BLOG: Gu’ er der for mange ’regler’, men nogle af dem giver faktisk mening

16x9
Jeg kan og vil ikke tvinge mine børn til at tage cykelhjelmen på, skriver Charlotte Højlund. Foto: Brian Bergmann / Scanpix Denmark

BLOG: Ja, vi pakker vores børn ind i vat. ’Curler’ og fejer foran dem som aldrig før, og er bundet af et utal af regler og retningslinjer. Men. MEN.

’Du skal bare lægge dig ned og se ud som en sæk kartofler…’ Ordene kommer fra min far og er henvendt til min papsøster, der er fem år yngre end mig. Jeg er vel 10-11 år og sammen med min søster på besøg hos ham og hans nye kone samt hendes tre børn, som han har boet sammen med i et par år. En af de ting, vi ofte gjorde den gang, var, at hele flokken bestående af to voksne, fem sammenbragte børn og en stor schæfer skulle på tur i skoven. Men i den gamle stationcar var der hverken seler eller barnesæder til så mange unger, så vi sad fire børn godt klemt sammen på bagsædet, min søster på skødet af mig. Og den yngste, ja, hun lå omme bag i bilen sammen med hunden.

Jeg ved ærligt talt ikke, om det var ulovligt at køre rundt på den måde den gang, men det var i hvert fald helt normalt. Og min far var den gang politibetjent, så jeg tror, det var okay?! De få gange min søster og jeg var på ferie med vores mor til det sydlige Tyskland, foregik det også i bil. Ned ad autobahn’en med min mor rygende den ene smøg efter den anden med lukkede vinduer, og os to tøser sovende på bagsædet lidt oven i hinanden med et tæppe eller dyne, men i hvert fald ikke med sele på. Den var den gang. I 70’erne.

I dag går den ikke. Og det har den ikke gjort i mange år. Da jeg for en 6-7 år siden havde hentet mine på det tidspunkt to yngste i børnehaven, og de tiggede om begge at sidde forrest (der er tre sæder foran i en minibus), fik de lov og blev sat fast med sele på sædepuder begge to.

200 meter nede ad vejen fik den lokale betjent øje på os og vinkede mig ind til siden. Der fik jeg, foran mine børn, den største skideballe og et foredrag om, at det ikke var lovligt at have dem i selepuder, men at de skulle have et rigtigt barnesæde med særlige støtter til siderne, da de ellers ville smadre hovedet, hvis en anden bilist kørte ind i mig fra siden. Det sidste fik han sagt, så min søn, Sophus, der på det tidspunkt var omkring 5 år, stortudede hele vejen hjem og nærmest ikke turde køre bil i lang tid efter.

Var det okay? Næ, det var det ikke. Og jeg mente jo faktisk, at jeg havde sikret mine børn, som både var på pude og forsvarligt sat fast i sele.

Opdragelse med forsigtighed

Så hvorfor er det sådan? Hvorfor opdrager vi i dag vores børn ud fra et forsigtighedsprincip, hvor de nærmest ikke må noget uden at have hele sikkerhedsudstyret på som små ishockeyspillere? Hvorfor, når vi nu selv voksede op uden seler, hjelme, beskyttelse? Faldt ned fra træer og slog tænder ud, smadrede vores knæ på cykel eller gammeldags rulleskøjter og byggede vores egne sækkevogne uden bremser. Os der kørte uden lys, to på en knallert og tog alene ud at bade uden hverken solcreme eller svømmevinger?

Hmm. Jeg ved det ikke. Jeg må fæstne min lid til, at nogle af ’reglerne’ eller retningslinjerne er kommet af ren og skær sund fornuft. Jeg bliver nødt til at tro på, at cykelhjelmen redder liv eller i hvert fald førlighed, siden den anbefales, for gu’ ser man da dum ud med den på. Og den gør da absolut intet for hårpragten, når den kommer af igen.

Jeg vælger også at tro på, at sikkerhedsselen i bilen, børnesæderne og selepuden er kommet, fordi der er en mening med det – selv om jeg ikke husker et utal af historier om forfærdelige uheld fra min egen barndom, fordi der ikke fandtes barnesæder.

Men jeg kan og vil ikke tvinge mine børn til at tage cykelhjelmen på. Da vi boede i provinsen, var det absolut ikke normalt med cykelhjelm, og sådan en var årsag til drilleri. Så hvis jeg tvang dem til at bruge cykelhjelm, ville de jo bare tage den af, så snart de var ude af syne.

Jeg vil dog heller ikke, som Mads Christensen, forbyde den ved 8-års alderen, da jeg ved fra folk, der er styrtet, at den faktisk virker. Skal jeg være helt ærlig så jeg gerne et lovpåbud om cykelhjelm fx for alle under 18, så det ikke var til diskussion.

Jeg vil heller ikke lære mine (små) børn, at det er okay at gå over for rødt, når der ikke er andre trafikanter, for de er nødt til at lære reglerne at kende ordentligt, før de kan tage stilling til, hvornår det er okay (for dem) at bryde dem. Og jeg tror ikke på, at de bliver bedre til at tage chancer senere i livet, fordi man lærer dem ikke at passe på sig selv.

Sund fornuft

På den anden side kan vores forsigtighedsprincip også gøre dem bange for livet. En cykel bliver ikke pludselig farlig, alene fordi man køre uden hjelm. Solen er stranden er ikke farlig, fordi man ikke er helt dækket af et tykt, hvidt lag solcreme eller en heldragt med UV-beskyttelse. Og det giver mening at lære at bruge sin krop ved at kravle i træer og klatrestativer, også selv om der ikke er et blødt faldunderlag under. Vi skal lære dem at passe på sig selv og bruge deres sunde fornuft. At de skal stole på sig selv og ikke alle sikkerhedsforanstaltningerne.

Det kan vi godt tage fra dem, hvis vi pakker dem ind, så de tror, at alt er okay, hvis bare man har hjelmen på. Men man kan jo stadig blive kørt over. Og man skal stadig se sig for, når man går over for grønt. Og får man slet ikke sollys, kommer man til at mangle D-vitamin.