Ammitzbøll: - Jeg vil hellere have en ny statsminister

Folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll tror ikke, at den nye ministerrokade kommer til at betyde ny politik, men han håber, at regeringen nu vil bevæg

Folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll tror ikke, at den nye ministerrokade kommer til at betyde ny politik, men han håber, at regeringen nu vil bevæge sig længere mod midten. Han var også hurtig til at efterspørge en helt ny statsminister på Twitter.

- Der er kun en enkelt overraskelse i rokaden, og det er Nick Hækkerup som sundhedsminister. Fra LA er vi jo glade for, at SF nu kommer ud af regeringen, og vi håber på, at vi nu får en regering, der er mere villig til at samarbejde med os, siger han til TV 2 News.

I praksis tror han dog ikke på, at det kommer til at have en større betydning for dansk politik, selvom  Morten Østergaard fra de radikale nu bliver ny skatteminister i stedet for Jonash Dahl fra SF.

- Man skulle jo tro, at en minister fra Radikale er mere interesseret i at sætte skatten ned på arbejdsmarkedet, men vi hører, at der ikke kommer nyt regeringsgrundlag, og vi frygter, at der ikke kommer nogen ny politik, og hvis det er tilfældet, har vi mere brug for et valg end en ny statsminister, siger han og tilføjer.

- Der er brug for skattelettelser, og der har regeringen været nærige indtil nu, og vi kan håbe, at det var SF, der stillede sig i vejen, men jeg tror desværre ikke de har haft meget indflydelse i regeringen, og derfor vil man fortsætte den linje, vi har set indtil nu.