Regeringen vil forbedre forholdene for demente - og de pårørende

16x9
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde vil nu styrke demensområdet. Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix

Sophie Løhde afsætter nu 470 mio. kr. til at styrke behandlingen af demente. Patientforeninger mener at sygdommen længe har været underprioriteret.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) præsenterer mandag en stor handlingsplan, der frem mod 2019 afsætter 470 millioner kroner til demente ældre.

Ifølge TV 2s oplysninger kommer planen til at fokusere på to hovedområder: Langt flere demente skal diagnosticeres både tidligere og mere præcist – og så skal de pårørende have langt større støtte i hverdagen.

Og særligt det sidste glæder Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup.

- De pårørende bruger størstedelen af deres vågne timer på at passe den demente og ender selv med at blive isoleret fra omverdenen. Ofte ender de faktisk selv på plejehjemmet sammen med den demente. Det kan ikke være meningen og derfor er det godt at forholdende nu forbedres, siger han til TV 2.

De pårørende lider lige så meget som den demente

Helt konkret vil sundheds- og ældreministeren oprette en lang række nye aktivitetscentre for demente og deres pårørende, hvor de sammen kan deltage i forskellige sociale aktiviteter.

Derudover skal der skabes flere dag- og aflastningstilbud ude i kommunerne. Alt sammen for at de pårørende ikke skal knække nakken i forsøget på at skabe en meningsfuld tilværelse for den demente.

Hos Alzheimerforeningen er man tilfreds med regeringens tiltag. Deres egne undersøgelser peger på, at de pårørende i gennemsnit bruger seks timer om dagen på at passe den demente.

Tre af handlingsplanens indsatsområder

Tidligere opsporing og bedre kvalitet i udredning og behandling.

Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering.

Støtte og rådgivning til pårørende til demente.

- Vi føler virkelig at Sophie Løhde har lyttet til patienter, pårørende og os organisationer, inden hun lagde denne handlingsplan. Der er ingen tvivl om at vi har svigtet de pårørende for længe, fastslår direktøren for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.

Politikerne har undervurderet demens

35.000 danskere har fået stillet diagnosen demens, men det skønnes, at helt op mod 80.000 reelt er ramt af sygdommen.

Et tal der ventes at stige til 140.000 mennesker om 20 år. Først og fremmest fordi den gennemsnitlige levealder bliver længere. Netop derfor har regeringens handlingsplan været ventet med længsel.

- Demens har været stærkt undervurderet som folkesygdom. Vi har alt for længe betragtet sygdommen som noget folk fik, når de blev gamle, men det er altså en hjernesygdom som skal behandles. Det har politikerne været for længe om at opfatte, siger Nis Peter Nissen.

En dom, Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen er enig i.

- Regeringens handlingsplan er et skridt på vejen, men langt fra nok. Forholdene er ikke gode nok. For eksempel er mange af vores demente medlemmer nødsaget til at gå alene til læge, men hvad hjælper det, når de ikke kan huske, hvad de fik at vide, når de kommer ind af døren derhjemme, spørger Ældre Sagens direktør og giver endnu et eksempel på at Danmark ikke har fulgt med udviklingen på demensområdet:

- Vi har 46.000 plejehjemspladser i Danmark, men det er altså kun 6000 af dem, der er at betegne som demensvenlige. Det siger meget.

Efterlyser mere forskning

Regeringens nye handlingsplan fokuserer først og fremmest på at behandle de patienter og pårørende der netop nu har demens inde på livet. Men netop fordi Danmark i fremtiden vil være et samfund med langt flere demente og langt færre til at passe dem, savner både Alzheimerforeningen og Ældrresagen, at regeringen kigger længere frem i tiden.

Begge organisationer er glade for planen, men efterlyser langt større fokus på forskning.

Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen siger.

- Vi har ikke en kur mod demens, og der er stadig behov for ny medicin, der kan forsinke sygdommen yderligere. Derfor savner vi, at regeringen prioriterer forskningen i sygdommen langt højere. Kan vi udskyde det tidspunkt, hvor den demente må på plejehjem med bare et halvt år, vil det betyde uendeligt meget for både patienten og statskassen.

De 470 millioner kroner, som regeringen afsætter, er en del af satspuljen.

Den endelige fordeling af pengene skal nu forhandles på plads med partierne bag satspuljeforliget - hvilket er alle Folketingets partier på nær Enhedslisten.