Regeringen dropper mål for inklusion i folkeskolen

16x9
Det har skabt hverdage med skrig og skrål flere steder i landet og nu skruer regeringen ned for ambitionerne og dropper målet om at inkludere 96 procent af eleverne i den almindelige folkeskole. Foto: Steffen Ortmann / Scanpix Denmark

Det har skabt hverdage med skrig og skrål flere steder i landet, og nu dropper regeringen målet om at inkludere 96 procent af eleverne i folkeskolen.

Det er en af skolernes største hovedpiner og en kilde til frustration hos mange forældre: Den meget omdiskuterede inklusion i folkeskolen.

Og nu dropper regeringen målsætningen om, at 96 procent af alle skoleelever skal gå i den almindelige folkeskole. 

Det sker dagen før regeringens eget ekspertudvalg, der har set indsatsen for inklusion efter i sømmene, kommer med netop den anbefaling.

- Vi anbefaler, at man tænker anderledes fremover, for den indsats giver ikke mening mere, siger formand for ekspertgruppen Claus Hjortdal, der onsdag afleverer en rapport til regeringen, tirsdag aften til TV 2.

Hvad er inklusion?

Det var et bredt flertal i Folketinget, der i 2012 satte et mål om, at 96 procent af alle skolebørn i 2015 skulle modtage almindelig undervisning.

Det betød, at 10.000 specialbørn skulle over i almene folkeskoleklasser.

Formålet var, at flere børn fik en hverdag med et fællesskab i folkeskolen frem for at blive ekskluderet i specialklasser.

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning

Skoler har ikke nået målet

Det er langt fra alle skoler, der er oppe på 96 procent. Men de seneste to-tre år har man flyttet ca. 10.000 elever fra specialklasser til folkeskoler.

- Den havde sin berettigelse i en proces med at få nogle børn ført tilbage fra specialklasserne, og den proces er vi færdige med, mener Claus Hjortdal.

- Men skal vi nå det sidste stykke alene med en målsætning bliver det negativt for de børn, der skal ind, på den måde det bliver gjort, forklarer han.

Skoler skal selv vurdere behov

Hvad de "anderledes" tanker er, afviser han at afsløre.

Men over for magasinet Zetland sagde Claus Hjortdal i marts, at man vil sparke bolden op til en mindre firkantet model end nu, hvor et inklusionsbarn automatisk udløser ret til en støttepædagog 12 timer om ugen.

I stedet skal skolerne selv vurdere, hvad der reelt er brug for for at løse de udbredte problemer med inklusion, som udvalget peger på.

Derfor betyder anbefalingen ikke nødvendigvis, at børn med autisme og ADHD og deres forældre kan ånde lettede op.

- Det kan vi jo ikke garantere. Det er meget forskelligt, hvordan kommuner og skoler har grebet det an, forklarer Claus Hjortdal.

Samlet erfaringer siden november

Siden november har ekspertudvalget bestående af lærere, pædagoder og ledere på skoleområdet rejst rundt til en række kommuner for at samle erfaringer.

Eftersynet skal:

1. Afdække proportioner i omstillingen til inklusion, herunder afdække udfordringer i indsatsen samt give et billede af indsatser på kommune- og skoleniveau, herunder også i forhold til brug af ressourcepersoner, særlige læringsmiljøer og ressourceanvendelse.

2. Identificere hovedproblemer og gode eksempler i forhold til den konkrete implementering, fx i forhold til særlige målgrupper. Dette skal ske med udgangspunkt i nedenstående emner. 

3. Komme med anbefalinger til den praktiske implementering, der umiddelbart kan anvendes af de forskellige aktører, samt eventuelle forslag til konkrete justeringer.

Derudover har de snakket med forskere, handicaporganisationer og interesseorganisationer som Skole og Forældre, Landsforeningen Autisme og ADHD-foreningen.

Det er den rapport, der offentliggøres onsdag.

Rettet den 10.05 kl. 22.33: To formuleringer i denne artikel gav oprindeligt indtryk af, at målet for inklusionen i folkeskolen er, at 96 pct. af alle specialskole-elever skulle inkluderes i folkeskolen. Det korrekte er, at målet er at inkludere 96 pct. af alle skolesøgende elever i Folkeskolen.