DR fløj korrespondent-frues hest til USA for licenskroner - minister kalder sagen bizar

DR har brugt næsten 70.000 kroner på at flyve Washington-korrespondent Johannes Langkildes kones hest til USA. Flere politikere undrer sig.

Da Danmarks Radio sendte Johannes Langkilde til Washington som korrespondent, kom der en ekstraudgift på 69.225.75 kr. Hans kone Sisse Langkildes hest skulle nemlig med - en flyvetur som DR har betalt for. Det viser et bilag, som Radio24syv har fået fat i.

69.225,75 kroner. Så meget kostede det da DR i sommeren 2013 betalte for, at korrespondent Johannes Langkilde fik...

Posted by Simon Andersen on Tuesday, January 10, 2017

Ekstra Bladet har været i kontakt med DR's indholdschef Sandy French og spurgt, om DR også betaler hjemrejsen for hesten.

- Jeg kan eller vil ikke kommentere på aftaler, som vi har indgået eller kommer til at indgå, siger hun til avisen.

Sagen så først dagens lys i ugebladet Tæt På, og i går kunne Radio24syv altså fremvise en kopi af bilag med den præcise pris for hestens tur over Atlanten. Ekstra Bladet skriver, at avisen har forsøgt at få aktindsigt i sagen gennem mere end et år, hvor Ombudsmanden har afvist at gå ind i sagen.

16x9
DR har brugt næsten 70.000 kroner på at flyve Washington-korrespondent Johannes Langkildes kones hest til USA. Det møder nu kritik fra flere politikere. Foto: Claus Bech / Claus Bech / Scanpix

Kulturminister Mette Bock (LA) kalder sagen 'bizar'.

- Det bizarre er, at man skal transportere en ægtefælles dyr den halve jord rundt, fordi man har fået en stilling som korrespondent. Men jeg vil gerne lige afvente og lade DR redegøre for den her sag. Helt personligt synes jeg, at hvis det forholder sig, som beskrevet her, så gør DR sig utroligt sårbar overfor kritik, siger hun.

Kritik fra højre og venstre

Transporten af hesten møder også undren og kritik fra flere sider i Folketinget. Socialdemokratiet efterspørger nye retningslinjer hos DR.

- Det bør ikke kunne foregå. Derfor bør DR lave retningslinjer, der gør, at det ikke kan ske fremover. Det er vores opgave at sikre, at licensmidlerne bliver brugt fornuftigt. Det er også DR’s ledelse og bestyrelses opgave, siger kulturordfører Mogens Jensen (S).

TV 2 har talt med DR's næstformand Trine Gregorius, men hun har ingen kommentarer til sagen, da det ikke er en bestyrelsesopgave at gå ind i ansattes kontraktforhold, siger hun.

 Det bør ikke kunne foregå. Derfor bør DR lave retningslinjer, der gør, at det ikke kan ske fremover.

Mogens Jensen, kulturordfører, Socialdemokratiet

Men politikerne holder sig altså ikke tilbage.

- Jeg blev noget overrasket. Jeg synes det er lidt ud over det sædvanlige, når man for eksempel ser på, at diplomater må få flyttet et indendørs husdyr, for eksempel en hund. Så synes jeg der er lang vej til at få flyttet en hustrus hest. Langkilde har sådan set bare været god til sine forhandlinger, det er ikke ham vi skyder på. Det er altså Danmarks Radio, der går lidt ud over det sædvanlige, siger Dansk Folkeparti kulturordfører Morten Marinus.

Han ønsker sig generelt mere åbenhed om DR's økonomi, så politikerne bedre kan debattere, om der kan spares på Danmarks Radio.

- Licenspenge skal bruges meget fornuftigt, og jeg har svært ved at se, at licensbetalerne får noget ud af, at en korrespondents hustru får sin hest med. Jeg synes, at Danmarks Radio måske gør det lidt for godt for sine medarbejdere her. Nok også bedre end konkurrenterne, siger han.

Tænk hvis det var en politiker...

Finansminister og næstformand i Venstre Kristian Jensen skriver således på Facebook:  Licens er noget vi giver til.... hestetransport???

Licens er noget vi giver til.... hestetransport???

Posted by Kristian Jensen on Tuesday, January 10, 2017

Udenrigsministeriet, der flytter ambassadører rundt i fjerne egne af verden, dækker maksimalt udgifter til at flytte "ét stuehusdyr". Det står der i ministeriets vejledning til partnere til ministeriets ansatte i udlandet. 

Også tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen er også kritisk over for DR's brug af licensmidler.

- Tænk, hvis det var en politiker, der angiveligt havde fået transporteret sin ægtefælles hest jorden rundt…Alle andre offentligt ansattes lønforhold er offentligt tilgængelige. Det burde også gælde for DR, skriver hun på Facebook.

Tænk, hvis det var en politiker, der angiveligt havde fået transporteret sin ægtefælles hest jorden rundt… Alle andre offentligt ansattes lønforhold er offentligt tilgængelige. Det burde også gælde for DR.

Posted by Eva Kjer Hansen on Tuesday, January 10, 2017

DR's dyre drenge

Det er ikke første gang en af DR's ansatte er kommet i vælten på grund af transportudgifter. I 2014 kunne Ekstra Bladet fortælle, at DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup på tre år har brugt 571.841 af licensbetalernes kroner på at blive fløjet mellem sit hjem i Ry, der ligger ved Skanderborg, og DR Byen i København og hjem igen.

Generaldirektør i DR, Maria Rørbye Rønn, mente ikke, at der i det tilfælde heller var noget at kritisere.

– Vi skal give vores medarbejdere og chefer en rimelig løn, der skal stå mål med den stilling, man har. Ulrik Haagerups samlede aftale med løn og transport er rimelig i forhold til den stilling og med det ansvar, han har. Den er godkendt af den tidligere ledelse og af DR’s bestyrelse, sagde Maria Rørbye Rønn til avisen.

Flyordningen kommer oven i Ulrik Haagerups hyre, der årligt ligger på knap 1,7 millioner kroner