder i 2014.

Indvandrere og efterkommere

Vestlige lande er defineret som samtlige 28 EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Ikke-vestlige lande er alle andre lande.

En indvandrer er født i udlandet. Ingen af forældrene må være både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.

En efterkommer defineres som en, der er født i Danmark. Ingen af forældrene må være danske statsborgere og født i Danmark.

28 milliarder kroner på ét år - så meget blev der brugt på blandt andet overførselsindkomster til indvandrere og efterkommere af indvandrere i Danmark i 2014. Og ser man kun på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er udgiften på 33 milliarder alene det ene år.

Det viser en ny analyse fra Finansministeriet, som finansminister Kristian Jensen (V) fremlægger i dag.

Kort sagt viser tallene, at indvandrere med arbejde er et økonomisk gode for det danske samfund, mens det modsatte gør sig gældende, når de ikke arbejder.

- Vi får en økonomisk gevinst af de udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde. Desværre kommer rigtig mange ikke med det formål, men som asylansøgere med mere. Den gruppe har meget lav beskæftigelse. Det er ekstremt dyrt for den offentlige økonomi, siger finansministeren.

Udgifterne daler

Finansministeriets analyse er lavet med udgangspunkt i de offentlige udgifter og indtægter i 2014. Det år var det samlede bidrag fra indvandrere fra vestlige lande fem milliarder kroner, mens indvandrere fra ikke-vestlige lande kostede 33 milliarder kroner samme år.

- Der er en pris ved indvandringen til Danmark. Men der er også et stort potentiale. Hvis vi kan øge indvandreres beskæftigelse, så den svarer til danskernes beskæftigelsesgrad, kan vi øge de offentlige finanser med 20 milliarder kroner. Derfor er der alt mulig grund til at fortsætte med at lave en aktiv beskæftigelsespolitik, siger Kristian Jensen.

Rapporten viser et øjebliksbillede fra 2014 og er ikke en permanent tilstand, understreger finansministeren. I 2015 vil udgifterne være endnu større, fordi der kom en massiv tilstrømning af asylansøgere det år, men han peger på, at der siden af blevet strammet op på udlændingepolitikken.

- Fra 2016 og frem vil vi se, at udgifterne vil være lavere. Det her viser, at man skal føre en stram udlændingepolitik og sørge for, at dem der kommer hertil, kommer i job

Ministeriet bemærker dog også, at en stor del af udgifterne til efterkommere af ikke-vestlige indvandrere skal ses i lyset af, at 80 procent af dem er under 25 år og under uddannelse.

Ingen er en gevinst

En undersøgelse lavet af Rockwool Fondens Forskningsenhed sammen med DREAM i 2014 viste samme tendens, om end den ikke gik helt så omfattende til værks.

Den viste, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere gav et underskud på 16,6 milliarder kroner i de offentlige kasser. Dengang gjorde man regningen op i forskellige former for offentlig service og overførselsindkomster, som altså var næsten 17 milliarder højere end det, som gruppen betalte i skatter og afgifter.

Rapporten fra 2014 understreger også, at der faktisk ikke er nogen, hverken danskere eller ikke-vestlige efterkommere eller andre, der giver overskud. I hvert fald ikke som verden ser ud nu. Danskere forventes i gennemsnit at koste 5.200 kroner om året fra vugge til grav, mens ikke-vestlige efterkommere forventes at koste 8.000 kroner om året, skrev Rockwool Fonden.