BLOG: Posten skal tilbage i staten

16x9
Staten skal bidrage med tilskud til PostNord ifølge Enhedslisten. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Det kan ikke komme bag på nogen, at det går dårligt for PostNord i Danmark. Selskabet kører med milliardunderskud og har gjort det i flere år.

Der er flere grunde til, at det går dårligt for PostNord i Danmark. Antallet af breve og pakker, der bliver sendt med posten, er faldet med 80 procent siden årtusindeskiftet. Det skyldes ikke mindst, at vi nu modtager stort set al post fra det offentlige i vores digitale postkasse. Staten er derfor en af de største bidragsydere til denne udvikling.

Samtidig har politikere i skiftende regeringer stået og kigget på, mens PostNord og tidligere Post Danmark langsomt faldt fra hinanden. Det er derfor rent hykleri, når forligspartierne bag postloven nu påstår, at de ikke har været vidende om, hvor alvorlig situationen i PostNord - Danmark i virkeligheden er.

I Enhedslisten har vi i mange år påpeget, at det ville blive nødvendigt for staten at bidrage med tilskud, hvis man ønsker et postvæsen af høj kvalitet, der deler post ud dag-til-dag og har gode løn- og arbejdsvilkår for de ansatte. Nu er det ved at være for sent, men staten bliver alligevel nødt til at punge ud i situationen for at rette op på skaderne.

Privatisering har konsekvenser

PostNords katastrofekurs er endnu et eksempel på, at det er problematisk at privatisere et statsligt organ uden at yde noget form for tilskud. I 00'erne liberaliserede man postmarkedet som følge af et krav fra EU.

Det resulterede i konkurrence på markedet fra firmaer, der kunne underbyde postvæsenet med dårligere løn- og arbejdsforhold og med brug af billig, østeuropæisk arbejdskraft. Disse firmaer havde også den fuldstændig skævvridende konkurrencefordel, at de ikke var forpligtet til at sikre forsyningen i hele landet.

De kunne derimod nøjes med at overtage postomdelingen i byerne, hvor folk bor tættest, og der derfor er færrest omkostninger ved at dele post ud. Post Danmark senere PostNord skulle stadig stå for postuddelingen i landdistrikterne – nu på ulige markedsvilkår - uden nogen støtte fra staten.

Resultatet har indtil nu været, at posten nu må være fem dage undervejs, og forbrugerne kan ikke regne med, at deres post kommer til tiden. Det vil kun føre til, at folk sender endnu færre breve, og så er vi godt på vej ind i en nedadgående spiral.

Posten skal ud – hver dag

Til trods for det store fald i mængden af post bliver der stadig sendt millioner af breve hvert år. Posten er et vigtigt led i kommunikationen mellem mennesker og mellem myndigheder og borger. Det gælder ikke mindst post fra hospitaler og sygehuse, hvor det kan have fatale følger, hvis en indkaldelse kommer for sent frem. Vi skal kunne regne med posten.

Selvfølgelig skal vi udnytte de muligheder, som teknologien giver os, for billig og effektiv kommunikation mellem staten og borgerne og borgerne imellem. Men vi skal gøre det uden at gå på kompromis med hensynet til den enkelte.

Vi skal tage hensyn til de ældre, som ikke er så digitalt stærke, at de kan håndtere kommunikationen med det offentlige ved brug NemId, E-boks og andre digitale tjenester. Vi skal tage hensyn til de familier og bekendte, som stadig ønsker at sende et kort til højtider og fødselsdage. Og vi skal tage hensyn til de virksomheder og privatpersoner, som stadig er afhængige af at kunne sende vigtige breve og dokumenter i papirformat.

Posten er stadig en betydelig del af infrastrukturen i vores samfund, og den bedste løsning på postvæsenets kvaler ville være at føre den tilbage i offentligt regi. Vi skal have et ordentligt postvæsen af høj kvalitet med gode løn- og arbejdsforhold for de ansatte. Samtidig skal vi bekæmpe social dumping og unfair konkurrence hos Postens konkurrenter.

Ligesom vi giver et årligt milliardbeløb til DSB og Arriva for at køre tog - også når der ikke er så mange passagerer - så skal staten naturligvis også give tilskud til at opretholde et ordentligt postvæsen, der deler breve ud hver dag i alle dele af landet.

Det skylder vi de millioner af danskere, som er afhængige af et stabilt postvæsen, de borgere, som skal føle sig trygge i kontakten med de offentlige, og ikke mindst de 4.000 medarbejdere, som står til at miste deres job på grund af politikeres handlingslammelse.