BLOG: Regeringens klimabluff er afsløret

16x9
Hvis vi skal bremse klimaforandringerne, inden de kommer ud af kontrol, skal vi have langt mere ambitiøse mål, end regeringen hidtil har været villige til at opsætte, mener Rasmus Nordqvist. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

BLOG: Det går den forkertevej i forhold til Danmarks udledning af drivhusgasser.

Den grønneste regering i nyere tid. Sådan lød dommen fra Venstres klimaordfører Thomas Danielsen for nylig, da han skulle vurdere VLAK-regeringens indsats for klimaet.

En indsats, der har ført til, at der stort set ikke længere bliver solgt elbiler herhjemme, at der er usikkerhed om den langsigtede finansiering af den grønne omstilling efter afskaffelsen af PSO’en og en indsats, som har betydet aflysning af klimamål om reduktion af CO2-udledningen med 40 procent i 2020, at mål om udfasningen af kul i 2030 er droppet ligesom målet om 100 procent vedvarende energi i el- og varmesektoren i 2035 er aflyst. Endelig har regeringen udvandet det langsigtede mål om fossilfrihed i 2050 og erstattet det med nogle vage formuleringer om ”fossil uafhængighed”.

Lyder det som den grønneste regering i nyere tid? Ikke for mig. Slet, slet ikke. Det lyder som en regering, der smykker sig med indsatsen fra tidligere regeringer og tror befolkningen hopper på spin-numre som ”grøn optimisme” og ”grøn realisme”, som regeringen kalder sin klima- og energipolitik.

Regeringen har ganske vist indført et nyt klimamål for andelen af vedvarende energi i 2030, men selvom regeringen påstår det modsatte, er det ikke et ambitiøst mål. Det er et mål, der sænker farten på den grønne omstilling og dermed ikke det, vi har brug for. Slet ikke.

På plussiden tæller, at de Konservative fik en formulering om ”lav-emission” i 2050 med i det nye regeringsgrundlag. Problemet er blot, at vi absolut ikke har set de virkemidler, der skal til for at nå dette mål. Tværtimod gør regeringen det med diverse tiltag hele tiden sværere at nå dette mål.

Forøget klimabelastning

I dag har Energistyrelsen så offentliggjort sin såkaldte basisfremskrivning. Her ser man på, hvordan eksempelvis udledningen af CO2 vil udvikle sig frem til 2030, hvis der ikke vedtages flere indsatser, end det der allerede er besluttet. Og her viser fremskrivningen, at Danmarks udledning af drivhusgasser vil stige frem mod 2030. For første gang i årtier vil vi altså øge vores klimabelastning. Det er jo den helt, helt forkerte vej at gå og en sådan udvikling ville være et direkte brud på Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning.

Den øgede klimabelastning skyldes blandt andet, at elbilerne slet ikke kommer ind i bilparken i den hast, som vi har brug for. Afskaffelsen af PSO’en vil føre til en markant stigning i elforbruget og de nye datacentres energiforbrug vil ikke blive modsvaret af en tilsvarende udbygning af vedvarende energi. Derfor vil stigningen i energiforbruget blive dækket af bl.a. kul. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og vil igen være et klokkeklart brud på Parisaftalen.  

Der er med andre ord nok at tage fat på, når det næste energiforlig skal forhandles på plads. Regeringen er selv inde på, at det kræver en havvindmøllepark på størrelse med Kriegers Flak årligt, hvis vi skal nå det, vi mangler for at nå selv regeringens lave ambitioner. Desværre lyder det samtidig fra klimaminister Lilleholt, at regeringen ingen planer har om en årlig havvindmøllepark i den størrelse.

Men hvad vil regeringen så? Det ser vi meget frem til at finde ud af.

Klart står det, at regeringen ikke vil belaste vores erhvervsliv yderligere. Det siger Lilleholt selv. Så hvem skal så betale?

Bliver det skatteborgerne, der igen kommer til at betale, ligesom vi så, da regeringen med afskaffelsen af PSO-afgiften insisterede på en milliardstor skattelettelse til erhvervslivet – muligvis den største skattelettelse til erhvervslivet nogensinde?

Ambitiøse mål er nødvendige

Alternativet er klar til at kaste sig ind i forhandlingerne om det nye energiforlig, men det kalder på høje ambitioner og det kalder på, at vi i de initiativer, der bliver vedtaget, tager videnskabens anvisninger og de internationale aftaler vi har tilsluttet os alvorligt.

Hvis vi skal bremse klimaforandringerne, inden de kommer ud af kontrol, skal vi have langt mere ambitiøse mål, end regeringen ind til videre har været villige til at opsætte.

Og det kræver, at vi holder op med at se en ambitiøs og omfattende klimaindsats som en barriere for et godt samfund og et erhvervsliv i vækst. Det er det ikke, det er selve forudsætningen. Takket være vores tidligere foregangsposition på klimaområdet, tjener vi styrtende på eksport af grønne energiteknologier. Det kan vi også gøre i fremtiden – samtidig med at vi bidrage til at redde planeten og alle os, der bebor den.