Efter TV 2-afsløringer: Borgmester vil indføre imam-certificering

Efter TV 2s afsløringer i dokumentarserie fremlægger Aarhus-borgmester nu 10 politiske initiativer, som skal sikre Danmarks demokratiske værdier.

Baggrund for programserien 'Moskeerne bag sløret'

TV 2 sætter med programserien ’Moskeerne bag sløret’ fokus på, om en række udvalgte moskeer modvirker eller medvirker til integration.

Læs om hvordan TV 2 har arbejdet med programmerne og en række af de overvejelser, TV 2 har gjort sig i den forbindelse.

De seneste uges afsløringer i TV 2s dokumentar-serie ’Moskeerne bag sløret’ har blandt andet fået den socialdemokratiske Aarhus-borgmester Jakob Bundsgaard til at trække sin støtte til det stormoske-projekt i det vestlige Aarhus, som har været 17 år undervejs.

Nu fremlægger Jakob Bundsgaard derudover også en række politiske initiativer, som skal sikre respekten for de grundlæggende demokratiske værdier i Danmark. 

Borgmesteren opfordrer blandt andet regeringen og Folketinget til at indføre en certificering af prædikanter, så det ikke er muligt for blandt andet imamer at prædike i strid med dansk lov.

Nødvendigt med opgør

- Det er åbenlyst nødvendigt med et opgør med de fundamentalistiske kræfter, der modarbejder det danske samfund og skaber parallelsamfund, skriver borgmesteren i en pressemeddelelse.

- Vi bliver nødt til at tage affære, og det kræver en række nye initiativer. Samtidig vil vi opfordre regeringen og Folketinget til at bakke op med lovinitiativer, uddybes det i pressemeddelelsen.

Se alle initiativerne i Jacob Bundsgaards 10-punktsplan i listen herunder og hør ham uddybe planen i videoen:

Opgør mod parallelsamfundet - de politiske initiativer

Imam-certificering

Vi opfordrer Regeringen og Folketinget til at tage initiativ til oprette en decideret certificering og uddannelse af prædikanter i Danmark. Herved kan vi sikre os, at vi ikke har prædikanter – herunder imamer – der handler og prædiker i strid med danske love og værdier. 

Exit-program

Regeringen og Folketinget opfordres til at udvide exit-programmerne fra at være fokuseret på at få folk væk fra bander og ekstremistiske grupper, til også at tage vare på medborgere, der vil flygte fra tvangsægteskab, vold eller genopdragelse. Alle, der søger væk fra en undertrykker, hvad enten det er fra familie, lokalsamfund eller noget tredje, skal møde en fremstrakt hånd fra kommunen og andre myndigheder og hjælpes ud af det undertrykkende miljø. 

Kvinders ubestridelige frihed og rettigheder

Kvinders frihed og selvbestemmelse er ikke til diskussion i Danmark. Ingen skal tvinges til at blive i et voldeligt ægteskab. Ingen skal tvinges til sex. Og ingen skal hindres i at komme ud på arbejdsmarkedet. Alle kvinder skal kende til retten til frihed og personlig sikkerhed. Alle kvinder skal kende til demokrati, ligeværd og økonomiske muligheder, og folkeskolens undervisning skal afspejle og understøtte dette.
Vi skal understøtte kvindeforeninger i deres arbejde med at styrke kvinder af anden etnisk herkomst og samtidig se på, om der er nye veje, vi kan gå, for at få kvinder fra etniske minoriteter i beskæftigelse.

Børnene først

Børn i Danmark skal vokse op med frihed, tolerance og lige muligheder – i tråd med FN’s børnekonvention. Ingen børn skal leve i frygt for vold og social kontrol. Når og hvis det finder sted, skal det have konsekvenser, og tvangsforanstaltninger skal bringes i spil.
Tidlige indsatser og et helhedsorienteret familieperspektiv kan være med til at bryde den sociale arv. Vi skal tage hånd om børn og kvinder samtidig. Børns integration i uddannelse- og fritidsmiljøer skal understøttes af deres mødre, og vi skal i langt højere grad arbejde med rollemodeller målrettet børn. Samtidig skal frivillige kræfter endnu mere på banen. Vi skal understøtte at børn fra etniske minoriteter kan deltage i fritidsaktiviteter udenfor socialt udsatte boligområder.

Skolegang

Børn og unges uddannelse er forudsætningen for en vellykket integration. Der skal stærk fokus på den tidlige indsats, for at unge med en anden etnisk baggrund kan få uddannelse og job – og få en forståelse for værdierne og reglerne i det danske samfund.
Som samfund må vi derfor sikre åbenhed og indsigt i private skolers virke. Vi foreslår derfor, at Regeringen og Folketinget skaber lovgivningsmæssige rammer for tilsyn med private skoler for at sikre den pædagogiske kvalitet og bredde. 

Gymnasier

Den ubalance, der er i elevsammensætningen på visse af vores gymnasier, skal adresseres. Det er et samfundsproblem, der kræver handling. I særdeleshed er der et behov for en bedre fordeling af tosprogede elever.
Konkret er der behov for en opblødning eller fjernelse af afstandskriteriet, så fordelingsudvalget kan fordele de tosprogede elever bedre.

Dobbelte retssystemer

Vi vil lave en målrettet indsats for, at al kriminalitet meldes til politiet – også i udsatte boligområder. Det støtter tilliden til politiet som myndighed og forhindrer yderligere normskred i vores udsatte boligområder, der ellers er inde i en positiv udvikling med mindre kriminalitet. Vores kommunale medarbejdere i de udsatte boligområdet er et centralt middel til at opbygge en forståelse for, at politiet er en positiv samarbejdspartner og kan hjælpe den enkelte borger videre en positiv retning.

Konsekvent opfølgning

Det er tidligere kommet frem, at der har været en systematisk rådgivning i, hvordan man snyder med sociale ydelser. Det er nødvendigt at få afklaret i hvilket omfang denne rådgivning har resulteret i snyd med sociale ydelser – og der er behov for at tage hånd om dette. Det drejer sig om flere typer af sociale ydelser, herunder også førtidspensionssager. Religiøst betinget modvilje er ikke en acceptabel årsag til at være ude af arbejdsmarkedet.

Støtte åbenhed om aktiviteter

For at imødegå dannelse af parallelsamfund er det vigtigt, at der er et åbent billede af de aktiviteter, der finder sted i offentlige rammer. Vi vil derfor få udarbejdet en systematisk undersøgelse af, hvilke aktiviteter der foregår i de bygninger, som fællesskabet råder over.
På samme måde bør Regeringen og Folketinget bidrage til, at kommunerne får klarere regler til at undgå støtte til yderligtgående religiøse aktiviteter, herunder gennemgå Folkeoplysningsloven med henblik på at få fjernet tilskud til ekstreme religiøse foreninger.

Fælles rammer for styrket integration

Eksistensen af parallelsamfund udgør en ødelæggende trussel for en succesfuld integration af nye danske borgere. Derfor skal der skabes en ny og styrket dialogramme mellem de etniske minoriteter, de danske myndigheder og civilsamfundet. Der er behov for en fælles afklaring af de værdier, der understøtter en vellykket integration.
Der har været et tillidsbrud, men det må og skal ikke påvirke de gode moderate kræfter. For at undgå at vi kommer i samme situation igen, er det nødvendigt at opbygges organer, der kan fastholde den åbne dialog om fælles værdier og fælles handlinger.