Overblik: Hvorfor vil Thorning ændre retsforbeholdet?

16x9
Helle Thorning-Schmidt var i fokus ved Folketingets åbningsdag tirsdag den 7 oktober, 2014 Foto: Scanpix

Skal Danmark fortsat helt eller delvist have det retsforbehold, der har givet os særstatus på det retlige område i EU siden Maastricht-traktaten i 199

Skal Danmark fortsat helt eller delvist have det retsforbehold, der har givet os særstatus på det retlige område i EU siden Maastricht-traktaten i 1992?

Læs også: Thorning vil have ny folkeafstemning

I sin åbningstale i Folketinget lagde statsminister Helle Thorning-Schmidt op til, at der nu iværksættes en række analyser, der skal undersøge, om Danmark kan få en tilvalgsordning på området.

Men hvad går forbeholdet i sin nuværende form ud på?  Få overblikket her:

- Ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992 stemte et flertal af danskerne nej.  Det betød, at syv af Folketingets otte partier bagefter nåede til enighed om et 'nationalt kompromis' i oktober 1992. 

- Forbeholdene blev endeligt vedtaget som led i Edinburgh-aftalen ved en folkeafstemning i Danmark i 1993.  Det nationale kompromis er en politisk aftale om, at Danmark bliver en del af Maastricht-traktaten med en række forbehold. 

- Det betyder konkret, at Danmark helt eller delvist holder sig uden for EU-samarbejdet om forsvar, euro, unionsborgerskab og sidst men ikke mindst retlige og indre anliggender.

Hvad betyder retsforbeholdet?

- Retsforbeholdet er blevet daglig tale for det danske forbehold over for de retlige og indre anliggender.

- Området for retlige og indre anliggender dækker opgaver, der oftest varetages af politi og domstole i EU.  Det kan for eksempel være regler for visum til andre lande, regler om menneskesmugling eller terrorisme.

Tilbageblik: Vestager: S skal fjerne forbehold

- Danmark deltager fuldt ud på det, der kaldes det mellemstatslige niveau i EU. I simple vendinger betyder det, at EU-regler, der vedtages på dette niveau, skal godkendes og vedtages af det danske folketing inden det gælder for danske borgere.

- Danmark deltager ikke på det overstatslige niveau, hvor EU-regler har direkte virkning på lovgivningen i medlemslandene.  Det betyder, at denne form for lovgivning påvirker danske borgere uden at være godkendt og vedtaget i det danske folketing.

Hvorfor fokuserer Thorning på det?

- For det første var det en del af regeringsgrundlaget fra 2011, hvor regeringen skrev: "Retsforbeholdet forhindrer, at Danmark kan deltage i EU-samarbejdet om kampen mod organiseret kriminalitet, narkohandel, terrorisme, børneporno, hvidvaskning af penge og samarbejdet om håndteringen af migrationsudfordringen, herunder illegal indvandring og beskyttelse af handlede kvinder".

Tilbageblik: Løkke ønsker lynafstemning om EU-forbehold

- I regeringsgrundlaget skrev regeringen også - lige som i statsministerens åbningstale - at man ønskede en tilvalgsordning, der betyder, at Danmark "selv kan bestemme, hvilke dele af retssamarbejdet, vi vil deltage i".

- Diskussionen er ikke ny.  Og det skyldes især, at det europæiske politisamarbejde Europol (som Danmark i dag er med i) grundet ændringer i EU-regler kan blive til et overstatsligt samarbejde.  Det vil formentlig resultere i, at Danmark ekskluderes fra samarbejdet på grund af forbeholdet.

Kilder: EU, EU-oplysningen, Ritzau