Pia Kjærsgaard: Det har kostet meget på hjemmefronten

16x9
- Det har først og fremmest krævet en masse af min mand og mine børn, fortæller Pia Kjærsgaard Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

I samarbejde med IN

Den erfarne DF-politiker er stolt over at skrive danmarkshistorie som den første kvindelige formand for Folketinget.

I 2016 er der stadig stillinger, der er helt uberørte af kvinder. Men der bliver hele tiden færre af dem.

Pia Kjærsgaard blev som den første kvinde valgt som formand for Folketinget i sommeren 2015. Da hun i 1995 stiftede Dansk Folkeparti, var hun den første kvindelige partistifter i Danmark. Tidligere har hun været politisk leder af Fremskridtspartiet, som hun sad i Folketinget for fra 1984-1995. 

Og det betyder meget for hende at være med til at skrive danmarkshistorie ved at være den første kvindelige formand for Folketinget.

SE BILLEDET: Kate Moss og datteren poserer sammen i Vogue.

- Det betyder da en hel masse for mig, men også meget for mine børn og børnebørn. Hvem vil ikke gerne være med til at skrive historie? Jeg er både stolt over og glad for, at jeg har nået at få denne del med i min lange, politiske karriere, siger hun og fortsætter:

- Det er en meget spændende post, som faldt ud til min fordel på grund af mange omstændigheder. Det kunne jo lige så godt være blevet en mand, som fik posten, men nu blev det altså mig. Jeg føler mig meget motiveret og også kvalificeret og tænker hele tiden: ”Det her kan jeg godt”. 

Det har kostet på hjemmefronten

Men Pia Kjærsgaard er bestemt ikke kommet let til topposten.

- Det har først og fremmest krævet en masse af min mand og mine børn. De har godt nok skullet stå model til meget. Af mig selv har det krævet tålmodighed, humor og masser af positiv stædighed, siger hun til IN.

Og indimellem har det krævet ekstra meget arbejde, fordi hun netop er en kvinde.

- Det oplevede jeg ikke i årene hos Dansk Folkeparti. Men i starten, da jeg lige var gået ind i politik og var blevet valgt til Folketinget, krævede det en masse ekstra af mig. Fremskridtspartiet var et meget mandsdomineret parti, grænsende til det mandschauvinistiske. Til den første krydsild, jeg deltog i på DR op til et valg, fik jeg besked på at se sød ud og smile. Det var ikke meningen, jeg skulle svare på nogen af studieværtens spørgsmål.

Lotte Mejlhede: Mine forældres skilsmisse gjorde mig mere moden.

Et problem for feministerne

Da Pia Kjærsgaard blev formand for Folketinget, lød der kritik på de sociale medier af kvindeorganisationer og feminister, fordi de ikke roste hende dig for at være ’den første kvindelige’ på grund af hendes politiske holdninger. Men det har den erfarne politiker ikke meget tilovers for.- Jeg ryster bare lidt på hovedet ad det. Det er i virkeligheden mest et problem for dem. At de ikke er i stand til at stå ved deres sag, men ser politisk på det i stedet for. Jeg spørger mig selv, om de kvindelige formænd i kvindeforeningerne mest sidder på deres poster for deres egen skyld, eller om de kæmper for en sag.

Dem skal du kende: Her er tre ansigter, du skal holde med.

I princippet er Pia Kjærsgaard også ligeglad med, om det er en mand eller en kvinde, der sidder på en toppost.

- Det er kvalifikationerne, der tæller, og derfor skal man også selv passe på, at man ikke rider med på “jeg er den første kvinde-bølgen”.

Når det så er sagt, er Pia Kjærsgaard til gengæld glad for, at hun kan virke som en form for rollemodel for helt unge piger.

- Jeg oplever allerede, at unge siger til mig, at de synes, jeg er megasej, og så bliver det ikke større. Det er på mange måder blevet mere hårdt at være ung i dag. Derfor er jeg da glad, hvis jeg kan være med til at vise vejen og give de unge piger noget mere selvtillid, så de tør stole på deres evner, siger hun.