Løkke langt fra målet - og uret tikker

16x9
Statsminister Lars Løkke Rasmussen mødes onsdag med toppen af EU-Kommissionen, blandt andet formand Jean-Claude Juncker, for at komme nærmere en aftale om Danmarks forhold til Europol. Foto: EMMANUEL DUNAND / Scanpix Denmark

Lars Løkke Rasmussen mødes onsdag med toppen af EU-Kommissionen, blandt andet formand Jean-Claude Juncker, for at komme nærmere en aftale om Europol.

Intet mindre end Danmarks mulighed til at bekæmpe terror og grænseoverskridende kriminalitet er på spil, når statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag kommer til Europa-Parlamentet i Strasbourg.

Besøget er starten på en politisk proces, hvor regeringen på 10,5 uge skal bringe ikke færre end 14 forskellige aftaler på plads for at sikre, at Danmark ikke ryger helt ud af Europol, når nye regler for det fælles europæiske politisamarbejde træder i kraft den 1. maj.

Siden danskerne den 3. december 2015 sagde nej til at ændre det danske retsforbehold inden for EU, har regeringen arbejdet for at opnå en ny aftale for Danmark.

Problemet er, at de øvrige medlemslande har vedtaget nye regler for politisamarbejdet, som betyder, at samarbejdet går fra at være mellemstatsligt til at være overstatsligt, og så kan Danmark på grund af vores retsforbehold ikke være med længere. Kun hvis vi forhandler os frem til en ny aftale med de andre lande, kan vi bevare en tilknytning, selv om vi ikke længere vil være fuldgyldige medlemmer af Europol.

- Vi er langt fra i hus med særaftalen om Europol. Det er en ekstremt kompliceret proces, der samtidig skal vedtages meget hurtigere, end det normalt sker i EU. Hvis vi skal få bolden i mål – og det skal vi – så kræver det, at mange aktører spiller med. Derfor mødes jeg onsdag med nøgleaktører i EU, der kan være med til at sikre særaftalen for Danmark. Regeringen kæmper med næb og klør for, at Danmark fortsat kan være tilknyttet Europol, så Danmark aldrig bliver et helle for kriminelle, siger Lars Løkke Rasmussen inden besøget.

EU fraviger principper

Selv om statsministeren allerede få dage efter afstemningen tog til Bruxelles for at få gang i processen om en ny aftale, så der i lang tid ikke ud til at ske noget. Først over et år senere, den 15. december 2016, kunne statsministeren indgå en principiel aftale med formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, og præsidenten for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, om rammerne for en dansk aftale om Europol.

Danmark mistede adgangen til at søge direkte i Europols databaser, men dansk politi fik lovning på, at der døgnet rundt på alle ugens dage  vil sidde dansktalende medarbejdere hos Europol, der vil være parate til at ekspedere danske anmodninger om data. Danmark mister også sin plads og stemmeret i Europols bestyrelse, men kan stadig deltage i møderne med observatørstatus. Samtidig forpligter Danmark sig til stadig at være medlem af Schengen-samarbejdet.

Men et er principper, noget andet juridiske aftaler, der kan sikre det korrekte, lovformelige grundlag for Danmarks tilknytning til Europol. Tænketanken Europa har beregnet, at proceduren for en vandtæt aftale involverer ikke færre en 15 forskellige skridt, der alle skal tages inden den 1. maj, for at Danmark ikke ender ude i kulden. Det vil i en lang række tilfælde kræve, at man ser bort fra de tidsfrister, der normalt gælder for lovgivningsarbejdet inden for det europæiske samarbejde.

Ikke tid nok til aftale

Medlemmerne af Europa-Parlamentet er nogle af dem, skal arbejde hurtigere. Parlamentet skal ikke stemme om aftalen, men det skal høres to gange undervejs i processen, for at en aftale kan være lovlig. Normalt tager en høring tre måneder, og med færre end tre måneder til en ny aftale skal være på plads den 1. maj, ville det være umuligt, medmindre parlamentets medlemmer gik med til at sætte turbo på arbejdet.

Til alt held for Danmark har alle grupper vist sig velvilligt indstillet, så det første skridt blev taget i går – parlamentet stemte for, at Danmark kommer med på listen over lande, som Europol kan indgå aftaler med – men der mangler stadig endnu en høring. Danmark er derfor stadig afhængige af velvilje fra parlamentets side, og det er i den sammenhæng, statsministerens besøg skal ses.  

Lars Løkke Rasmussen skal mødes med formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, den nyvalgte formand for parlamentet, italieneren Antonio Tasjani, og han skal have samtaler med lederne af alle de store politiske grupper i parlamentet. Alt sammen for at understrege, hvor meget Danmark sætter pris på EU-partnernes villighed til at arbejde hurtigt for Danmarks skyld, samtidig med at statsministeren vil sikre, at tempoet bliver holdt, så Danmark også efter den 1. maj har en tilknytning til Europol.