Løkkes topskatteplaner giver direktører 32.000 kroner ekstra om året

16x9
Løkkes planer om at lette topskatten får nok engang kritik af Socialdemokraterne. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix

Kun de allermest velstillede får flere penge i hånden, mener S. Cepos kalder det fuldt ud rimeligt.

Hvis topskatten bliver sat ned til 10 procent fra 15 procent, sådan som der er lagt op til i regeringsgrundlaget, vil en gennemsnitlig direktør få cirka 32.500 kroner ekstra at gøre godt med om året, viser beregninger fra Finansministeriet.

For en advokat vil skattelettelsen gennemsnitligt være på 14.737 kroner.

Faggrupper som lærere, lastbilchauffører og smede betaler typisk ikke topskat, så de vil ikke blive berørt.

S: Det er et problem

Socialdemokraterne mener, at det vil være et fordelingsmæssigt problem, hvis regeringen kommer igennem med at sætte topskatten ned.

- Det vil give de allermest velstillede mennesker flere penge i hånden, og det har ikke de store væksteffekter i samfundet, siger Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht.

Ifølge Finansministeriet tjener en direktør i gennemsnit lidt over 1,2 millioner kroner om året.

Cepos: Det er fuldt ud rimeligt

Og spørger man i den liberale tænketank Cepos, er der gode argumenter for, at han eller hun skal have lov at beholde flere af de penge.

- Det er fuldt ud rimeligt. Det er jo egentlig hans egne penge, han får lov at beholde, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Han henviser til, at både de økonomiske vismænd og den tidligere regerings produktivitetskommission har regnet sig frem til, at skattelettelser kan få højtlønnede til at give den en ekstra skalle.

Dermed kommer nogle af pengene tilbage i statskassen, og det i højere grad, end hvis det er dem med de laveste lønninger, der får skattelettelser, argumenterer Lundby Hansen.

- Faktisk er lavere topskat to til tre gange så effektivt som øget jobfradrag til at øge arbejdsudbud og velstand, siger han.

Socialdemokraterne tvivler stærkt på, at der overhovedet er råd til at lette skatten for nogen som helst. Men hvis der skulle være penge til det, bør det være de laveste indkomster, der slipper billigere, mener Benny Engelbrecht.