Udskældt kontanthjælpsloft bliver vedtaget i dag: Få overblikket her

16x9
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), Joachim B. Olsen (LA) og Bent Bøgsted (DF) præsenterer det nye moderne kontanthjælpsloft. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix

Ny lov beskyldes for blandt andet at skabe fattige familier og sende flere ud i hjemløshed. Og DF beskyldes for at løbe fra valgløfte.

Det skal bedre kunne betale sig at arbejde.

Sådan lyder blå bloks hovedargument for torsdag formiddag at trykke på den grønne knap i folketingssalen og stemme det meget omdiskuterede kontanthjælpsloft igennem.

Men hvad betyder det nye kontanthjælpsloft egentlig? Og hvorfor har kritikken været så massiv? Her er et overblik:

Et ’moderne’ kontanthjælpsloft

Et af Venstres centrale budskaber forud for det seneste folketingsvalg var, at der er brug for et nyt "moderne kontanthjælpsloft". Partiet lancerede sidste år blandt andet en stor reklamekampagne, hvor tallet 454.215,00 var i centrum. Det er antallet af kroner, som et ægtepar på kontanthjælp med tre børn årligt kan få i offentlige ydelser. Dét beløb er så højt, at mange kontanthjælpsmodtagere ikke er motiverede nok til at finde et arbejde og dermed komme ud af kontanthjælpssystemet, lød Venstres argument. 

Sådan så Vensrtes kampagne ud.
Sådan så Vensrtes kampagne ud. Foto: Linda Kastrup / Scanpix

Efter valget forhandlede regeringen - sammen med de øvrige partier i blå blok - en model for et nyt "moderne kontanthjælpsloft" på plads, og det er det loft, der torsdag formelt skal stemmes igennem i Folketinget. Lovændringen indebærer, at der indføres et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan modtage i offentlig hjælp. Mange kontanthjælpsmodtager får eksempelvis - ud over kontanthjælpen - boligstøtte og den såkaldt særlige støtte, som blandt andet gives til kontanthjælpsmodtagere med høje udgifter til bolig.

Der skæres altså ikke i selve kontanthjælpssatsen, men der lægges et loft for, hvor meget man kan modtage i alt.

Loftet betyder, at et gift par med to eller flere børn maksimalt vil kunne modtage 14.416 kroner om måneden.

Børnepenge og støtte til daginstitutioner er ikke omfattet.

Derudover indføres der en 225-timers regel, som betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal kunne dokumentere, at de har haft mindst 225 timer i ”ordinær, ustøttet beskæftigelse” i løbet af det seneste år for at bevare retten til fuld hjælp.

Voldsom kritik

Loven - som altså bliver endeligt vedtaget af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance torsdag - vil betyde flere hjemløse, flere fattige børn og gøre det umuligt for nogle familier blandt andet at købe ordineret medicin og sund og nærende mad.

Så hård lyder kritikken fra flere organisationer i de såkaldte høringssvar til loven.

Eksempelvis skriver Rådet for Socialt Udsatte:

- Det er Rådets vurdering, at lovforslagets vedtagelse i uændret form vil føre til udbredelse af fattigdom, der vil komme til udtryk ved, at mange af de omfattede familier og personer fx ikke kan ernære sig rimeligt, købe ordineret medicin, opretholde en bolig eller opretholde et minimum af social kontakt med familie og venner.

Fra Red Barnet lyder det blandt andet:

- Kontanthjælpsloftet vil gøre hverdagen umådeligt hårdere for mange kontanthjælpsmodtagere og deres børn, samt at kontanthjælpsloftet vil have en række uhensigtsmæssige konsekvenser for børnene.

Og Kommunernes Landsforening (KL) bemærker:

- Lovforslaget forventes at føre til flere udsættelser og dermed også flere hjemløse, hvilket er i strid med regeringens egne 2020 mål på det sociale område om at nedbringe antallet af hjemløse.

Løftebrud?

På Christiansborg er det især Dansk Folkeparti, der har været mål for massiv kritik fra partierne i rød blok.

Partiet slog forud for valget i sommeren 2015 fast, at man ikke ville være ”med på at skære i folks ydelser” – heriblandt kontanthjælpen. Og alligevel er partiet torsdag med til at vedtage kontanthjælpsloftet.

Partiet forsvarer sig nu med, at de ikke løber fra deres løfte, fordi der ikke skæres i selve kontanthjælpssatsen.

- Økonomiske incitamenter virker. Det viser al forskning, og derfor støtter vi i Dansk Folkeparti et kontanthjælpsloft, har partiets ordfører på lovforslaget, Marlene Harpsøe forklaret.

Dén forklaring har dog ikke tilfredsstillet rød blok.

- Jeg kan ikke sige det anderledes, end at Dansk Folkeparti svigter det, man gik til valg på, og rammer her nogle af de mest udsatte i vores samfund, lød det tidligere på ugen fra Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen.

Det nye kontanthjælpsloft træder i kraft 1. august.