Q: En rokade i en helt særlig vægtklasse

Det er langt fra første gang, Helle Thorning-Schmidt må skrifte ud blandt sine ministre. Senest var senest 11.

Det er langt fra første gang, Helle Thorning-Schmidt må skrifte ud blandt sine ministre.

Senest var senest 11. december 2013, hvor Morten Bødskov måtte overlade justitsministerposten til Karen Hækkerup, efter han stak retsudvalget en løgn i forbindelse med et besøg på Christiania.

Men morgendagens rokade bliver en af de helt store. Hele seks ministerier har SF overladt nøglerne til. Og selvom TV 2 allerede tidligere i aften erfarede, at Handels- og Europaministeriet bliver nedlagt og underlagt hhv. Udviklingsministeriet og Udenrigsministeriet, så skal der ud og findes nogle nye hoveder for at få kabalen til at gå op.

- Det er en rokade, der omlægger hele vores regering. Det er en helt ny situation, hvor der tidligere var tre, er der nu kun to parter i regeringen, siger politisk kommentator, Henrik Qvortrup:

- Derfor gør Helle Thorning også noget meget usædvanlig og ikke bare tage de nye og de afgående ministre med på Amalienborg. Nej, det er hele den samlede regering, der i morgen på Amalienborg Slotsplads bliver præsenteret for danskerne. Og det siger noget om, at ja – vi har haft rokader i denne regering. Men denne her – den er altså af en helt særlig vægtklasse.