Partier vil forhindre dansk folkeafstemning om EU-medlemskab

16x9
Brexit har fået EU-tilhængere til at frygte, at danske modstandere får blod på tanden. Foto: STEFAN WERMUTH / Scanpix Denmark

De Radikale, Alternativet og SF vil have en aftale, der sikrer mod, at EU-medlemskabet skal til afstemning.

Der skal laves en musketered blandt de EU-positive partier, hvis det står til De Radikale, Alternativet og SF.

Ifølge DR ønsker de tre partier en samlet aftale, der forhindrer, at en afstemning om det danske EU-medlemskab kan komme på tale. Uanset hvem der er statsminister.

- Vi foreslår, at de syv partier i Folketinget, der ønsker fortsat dansk medlemskab af EU, én gang for alle slår fast, at der ikke bliver nogen dansk afstemning om vores EU-medlemskab, siger De Radikales leder, Morten Østergaard, til DR.

Frygter EU-modstandere får blod på tanden

Forslaget kommer i kølvandet på den såkaldte brexit-afstemning i Storbritannien, hvor briterne stemte for at melde sig ud af EU.

Det får den radikale leder til at frygte, at EU-modstanderne herhjemme får blod på tanden. Alene usikkerheden om en eventuel lignende afstemning i Danmark kan have konsekvenser, mener Morten Østergaard.

- Hvis der er usikkerhed om vores fortsatte medlemskab af EU, så risikerer vi, at job bliver skabt andre steder, at virksomheder placerer deres aktiviteter i lande syd for os, siger han til DR.

Foruden De Radikale, Alternativet og SF tæller de EU-positive partier Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative.

De EU-kritiske partier er Enhedslisten og Dansk Folkeparti især.

Stemte i første omgang nej

Danmarks tilknytning til EU går helt tilbage til 1973, hvor Danmark, Storbritannien og Irland blev medlem af "De Europæiske Fællesskaber" (EF).

Med Maastrichttraktaten i 1993 skiftede EF navn til Den Europæiske Union, og det økonomiske samarbejde blev udvidet med en politisk union.

Danmark stemte i første omgang nej til Maastrichttraktaten. Senere blev traktaten godkendt, men dog med forbehold, så Danmark står udenfor fire områder: retlige og indre anliggender, forsvar, euroen og unionsborgerskab.

Danmark har bibeholdt sine forbehold. Senest i 2015, hvor danskerne stemte nej til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning.