Dansk Folkeparti får smæk i Megafon: Dårligste måling i flere år

16x9
Sagerne om muligt misbrug af EU-midler tærer på Dansk Folkeparti. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

Efter DFs uheldige EU-sager er Venstre atter det største borgerlige parti. Det rokker ved DFs selvforståelse, siger Anders Langballe.

15,9 procent af vælgerne ville stemme på Dansk Folkeparti, hvis der var valg i morgen.

Det viser en dugfrisk meningsmåling, som Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken. Ikke siden 18. -20. november 2013 har Megafon målt en så lav vælgeropbakning til Dansk Folkeparti - og sammenligner man med valgresultatet fra i fjor, har Dansk Folkeparti måttet sige farvel til hver fjerde vælger.

I september målte Megafon partiet til 17,7 procent. Den statistiske usikkerhed i målingen er dog +/- 2,4 procent for Dansk Folkeparti i den nye måling, så det er ikke statistisk sikkert at sige, at partiet er gået tilbage siden september - men i forhold til valgresultatet, hvor partiet fik 21,1 procent, er der tale om en tilbagegang. 

Langballe: Det gør ondt på DF

Målingen kommer efter den seneste tids afsløringer af rod med EU-tilskud til partiet via det europæiske politiske parti MELD og partiets fond FELD. Afsløringer, der undersøges nærmere af EU’s antisvindel-enhed OLAF, og som for partiets vedkommende indtil videre har ført til et løfte om at betale det fulde støttebeløb – 955.000 kroner – tilbage.

Den vigende opbakning er alvorligere end bare tal. Den er med til at rokke ved partiets selvforståelse. Det vurderer TV 2s politiske redaktør Anders Langballe.

- Noget af det, der virkelig betyder noget for Dansk Folkeparti er, at man vil være det største borgerlige parti. Ifølge målingen her er Venstre tilbage som det største parti i blå blok. Det er et stort problem for Dansk Folkeparti, at man har mistet hver fjerde vælger siden folketingsvalget, siger Anders Langballe.

Sådan falder mandaterne

Tal fra folketingsvalget er angivet i parentes.

Socialdemokraterne: 44 (47)

Radikale Venstre: 9 (8)

SF: 8 (7)

Enhedslisten: 15 (14)

Alternativet: 13 (9)

Oppositionen i alt: 89 (85)

Venstre: 31 (34)

Dansk Folkeparti: 28 (37)

Det Konservative Folkeparti: 7 (6)

Nye Borgerlige: 7 (0)

Liberal Alliance: 13 (13)

Regeringen og støttepartierne i alt: 86 (90)

Fremgang til både V, K og LA

Trods tilbagegangen for Dansk Folkeparti holder den borgerlige blok samlet status quo fra sidste måling – og kan mønstre 86 mandater til sammen. Partierne mangler altså de fire mandater, der er nødvendige for at beholde nøglerne til Statsministeriet. 

Venstre kan notere sig en fremgang på to mandater. Det Konservative Folkeparti vinder også to mandater, mens Liberal Alliance går et mandat frem. Vælgerne lader dermed til at belønne Anders Samuelsens stålsatte kurs i forhandlingerne om 2025-planen, hvor partiet har det gjort det klart, at topskattelettelser er et ultimativt krav. Opfyldes det ikke, trækker Liberal Alliance tæppet væk under regeringen.

Nyhedens interesse synes at have lagt sig, når det kommer til Nye Borgerlige, der går 1,1 procent tilbage og dermed mister to mandater i forhold til målingen i september.

Stadig spænding

I oppositionen går Socialdemokratiet en my tilbage – svarende til et mandat. Radikale Venstre og SF afleverer også et mandat hver, mens Alternativet går et mandat frem. Enhedslisten er den største sejrherre i rød blok og går to mandater frem i forhold til sidste måling.

Samlet står oppositionen til 89 mandater – og med støtte fra blot ét nordatlantisk mandat ville Mette Frederiksen (S) dermed kunne sætte sig i Statsministeriet. Ved valget i juni 2015 pegede samtlige fire folketingsmedlemmer fra Færøerne og Grønland på en socialdemokratisk ledet regering.

- Det er ikke imponerende, at Socialdemokratiet stadig ligger under valgresultatet. Oppositionens problem er, at der ikke rykker meget hen over midten i den her måling. Spændingen er stadig intakt i dansk politik, siger Anders Langballe.