Nordmand kan skade Thornings chancer for EU-job

16x9
Både danske og internationale medier har på det seneste nævnt Thorning som en mulig kandidat til en EU-toppost Foto: Scanpix

Norske Jens Stoltenberg bliver efter alt at dømme Nato’s næste generalsekretær.

Norske Jens Stoltenberg bliver efter alt at dømme Nato’s næste generalsekretær. Og det vil i så fald gøre det langt mindre sandsynligt, at også Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt kan få et internationalt topjob i Bruxelles.

Sådan lyder vurderingen fra TV 2s politiske reporter Olav Christensen, der i fem år har været TV 2s Bruxelles-korrespondent.

- Hvis det holder stik, at Jens Stoltenberg overtager posten som Nato’s generalsekretær, bliver det meget svært at se for sig, at Thorning vil kunne få en af de tre topposter i EU, siger Olav Christensen.

I løbet af de seneste måneder er Thorning af både internationale og danske medier nævnt som en mulig kandidat til en af de EU-poster, der skal besættes på ny senere på året. Det drejer sig om en ny formand for EU-kommissionen, en ny EU’s rådspræsident samt en ny udenrigschef for unionen. Selv har Thorning afvist, at hun ønsker at skifte posten som statsminister ud med et topjob i Bruxelles.  

En del af samme kabale
Nato og EU er ganske vist to vidt forskellige organisationer, men fordelingen af topposter begge steder er alt sammen en del af den samme kabale, forklarer Olav Christensen.

- Der er ingen tvivl om, at de 22 lande, der er medlemmer af både EU og af Nato, betragter de fire topposter som værende en del af den samme kabale, der skal gå op. Og i den forbindelse ser man meget på, om en række hensyn bliver tilgodeset. De forskellige politiske grupperinger – socialdemokrater, konservative – skal hver især have noget. Og det samme gør sig gældende rent geografisk – både nord og syd, og også gerne øst og vest – skal være tilgodeset, siger Olav Christensen og fortsætter:

- Hvis Jens Stoltenberg viser sig at få jobbet i spidsen for Nato-samarbejdet, vil de øvrige aktører i Bruxelles sige, at nu har vi allerede en skandinav – som endda er socialdemokrat – placeret på en af de fire poster. Og rent befolkningsmæssigt er Skandinavien så lille en region, at mange lande vil sige: Nu er den region i hvert fald blevet tilgodeset. Iagttagere i Bruxelles ser det som meget usandsynligt, at skandinaviske socialdemokrater skulle kunne sætte sig på to ud af fire af de topposter.

Østeuropæerne følte sig overset sidst
En lang række andre lande står nemlig også på spring for at besætte en af de prestigefyldte poster. Og ifølge Olav Christensen er det eksempelvis svært at forstille sig, at de østeuropæiske lande endnu engang bliver overset i kabalen.

- De østeuropæiske lande blev stort set alle sammen i løbet af 00’erne medlemmer af både EU og af Nato. Og allerede i 2009 var der lande, der havde ambitioner om at sætte sig på nogle af posterne – eksempelvis kandiderede Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorski til posten som Nato’s generalsekretær, som jo bekendt i stedet gik til Anders Fogh Rasmussen. Dengang endte det med, at de ikke fik noget, men denne gang er der en erkendelse af, at de skal have noget, og det er der nok ikke nogen tvivl om, at de får, siger Olav Christensen.

Han understreger dog samtidig, at man ikke helt kan udelukke, at forløbet udspiller sig på en måde, der kan bringe den danske statsminister i spil.

- Hvis man ikke kan finde den optimale holdopstilling, fordi nogle lande blokerer for kandidater, der ellers ville passe ind, kan det ende med, at man tænker alternativt og eventuelt bringer en kandidat som Helle Thorning-Schmidt i spil. Thorning har et godt forhold til mange af sine kolleger – ikke mindst til Angela Merkel, som har meget at skulle have sagt i den forbindelse. Og så betragtes hun ikke som en meget stridslysten politiker, hvilket af mange lande bliver set som en fordel. Og sidst men ikke mindst er hun kvinde, og det kan også blive en faktor – det var faktisk noget lignende, der skete, da Catherine Ashton fik posten som EU’s udenrigschef i 2009.