Tidligere MF’er om Astrid: ’Endnu en rotte forlader skuden’

16x9

Tidligere SF’er og kollega til Astrid Kragh, er ikke overrasket over, at Astrid Kragh forlader SF til fordel for S.

Tidligere SF’er og kollega til Astrid Kragh, er ikke overrasket over, at Astrid Kragh forlader SF til fordel for S. Det fik den tidligere SF’er til at opdatere en opdatering på Facebook med ordene: ’Endnu en rotte forlader skuden’, der efterfølgende er gået viralt.

- Det er på ingen måde en overraskelse, at Astrid forlader SF. Da Astrid Krag tabte til Anette Wilhelmsen om kampen om SF’s formandspost, valgte alle Astrids legekammerater at forlade SF til fordel for Socialdemokraterne, og den eneste grund til at hun blev, var at hun så ikke ville være minister mere, forklarer Pernille Frahm til tv2.dk og fortsætter:

- Nu står hun jo til at miste ministerposten, så selvfølgelig hopper hun jo over til Socialdemokraterne, og derfor den hårde tone.

Tidligere skrev Pernille Frahm også på Astrid Kraghs Facebookstatus, da Sundhedsministeren fortalte om sit partiskifte.

"Har hele tiden tænkt at du var gået sammen med Thor (Møger) og de andre, hvis du ikke havde været minister. Og regnede med du ville forsvinde til S, så snart du ikke var minister mere. Men du har jo så fundet en løsning, hvor du både kan løbe din vej OG beholde ministerposten", skriver Frahm som kommentar til Kraghs status.

Respektløst og upassende
Mange har udtalt sig kritisk om beskeden, hvor flere mener, at det er en upassende og respektløs kommentar over for en tidligere partikollega. Blandt andet skriver SF Ungdoms formand Carl Vallentin på Twitter, at det er noget af det mest respektløse, han længe har læst.

 Også andre brugere på de sociale medier er ikke tilfredse med kommentaren.

”Jeg synes, vi skal holde en anstændig tone og ikke komme med nedsættende bemærkninger - om hinanden. Det fremmer ikke sagen eller skaber større grobund for respekt og ligeværdige politiske samtalemiljøer mm”, skriver Facebookbrugeren Bo Bergstrøm til Pernille Frahms kommentar, der er kommenteret næsten hundrede gange. 

Men at det skulle være en uanstændig tone, preller af på Pernille Frahm.  

Der er mange, der mener mange ting, men jeg har egentlig lyst til at tale mere om politik og mindre om personen, siger Pernille Frahm til tv2.dk.