Rigspolitichef: Giv os adgang til danskernes internetforbrug

16x9
Rigspolitichefen mener, at politiet har brug for adgang til danskernes internetforbrug, når blandt andet terror og børnepornosager skal efterforskes. Foto: FRANDSEN FINN / POLFOTO

Rigspolitichefen ønsker, at danskernes internetforbrug bliver registreret.

Mens kritikerne tordner mod regeringens planer om at tvinge internet- og teleselskaber til at opbevare oplysninger om danskernes internettrafik, går rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg nu i brechen for justitsminister Søren Pinds (V) kontroversielle plan.

Det skriver Berlingske tirsdag.

Rigspolitichefen ser ikke regeringens forslag om den såkaldte sessionslogning som overvågning. I stedet sidestiller han i et interview med Berlingske sessionslogning med de muligheder, politiet allerede i dag har til – med en dommerkendelse – at hente op til et år gamle teleoplysninger hos teleselskaberne.

- Jeg har ikke indtryk af, at folk undlader at bruge deres telefoner, fordi politiet har mulighed for at hente teleoplysninger, siger Jens Henrik Højbjerg til Berlingske.

Normalt blander rigspolitichefen sig ikke i kommende lovgivning, men i dette tilfælde gør han en undtagelse.

- Der er grund til at gøre opmærksom på politiets behov. Jeg tager ikke stilling til omkostninger eller andre spørgsmål, som jeg godt ved skal varetages politisk, siger han.

- Jeg konstaterer bare, at kriminaliteten i stigende omfang er på vej væk fra det fysiske rum og ud på nettet. Politiet står altså med helt nye udfordringer, og i forhold til de kriminelles kommunikation på nettet vakler det under os. Gamle arbejdsmetoder og værktøjer har ikke den samme kraft, og vi har behov for at kunne få de samme oplysninger, som vi kan få på teleområdet. Der er fuldstændig det samme behov, og det behov vil vi i stigende omfang ikke få dækket, når der er tale om kommunikation via internettet, siger Jens Henrik Højbjerg. 

Kan bruges i terrorsager

Rigspolitichefen nævner onlinemisbrug af børn, hackingsager og terror som områder, hvor politiet langt fra er stærke nok uden sessionslogning. Fordi sagen stadigt er verserende, ønsker rigspolitichefen ikke at sige klart, om sessionslogning ville kunne være anvendt i timerne efter terrorangrebene i København sidste år. 

- Men jeg vil sige, at man i en tilsvarende sag ville kunne bruge det her både i forhold til et »manhunt-scenarie« og i efterforskning.

EU-Domstolen forkastede det såkaldte logningsdirektiv i 2014, fordi lagringen af borgernes færden på internettet var for stort et indgreb i borgernes frihed set i forhold til det politimæssige udbytte. Efterfølgende suspenderede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) dansk sessionslogning. 

På spørgsmålet om, hvad der har ændret sig nu, siden logning er tilbage på bordet, giver Jens Henrik Højbjerg et jurasvar: Han vurderer, at de nye danske planer ikke kan være i strid med EU-direktivet, en vurdering der deles i Justitsministeriet.

Jens Henrik Højbjerg understreger, at sessionslogning ikke er politiets partoutkort til fast overvågning af danskerne, for adgangen til de loggede data skal kun finde sted, når en dommer beslutter det.