BLOG: Jeg ville blive stiktosset, hvis nogen sagde, at mine drenge ikke var danske

16x9
"Jeg er ikke særligt interesseret i, om du er dansk eller ej – eller hvordan du føler dig dansk. For jeg går op i, hvilket Danmark vi skaber". Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Torsdag går utallige mennesker til kamp. Det sker under overskriften ”Stop Folketingets danskhedsdefinition”.

Mange vil møde op på Christiansborg Slotsplads kl. 17. Jeg glæder mig til at se dem alle. Og jeg mener ALLE. For vi er lige danske. Bøsser. Lesbiske. Brune. Hvide. Rige. Fattige. 

Men hvis du er født i Danmark og har én forældre fra et muslimsk land, ja så er du ikke dansk – det er beskeden fra Dansk Folkeparti og kompagni.

Foran Christiansborg stiller vi ét spørgsmål til de borgerlige. Hvordan sparker det integrationen fremad, når de borgerlige siger ”Du er ikke dansk” til en dreng i Vollsmose, som føler sig dansk?”

De borgerlige mener, at vi er mange, der hænger sig i ordene for at drille. Mon der er nogen, der møder op i kulden en torsdag eftermiddag, fordi de er nogle drillepinde? Nej. Vi er mange, der tager regeringens ord gravalvorligt.

For kære regering. I splitter med jeres ord. I skaber et ”dem og os”. I dømmer folk på deres baggrund. Mange mennesker er træt af de borgerliges utallige forsøg på at splitte os op.

Jeg er ikke særligt interesseret i, om du er dansk eller ej – eller hvordan du føler dig dansk.

For jeg går op i, hvilket Danmark vi skaber. Jeg tror på et Danmark, hvor du kan blive til hvad som helst, uanset hvor du kommer fra, uanset hvad du tror på, uanset hvem dine forældre er. Dét Danmark. Det er kernen af danskheden!

Der er nogen, der siger, at regeringens ord er ligegyldige. Det mener jeg ikke. Ord skaber virkelighed. Regeringen sender et forfærdeligt signal. Vi må forstå, at mange mennesker føler sig marginaliseret. Vi må fatte, at mange mennesker føler sig trampet på med regeringens ord. Vi må forstå, at når debatten om danskhed kører på 11. omgang, så gør det ondt på børn. Det er ikke noget, jeg siger. Man kan jo bare spørge Dansk Adoptivforening.

Jeg er selv mor til to dejlige drenge. Jeg ved, at jeg ville blive bekymret helt ned i maven, hvis nogen fortalte dem, at de ikke var med i fællesskabet. Hvis nogen sagde, at de ikke hørte til. Hvis nogen havde den frækhed at dømme dem ude, fordi deres mor var radikal. Jeg ville blive stiktosset.

Men heldigvis er der håb. Tag for eksempel Karen. Hun hængte en seddel op i Brøndby Strand for nyligt. ”Jeg hedder Karen. Jeg er meget bleg og lyshåret”, skrev hun. ”Men jeg elsker at bo med jer. Uanset hvad sprog I taler. Uanset jeres religion. Uanset hvad farve jeres hud har” var Karens besked.

Jeg håber, at Karen læser med fra Brøndby Strand. For hun er muligvis lyshåret. Men hun er lysår foran regeringen. Karen viser vejen.

Vi skal ikke skab et hver-for-sig-fund. Vi skal skabe et samfund for lyshårede danskere, for mørkhårede danskere, for bøsser, for lesbiske, for rig og fattig, for alle danskere.

Uanset hvem du er. Uanset hvad du tror på. Uanset hvor du kommer fra.

Så er Danmark dit land.