Risengrød, svin og afbrydelser: Når pressen - ifølge politikerne - går over grænsen

16x9
Uffe Elbæks kritik af et tv-program er ikke enestående. Flere politikere har kritiseret pressen gennem tiden. Foto: TV 2/Scanpix

Uffe Elbæk langede søndag aften ud efter Clement Kjersgaard på grund af interviewformen. Det er ikke første gang, at politikere raser over pressen.

Søndag aften gik DR-værten Clement Kjersgaard i mere end 20 minutter hårdt til Alternativets politiske leder Uffe Elbæk for blandt andet at få et klart svar på, hvor mange flygtninge Alternativet egentlig mener, at Danmark skal tage.

Men DR-værten havde i programmet ingen journalistisk nysgerrighed. Det mener Uffe Elbæk, som i et længere Facebook-opslag skriver, at han var ”rasende” efter interviewet.

En sag, der har fået flere politikere til melde sig på banen med kritik af debatformen i Clement Kjersgaards programmer. Blandt andet boykotter landets justitsminister, Søren Pind, nu DR-værten.

Boykot kan være problematisk

Det er imidlertid langt fra en sjældenhed, at poltikere kritiserer pressen. TV 2 har herunder samlet nogle af de største sager, hvor pressen eller enkelte journalister er blevet kritiseret af politikerne.

Noget, som på ingen måde er problematisk, hvis man spørger Lasse Jensen, journalist og tidligere redaktør og vært på radioprogrammet Medier og Mennesker på P1, der beskæftigeer sig med debat om medierne.

- Der er jo ytringsfrihed. Journalisterne er ikke hævet over nogle som helst andre i det her land. Det står politikerne frit for at kritisere os, siger Lasse Jensen, der samtidig mener, at der er sket en stigning i antallet af sager, hvor journalister bliver kritiseret.

- Der har i de senere år været flere sager med eksempelvis Clement og Martin Krasnik (vært på Deadline på DR2, red.), og der er flere ting i det. Til dels har tv-interviewerne fået en særlig status, og dels er de sociale medier kommet til, siger Lasse Jensen og fortsætter:

- Sagen med Uffe Elbæk var jo aldrig blevet til noget, hvis ikke han selv havde skrevet et langt indlæg på Facebook, siger Lasse Jensen.

Selvom politikerne naturligt nok har ytringsfrihed, så mener Lasse Jensen, at det kan blive problematisk, hvis politikere direkte beslutter sig for at boykotte enkelte journalister.

- Politikerne har en vis pligt til at meddele sig. Det lægger i politikkens natur. Hvis man afskærer en enkelt person, så kan man måske score nogle point fra de vælgere, som ikke kan lide intervieweren. Hvorfor tager politikerne ikke bare til genmæle? De kan tage ordet og træde langt mere i karakter under interviewet, mener Lasse Jensen.

Her er pressen gået over stregen ifølge politikerne

Khader: Det er svinsk

"Sort arbejde hos Khader," lød forsiden på Se og Hør i 2007.
I bladet beskyldte Se og Hør den daværende folketingspolitiker Naser Khader fra Ny Alliance, for at have fået udført sort arbejde ved sit hjem på Frederiksberg.
Det fik Naser Khader til at kalde chefredaktøren Henrik Qvortrup for 'et svin'.
Naser Khader afviste i 2007 blankt beskyldningerne, der udløste en mindre krig mellem politikeren og ugebladet, og i december 2012 afgjorde Københavns Byret, at der ikke lå dokumentation for påstanden og gav Khader medhold.

Bertel Haarders risengrød

Bertel Haarder under interview med DR. Foto: DR
Bertel Haarder var i 2010 sundhedsminister, og under et interview med en DR-journalist gjorde et spørgsmål Bertel Haarder vred.
Det fik journalisten at føle, da Bertel Haarder nærmest gik amok. Du kan selv se klippet her.
Han undskyldte senere episoden overfor journalisten.

Heunicke raser over journalist

TV 2 Fyn offentliggjorde sidste år et klip, hvor tv-stationen dokumenterede, hvordan tidligere transportminister Magnus Heunicke (S) og hans særlige rådgiver Rasmus Jønsson meget højrystet skældte journalisten ud efter et interview.
Journalisten talte med ministeren, imens kameraet var tændt, om løftebrud med henvisning til, at tidligere transportministre har lovet, at Langeskov skal være en IC3-station. Begge dele fik Heunicke og Jønsson helt op i det røde felt, der anklagede hende for at være en dårlig journalist.

Socialdemokratiet kritiserer Clement

Det gik hårdt for sig, da socialdemokraternes formand Mette Frederiksen var gæst hos Clement Kjersgaard på DR 2. Foto: DR
Det er imidlertid ikke første gang, at Clement Kjersgaards måde at interviewe politikere på, har skabt debat.
Tidligere på året ville Socialdemokraterne have DRs ledelse på banen efter et interview, som journalisten havde lavet med S-formand Mette Frederiksen.
- Er dette her Danmarks Radios nye linje at sætte sig i spidsen for, at orkestrere kampagner mod bestemte politiske partier, når man er kommet uheldigt af sted med et interview? Er dette her den nye form for journalistik, man skal forvente fra Danmarks Radio?, lød spørgsmålet eksempelvis fra Morten Bødskov (S).

Pressen jagter politikerne rundt

Lars Barfoed (K) blev tilsyneladende 'jagtet rundt' på Christiansborgs gange i 2013 af en journalist og fotograf fra Ekstra Bladet.
Blandt andet Henrik Sass Larsen (S) mente, at journalisterne var gået for langt, og Folketingets præsidium besluttede, at ekskludere journalisten og fotografen i et halvt år, da aftalen om ’et nej er et nej’ blev brudt. 
Sagen